tema: fragmenteret folkeskole Foto: Kristian Granquist
»Man har nogle statslige forventninger om, at alle skal have det samme timetal, men man har ikke fundet pengene til det«, siger historiker Ning de ConinckSmith.
Den fælles folkeskole er en illusion Med folkeskolereformen er det slut med kæmpemæssige forskelle på elevernes timetal fra kommune til kommune. Derfor tvinges mange til at spare på blandt andet lærernes forberedelse og på antallet af lærere og pædagoger. Hvilken skolegang et dansk barn får, afhænger i høj grad af, hvor han eller hun bliver født. Kommunerne driver nemlig folkeskoler for så forskellige beløb som 44.000 og 92.000 kroner per elev. Næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange mener langtfra, at man kan tale om en fælles folkeskole: »Vi har kun en fælles folkeskole, i den forstand at det er Folketinget, der sætter rammerne. Vi agerer under den samme lovgivning og med de samme mål og krav. Det burde medføre, at kommunerne kan give de samme muligheder. Men der er altid en forskel i resurser og anvendelsen af dem«, pointerer hun.
Undervisningspligten skabte skel Forskellene kommer til dels fra den danske skolehistorie. For selvom undervisningspligten rundede 200 år i fjor, er »folkeskolen« kun 115 år gammel. I 1899, hvor klassekamp 20 /
blev til »den danske model«, var tanken med folkeskolen at bygge bro over klasseskel og konflikt, ved at børn af høj og lav sad på samme skolebænk, fortæller professor og kvinden bag fembindsværket »Dansk skolehistorie«, Ning de Coninck-Smith. »Men allerede ved sin fødsel var folkeskolen en illusion, for dengang var den særlige danske undervisningspligt for længst indført. Så hvor de fattige fik pligt til at sende deres børn i skole og reelt kun kunne vælge folkeskolen, havde de rige blot pligt til at lade deres børn undervise – de kunne sagtens vælge at lade det ske i en af de private skoler«, forklarer hun. Med den seneste folkeskolereform har flertallet i Folketinget besluttet at forsøge at rette op på nogle af de mange forskelle i den danske folkeskole. Hvor der tidligere kunne være op til et helt skoleårs dansktimer til forskel mellem to elevers skoleforløb i to
forskellige kommuner, er der fra i år et fast ugentligt timeantal i både indskoling, mellemtrin og udskoling. Og alle elever garanteres et årligt minimumstimetal i hvert fald i dansk, matematik og historie. Ning de Coninck-Smith mener dog stadig ikke, at man kan tale om en fælles folkeskole. »Vi bliver som samfund nødt til at spørge os selv: Er det det, vi vil, eller er den mangfoldighed et problem? Lige nu trækker tiltagene i modsatte retninger. Man prøver at stramme op med fælles krav til for eksempel timetal, samtidig med at kommunerne har stor frihed til at fortolke lovgivningen«, siger Ning de Coninck-Smith.
Manglende råderum udfordrer kvaliteten Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, er enig med Ning de Coninck-Smith i, at der politisk bliver trukket i to forskellige retninger: »På den ene side vil man have spændende,
folkeskolen / 06 / 2015
144567 p18-27_FS0615_tema_fragmenteret_folkeskole.indd 20
16/03/15 16.51
