FÆLLES MÅL
FAGEKSPERTER:
Fælles Mål styrker fagligheden De nye Fælles Mål understreger nutidsrelevansen af undervisningen, mener historielærernes formand. Lektor i historie køber heller ikke påstand om, at der er sket en faglig svækkelse. T E K S T: J O H N V I L LY O L S E N · I L L U S T R AT I O N : M A I - B R I T T A M S L E R
H
us forbi, lyder det fra Dennis Hornhave Jacobsen om lektor Keld Skovmands påstand om, at de nye Fælles Mål svækker fagligheden. »De nye mål svækker ikke fagligheden, ikke i historie. Tværtimod revitaliserer de historiefaget«, siger Dennis Hornhave Jacobsen, der er formand for Falihos, Foreningen af lærere i historie og samfundsfag. »Faktisk mener jeg, at de nye mål har potentialet til at understrege nutidsrelevansen for elever i langt højere grad, end de tidligere mål gjorde. De nye mål er med til at sætte en positiv retning for faget. Jeg og bestyrelsen er glade for dem«, understreger han. Det didaktiske grundsyn i Fælles Mål 2015 er, at det er vigtigere, at eleverne lærer at forholde sig kritisk til de fortællinger, der er om for eksempel Christian den 4., end at de lærer Christian den 4.s liv og gerninger at kende, fortæller historielærerformanden. »Eleverne skal nu lære, at afsenderen – ham, der skri-
32 /
FOLKESKOLEN / 06 / 2018
ver om Christian den 4. – altid har et normativt udgangspunkt. At han er tendentiøs«, uddyber Dennis Hornhave Jacobsen. »Det er en forståelse af historieundervisningen, der har ligget der siden 1993-skoleloven, men i de nye Fælles Mål træder den langt skarpere frem. Nu er målene trukket endegyldigt over i kompetencesammenhæng«, siger han.
Keld Skovmand holder fast Keld Skovmand fastholder sin påstand om, at fagligheden bliver svækket fra Fælles Mål 2009 til Fælles Mål 2015. I sin ph.d. har han ikke gjort det taksonomiske niveau i historiefaget op, men et hurtigt blik på Fælles Mål 2015 viser, at »der ikke ligefrem er nogen overflod af mål på højt taksonomisk niveau«, siger han: For eksempel forekommer »diskutere« kun en enkelt gang og »vurdere« blot to gange, mens »forklare« forekommer hele ni gange og »redegøre« fire.
