debatteret
Lærere er
superkompetente I folkeskolens evidensjagt på den »rigtige« måde at være lærer på tromles de supergode kompetencer, lærere allerede er i besiddelse af. Færdigheder, som bør forstås, anerkendes og plejes af skoleledelsen.
Kronik Karsten Mellon Ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet og adjunkt ved University College Sjælland
Danske folkeskolelærere er superkompetente. De bør anerkendes for deres helt særlige og nødvendige arbejdsindsats. Lærerne er en væsentlig del af det fundament, der understøtter den demokratiske dannelse af elever og dermed Danmarks borgere – forskellige, fantastiske og farverige, som de nu engang er.
Lockout og kinesere Men desværre for lærerne har begreber og fortællinger som dårlig økonomi, lavt læringsudbytte, skuffende Pisa-resultater, for få undervisningstimer, lave karaktergennemsnit, lockout og sågar kinesere været bragt ind i diskussionen og vurderingen af, hvorledes danske lærere er kompetente. I offentligheden – nede i Brugsen og til familiefester – er komplekse årsager eller sammenhænge mellem lærerindsats og elevudbytte ofte blevet reduceret til forenklede og kritiske udsagn. 34 /
Det er ikke rimeligt, men noget, lærere, skoleledelser og skolebestyrelser må forholde sig til.
Skal lærerprofessionen som konsekvens da brandes, så den får en højere status i befolkningen?
Ja, det er vel rimeligt. I givet fald er der mange, der skal gøre en aktiv og vedholdende indsats. Det kan der være god mening i, men for tiden bør det handle om noget andet. Fokus bør rettes på den enkelte superkompetente lærer. Ønsket om øget fagfaglighed og pædagogisk viden og færdigheder hos lærere har i de senere år stået centralt hos såvel politikere som læreruddannelser og skoleforvaltninger samt ude på skolerne. Diskussionerne på skolerne har handlet og handler stadig om at finde de rigtige tilgange, teorier, metoder, samarbejdsformer og meget mere, med henblik på at få glade elever, der trives, og et godt læringsudbytte. Især læringsudbyttet er noget, der forsøges målt på. Og på nogle skoler er den »gode lærer« den, der leverer synlige, eksplicitte resultater.
Lærerens personlige kompetencer Det massive pres på skolerne i forhold til at levere resultater – pres både udefra og indefra – »gør noget« ved den enkelte lærer. For hvis lærerkompetencer, i praksis primært karakteriseret i faglighed, (næsten) kun anerkendes ved evidensbaserede målinger, som man ser det i for eksempel USA, så er noget vigtigt udeladt. Nemlig lærerens personlige kompetence. Hvor den faglige kompetence (fagligheden) er mere instrumentel med klare begreber til at eksplicitere, så er den personlige kompetence, som har med dømmekraft og et holistisk syn på arbejdet at gøre, vanskeligere forhold. Vi kender også dette aspekt under begrebet tavs viden. Viden, vi ikke taler om, men som udøves hver dag, hver time. Problemet her er imidlertid, at når lærere eller lærerprofessionen ikke anvender et fælles sprog og begreber til at udtrykke, hvad de netop er særlig kompetente til, kommer de let til at virke mindre kompetente i offentligheden – men det bliver også vanskeligt at drøfte på skolen. Det er da ærgerligt, for hvordan skal eksempelvis skoleledelsen kunne forstå, anerkende og pleje sine superkompetente lærere, hvis kompetencerne ikke bliver eller kan italesættes?
folkeskolen / 05 / 2014
141954 p34-35_FS0514_kronik.indd 34
03/03/14 16.50
