debatteret debatteret
Styring og kontrol har overtaget fornuften! DLF mener Bjørn Hansen formand for DLF’s skoleog uddannelsespolitiske udvalg
Med beslutningen om at lade konsulentfirmaet McKinsey stå for at udarbejde en samlet implementeringsplan og en detaljeret oversigt over nødvendige tiltag for at nå de opstillede mål med reformer og nye arbejdstidsregler har Finansministeriet endnu en gang underløbet Undervisningsministeriets område! Finansministeren er tydeligt nervøs for, at skoler og lærere har så gode fornuftige, pædagogiske argumenter klar til arbejdet med implementeringen af folkeskolereform og arbejdstidsregler, at kommunerne bliver
Og senest i Sverige har man oplevet, hvordan rigide regler om kontrol, dokumentation og tilstedeværelse har ødelagt deres skolesystem og sendt det på hastig deroute ned ad Pisaranglisten. 36 /
»bløde i knæene« og ikke får gennemført de økonomisk betingede tiltag, der er lagt op til i både reform og arbejdstidslov! McKinseys new public managementstrateger skal rådgive et tværministerielt embedsmandsudvalg, der med topstyring skal få kommunerne til at gennemføre reformerne gennem kontrol i modsætning til at have tillid til, at kommuner, skoler, ledere og lærere i fællesskab kan finde løsninger, der fører til en endnu bedre folkeskole for eleverne gennem det engagement, som tillid medfører! I Finland, som vi gerne sammenlignes med i Pisa-undersøgelser, kender man ikke denne kontrolindsats. Der har politikerne tillid til, at lærerne og skolerne finder de rigtige løsninger på problemerne – det er nemlig de professionelle, der bedst har fingeren på pulsen til det. I England har man tidligere haft et udbygget kontrolsystem, der som bekendt ødelagde deres skoler og ikke mindst lærernes professionelle engagement. Og senest i Sverige har man oplevet, hvordan rigide regler om kontrol, dokumentation og tilstedeværelse har ødelagt deres skolesystem og sendt det på hastig deroute ned ad Pisa-ranglisten. Vi har brug for en stor debat om, hvorfor vi holder skole – ensidig fokus på uddannelse og arbejde, som også den ny erhvervsskolereform er et udtryk for som grundlag for vækst i regeringens 2020-plan, kan ikke være det vigtigste. Mange forældre og borgere vil mene, som vi, at formålsparagraffens indhold om dannelse, trivsel og muligheder for at klare sig i fremtidens samfund er værdier, der fortsat skal vægtes højt i folkeskolen! Det er noget rod at lade det samme konsulentfirma undersøge og styre både økonomidelen og indholdsdelen i reformerne – det vil blive styringen af økonomien, der vinder, og ikke fornuften i forhold til resultatet af indholdet.
Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet. }Kommentarer til SF’s udmeldinger om lærerlockouten Christian Eriksen:
»Hvis det ikke var, fordi det var så alvorligt og involverede og berører en så stor del af mine dygtige kolleger og ikke mindst en uforvarende generation af unge mennesker, ville man nærmest kunne synes, det var komisk med SF’s pludselige fortrydelse af konflikten med lærerne i foråret 2013. I takt med SF’s katastrofekurs er desperationen efter feberredninger udtalt. At fortrydelsen ikke er videre oprigtig, træder dog også tydeligt frem i TV-Avisens interview (søndag den 23. februar klokken 18.30) med den nye SF-formand Pia Olsen Dyhr, som flere gange understreger, at hun er ked af den måde, man lagde sig ud med lærerne på, men bestemt ikke fortryder skolereformen …«. Niels Christian Sauer:
»Politikerne skylder lærerne en undskyldning, og den kan Pia Olsen Dyhr som medansvarlig for overgrebet passende komme med nu på vegne af SF. Derefter kan vi tale sammen«. Richard H. Sørensen:
»En uforbeholden undskyldning fuld af anger og selvkritik samt målrettet og langvarig kamp for at gøre det godt igen kan måske få os til at lette foden en anelse. Spæde forsvar, dumme bortforklaringer og nølende anger får os straks til at træde hårdt til igen«. Zeki Laurent Sadic:
»Den 29.april 2013 skrev SF’s gruppeformand, Pernille Vigsø Bagge, i en kronik i Berlingske, at ’SF mener, at der alt i alt er fundet en nogenlunde balance i lovforslaget’. Mon hun stadig mener det i dag?«
folkeskolen / 05 / 2014
141954 p36-39_FS0514_Debatteret.indd 36
03/03/14 13.30