forsket
Skriv, skriv, skriv Skrivning er en effektiv vej til læring, viser ny undersøgelse.
TeksT
John Villy olsen
FoTo
Klaus holsting
J
o mere skoleelever skriver om faglige problemstillinger, jo dygtigere bliver de til faget. Det fastslår en ny amerikansk metaundersøgelse. Sagt på en anden måde: Det er ikke nok, at eleverne læser i fysikbogen eller geografibogen. Det er heller ikke nok, at de hører læreren fortælle om Ohms lov. Og det er heller ikke nok, at de laver forsøg og bagefter skriver en rapport om forsøget. De skal skrive hele tiden. Løbende. Før forsøget, under forsøget, efter forsøget. Korte tekster og lange tekster. Forskellige genrer. Så lærer de mere. Også fordi eleverne bliver bedre faglige læsere af at skrive. Begge veje – skrivningen og læsningen – fører til erkendelse, og de stimulerer hinanden. Så der er al mulig grund til at gøre skrivning til en naturlig del af undervisningen, anbefaler undersøgelsen »Writing to Read
Undersøgelsen: Writing to Read Rapporten Writing to Read – Evidence for How Writing Can Improve Reading er en metaanalyse af eksisterende forskning i og empiriske undersøgelser af sammenhængen mellem læsning og skrivning. Den er skrevet af professor steve Graham og doctoral student Michael Herbert, der begge er tilknyttet Vanderbilt University. Find rapporten på folkeskolen.dk
16 /
– Evidence for How Writing Can Improve verne forstår bedre faglige problemstillinger, når Reading«. I alle skolefagene, ikke kun i sprogde skal formulere tingene selv. Så skrivning skal fagene. ikke ses som en ekstra byrde, men som en vej til »Det har været indlysende i mange år, at læring«. de to sider af skriftsproget, læsning og skrivOg skrivning kan være mange ting – noter og ning, understøtter hinanden. Men nu er det rapporter og arbejdspapirer og resumeer. De fordokumenteret«, siger Klara Korsgaard, der skellige former bør komme i spil på passende tidssom leder af Nationalt Videnpunkter, mener Klara Korsgaard. Hvis center for Læsning, Professionseleverne i biologi eksempelvis skal ud højskolerne, har læst rapporten at studere en biotop, kan de forberede grundigt. sig ved at skrive arbejdspapir om, hvad »Rapporten, som er en gende har af viden på området i forvejen, KlaRa nemgang af projekter gennem 30 og skrive ned, hvad de vil undersøge. KoRsgaaRd år, viser, at når man lader eleverNår eleverne så er ude i felten, kan er leder af Nationalt ne arbejde med den produktive de tage noter, skrive spørgsmål, komVidencenter for Læsside af skriftsproget, så opnår de mentarer og ting, de ikke forstår. ning, Professionshøjskolerne. Hun er cand. en stor forståelse for de tekster, »Skriftligheden holder de ting fast, mag. i dansk og idræt de læser«, fortæller hun og påde ved noget om, og synliggør også, og var lektor på Haslev peger, at evidensen er entydig: hvad de ikke ved noget om, og som seminarium i dansk, Faglig skrivning virker. de derfor bliver nødt til at hente viden retorik og skrivning »Jeg agiterer ikke for, at vi skal om«. fra 1997-2006. Tidholde op med at lære eleverne at ligere blandt andet seminarielærer i idræt læse, men jeg agiterer for, at vi Faglæreren skal lære eleverne at og dansk på Den frie skal begynde at bruge skrivninskrive Lærerskole, ollerup, og gen som en lige så naturlig måde Så skal der efterfølgende skrives en højskolelærer på Gerlev at tilegne sig faglig viden på, rapport om biotopen. Men man er Idrætshøjskole. ligesom læsningen har været og ikke født med evnen til at skrive en stadig er«, fastslår hun. rapport, det skal man lære. Af læreren. Ikke dansklæreren, men af biologilæreren og fysiklæreren. skrivning som en naturlig del af under»Dansklæreren skal lære eleverne at skrive stile visningen og essay, men det er faglærerne, der skal lære eleNu skal faglærerne ikke blive forskrækkede, verne at skrive en rapport«, siger Klara Korsgaard. skynder hun sig at tilføje. Skrivning skal ikke Fysiklæreren kan sige til eleverne: »Skriv en opfattes som en ekstra aktivitet, der stjæler rapport og prøv så at sammenligne rapporterne tid fra undervisningen. Tværtimod – skrivbagefter. Hvilke er bedst? I skal ikke give karakterer ningen kan få undervisningen til at glide til hinanden, men hvor får I mest at vide? Sammennemmere. lign med andre rapporter fra andre klasser eller »Faglærerne bør se skrivning som et redude fra det virkelige liv«. skab, som eleverne blandt andet kan bruge »På den måde kan eleverne måle sig op mod til at tilegne sig fagets terminologi med. Ele-
Blå bog
folkeskolen / 07 / 2012
136666 p16-17_FS0712_Klara Korsgaard.indd 16
29/03/12 13.33
