Folkeskolen nr. 05, 2014

Page 46

publiceret »Fandango« for små og store »Hvis jeg fik lov til det, ville jeg helt sikkert vælge ’Fandango’ som grundlag for min danskundervisning. Det her system er bare sagen og bliver forhåbentlig købt hjem til skolerne i store mængder«. Sådan skrev Folkeskolens anmelder om dansksystemet »Fandango«, som nu også er tilgængeligt for 2. og 7. klasse. De små skal stifte bekendtskab med blandt andet fiktionskompetence, og de større skal møde moderne dansk ungdomslitteratur. Læs anmeldelserne af »Fandango« på folkeskolen.dk/64640, folkeskolen. dk/50459 og folkeskolen.dk/59395

Mandela-film i undervisningen Det Danske Filminstitut har udarbejdet et undervisningsmateriale til filmen »Mandela – vejen til frihed«. Materialet henvender sig til elever i 7.-10. klasse og er gratis. Der er forslag til både filmfaglige vinkler, og hvordan filmen kan bruges i dansk, historie og samfundsfag. Find materialet på filmcentralen.dk/ grundskolen/undervisning/mandelavejen-til-frihed

Orla – nu med dialekt Se er der nomineret børnelitteratur til den traditionsrige Orla-pris, hvor børnelæsere selv er med til at kåre vinderen. Og der kan stemmes frem til 17. marts, så det er bare med at komme i gang. Alle, der stemmer, er med i lodtrækningen om en masse Orla-grej. På hjemmesiden kan man få læst bøgerne op, hvis man lige vil vide, hvad man stemmer på. Og i år er der mulighed for at vælge mellem oplæsning på rigsdansk, nordjysk og fynsk. Se mere og få læst en god historie højt på din favoritdialekt på dr.dk/ orla

46 /

n

På folkeskolen.dk finder du altid masser af nye spændende anmeldelser, og lige nu kan du læse en anmeldelse af »M-OBS – Matematisk observation i børnehaveklasse og indskoling«, som tager fat på matematikvanskeligheder i skolestarten. Vores anmelder er begejstret. Vi har også en anmeldelse af to forlags webprøver til matematikundervisningen i udskolingen. Og så tager det nyeste nummer af det pædagogiske tidsskrift »KvaN« fat på debatten om de knægte, der ikke befinder sig godt i skolen. Og det er rigtig interessant, siger vores anmelder. Hvis du på vores hjemmeside finder en anmeldelse, der sætter tanker i gang eller er særligt brugbar i forhold til at afgøre, om din skole skal indkøbe et materiale, så anbefal den med et klik på musen. På den måde er det lettere for dine fagfæller også at blive opmærksomme på den. Du finder anmeldelserne på folkeskolen.dk/anmeldelser

Få anmeldelser direkte i din mailboks

Du kan også få et dagligt eller ugentligt nyhedsbrev med anmeldelser af materialer til dit fagområde. Gå til folkeskolen.dk og opret dig som bruger. Så kan du samtidig tilmelde dig vores mailservice.

Anmeldelserne afspejler anmeldernes personlige og faglige mening og er ikke udtryk for redaktionens holdninger.

Matematik

Stor cadeau til »MaxiMat« ○ anmeldt: Ole Haubo Christensen

»MaxiMat« lever til fulde fagligt og pædagogisk op til intentionerne i Fælles Mål, virker gennemtænkt og inddrager de digitale mediers forcer. Og tager et opgør med opgavetyranniet i processen. maximat.dk

• maximat.dk •  Informationer om prisen findes på hjemmesiden • Alinea

De digitale læremidler kommer i en lind strøm fra forlagene. Men kan man lære matematik uden bog, kladdehæfte og blyant? Spørgsmålet er retorisk, for selvfølgelig kan man lære matematik på andre måder end med den obligatoriske taskebog, de fleste af os er vokset op med. Det handler om at udnytte de digitale mediers muligheder og arbejde med konkrete nærværende aktiviteter. Det er nu endelig blevet let at arbejde med simulering og modellering, og det er blevet enkelt at designe dynamiske og levende opgaver – også for lærer og elever. »MaxiMat« er forlaget Alineas digitale bud på et up to date matematiklærebogssystem uden den traditionelle taskebog, men i stedet en lang række digitale resurser, der tilsammen gør det ud for en komplet læremiddelpakke, så læreren blot skal tilføje sig selv som læremiddel og formidle forlagets læremiddelpakke. Om missionen er opfyldt, må tiden vise, da »MaxiMat« lige nu kun er færdigudviklet til 4. og 7. klasse. Men lad det være sagt med det samme, det bedste læremiddel til matematik findes ikke. Børn er forskellige, og vi vil noget forskelligt med vores undervisning. »MaxiMat« henvender sig til de lærere, der ønsker, at de digitale medier skal have en central plads i undervisningen. »MaxiMat« lever til fulde fagligt og pædagogisk op til intentionerne i Fælles Mål. »MaxiMat« virker gennemtænkt og forsøger at inddrage de digitale mediers forcer. »Maxi­ Mat« benytter lyd og film på to måder. Dels gennem brug af videofilm og skærmoptagelser til fremme af elevernes forståelse af

folkeskolen / 05 / 2014

141954 p46-47-FS0514_Publiceret.indd 46

03/03/14 15.18


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.