debatteret
Skolen har brug for et kultur- og læringscenter i 2012 Skolebiblioteket som kultur- og læringscenter skal være medspiller i udviklingen af en almen medieforståelse i skolen, der sætter fokus på kultur, medier og læring.
KroniK AnnA BArBArA BAch skoleBiBliotekAr og pædAgogisk it-vejleder
ole christensen lektor, professionshøjskolen Ucc
skal et nyt udsigtspunkt til, der anskuer både analoge og digitale medier som kanaler, sprog og miljøer. Det mediepædagogiske håndværk skal udfoldes, og der skal eksperimenteres med nye arbejdsformer og roller. Og ikke mindst skal der eksperimenteres med kollegavejledning, sidemandsoplæring og flydende lærlingeskaber.
Eleverne udfordrer skolen Skolen som organisation er stadig skruet sammen som i industrisamfundet. Skoleudviklingen har de sidste ti år især fokuseret på færdigheder og kompetencer, test og evalueringer og har overset skolens dannelsesmæssige betydning og den (medie)kulturelle dimension i skolearbejdet: Børn skal også møde, deltage i og skabe kultur. Skolen har forsømt at arbejde innovativt, kreativt og eksperimenterende – og dermed undladt at give elever og lærere mulighed for at udfordre den traditionelle pædagogiske dagsorden.
Skolebiblioteket skal nytænkes Det er på tide at udvikle en moderne dannelsesforestilling, der favner den aktuelle samfunds- og medieudvikling. Viden, kommunikation og læring finder sted på mange forskellige måder – og ofte på tværs af tid, sted og rum. Skolebiblioteket skal understøtte den udvikling. Fokus skal rettes mod udvikling af fysisk og virtuelt eksperimenterende (medie) værksteder, hvor nye arbejdsformer introduceres og udvikles på forskellige måder. Der 24 /
Eleverne er ikke renvaskede tavler, vi kan begynde at skrive it-kundskaber ind på. De er storforbrugere af medier med mange mediekompetencer, men måske også konsumerende og ureflekterende. De er individer midt i en kæmpe skabelsesproces af sig selv, i udviklingen af en selvforståelse som menneske, medmenneske og borger. Den dannelse er skolen aktør i. Hvordan favner skolen så den udvikling, og hvad tilbyder vi eleverne i praksis? Vi giver dem fag og strukturer organiseret i klasser og årgange. Hvert fag har sit indhold, sine metoder, værdier og sin måde at fremstille verden på. Mediehandleplaner strukturerer mediearbejdet. Fælles for mange af disse er, at de bygger på en slags progression udi det digitale. Man skal kunne skrive, før man kan søge, og man skal kunne arbejde med stillbilleder, før man arbejder med video. Mange af disse medieplaner bruges mere som afkrydsningslister, der skal sikre, at man har gjort »noget«.
Vi må anerkende 2012-eleven og lukke skolen op for den multitaskende elev. Nøglen til
dette er blandt andet at slippe noget af den kontrol, vi som lærere og skole har haft. Iagttag den måde, eleverne allerede er i stand til at tilegne sig viden og færdigheder på ved hjælp af medier. Lad dem lære af hinanden, lad dem lære os noget. Lad dem arbejde på forskellige måder efter evne, behov og motivation. Eksperimentér med undervisningsdifferentiering og nye arbejdsformer. Den udfordrende generalist Skolebiblioteket er en samling, et rum, en funktion og et team. Det er også eleverne, lærerne og undervisningen. Skolebibliotekarens materialesyn adskiller sig væsentligt fra folkebibliotekarens ved at fokusere på
folkeskolen / 08 / 2012
136667 p24-25_FS0812_kronik.indd 24
16/04/12 17.09
