tematiseret
»Man kan ikke bare uden videre bruge andres materialer, idet de måske ikke passer på de elever, man selv har«.
Fra undersøgelsen, hvor rigtig mange har valgt at kommentere med denne pointe
46 procent
Lærerne i undersøgelsen er enige om, at det, der kræver tid, er tilpasningen af et hvilket som helst undervisningsmateriale til ens egen elevgruppe.
Design: Peter Yde Jensen
lægger vægt på at udarbejde undervisningsmaterialer selv.
41 procent
synes ikke, at det er vigtigt at udarbejde undervisningsmaterialer selv.
Kilde: Panelundersøgelse, Folkeskolen , januar/februar 2014, Scharling Research
Research: Lise Frank, Helle Lauritsen
Lærerne forudser voldsom kulturændring Risiko for ringere kvalitet Så meget undervisningsmateriale producerer lærerne selv i dag:
Vil det hæve eller sænke kvaliteten af din undervisning, hvis du brugte andres færdige undervisningsmaterialer?
Nye regler om arbejdstid og folkeskolereform sætter lærerne i en ny Det vil Intet: PCT. situation fra 2august i år. Endnu ved de ikke helt, hæve 1 PCT. hvordan det bliver, men kvaliteten: deMindre forbereder sig på at være fuld tid på skolen. Mange synes, det kniber end ¼: 9 PCT. med arbejdsglæden, og de frygter det grænseløse arbejde. Kvaliteten Omkring ¼:
vil være den samme:
33 PCT.
29 PCT.
Det vil sænke 40 PCT. flere lektioner om ugen. At der bliver minVoldsom kulturændring er nok de ord, der kvaliteten: dre tid til at rette opgaver, mindre tid til bedst beskriver lærernes situation lige nu. Ca. ¾: 17 PCT. forældresamtaler og til at producere de unI den undersøgelse, som Folkeskolen har Vedord ikke:som 29 PCT. dervisningsmaterialer, der bedst muligt kan fået foretaget blandt lærere, dukker Alt: 1 PCT. Kvinder producerer i højere grad end mænd undervisningsdifferentiere over for de meget »bekymring«, for« og »frygt« ustandselv deres »nervøs undervisningsmaterialer. forskellige elever, der er i en klasse. selig op i lærernes mange kommentarer om Design: Peter Yde Jensen Research: Lise Frank, Helle Lauritsen Kilde: Panelundersøgelse, Folkeskolen , januar/februar 2014, Scharling Research Omkring halvdelen af lærerne i underfremtiden. De fleste ved ikke, hvordan deres søgelsen fra Scharling Research forestiller arbejdsuge bliver næste skoleår. sig, at der bliver flere møder på skolen efter 79 procent af lærerne fortæller i undersø»Lige nu arbejder jeg, som folkeskolereformen. Og næsten to ud af tre gelsen, at de i dag ikke holder øje med tidsdet passer mig. Det vil sige lærere har endnu ikke et overblik over, hvorforbruget, når de forbereder sig og evaluerer langt over normen og tæt dan deres arbejdsuge kommer til at se ud fra undervisningen. 72 procent siger: »Jeg går ikke på de ugentlige 50 timer. august i år. op i at spare tid på forberedelse. Jeg bruger Med de nye arbejdstidsden tid, det tager at forberede mig godt«. I undersøgelsen bliver de også spurgt om regler har jeg lovet mine Mange øver sig i fuld tid på skolen fremtiden. Her fremgår det, at lærerne tror, Der er stort set ingen lærere, der glæder sig kolleger, at jeg overholder at deres forberedelse bliver meget anderledes til de nye arbejdstidsformer, i undersøgelsen, en 37-timers arbejdsuge«. fra august 2014 med den nye lov om lærernes der er foretaget blandt et repræsentativt har en bank med arbejdstid. udsnit af lærergruppen. Kommentarfelterne materialer på skolen. Desuden svarer de, at de muligvis skal er flittigt brugt. være fuld tid på skolen og ikke længere kan En del af lærerne fortæller, at de lige nu forberede sig hjemme. At de skal undervise øver sig i at være på skolen i hele deres arLÆRER Ca. halvdelen:
I FOLKESKOLENS UNDERSØGELSE
141955 p16-27_FS0614_Tema.indd 20
38 PCT.
29
procent
17/03/14 15.11
