Ekstra:
Læs konklusionen på Peter Andersens speciale på folkeskolen.dk
pel meget en mor-type, siger lærerne. Det opdragelsesmæssige fylder meget dér. Jo længere op man kommer i klasserne, jo mere kan man løsne lidt op for disciplinen, og der kan komme mere fokus på læringsledelsen«, siger Peter Andersen. Lærerne peger også på specielle situationer, hvor deres ledelse af klassen bliver udfordret i særlig grad. For eksempel når eleverne skal skifte lokale. »Det at skifte lokale sætter en helt ny ramme for læringen, siger lærerne. Man kan godt have aftalt nogle få, enkle, håndterbare regler nede i klassen, men det, at man fysisk skifter rum, gør, at man så skal have repeteret reglerne, eller måske skal der nogle helt nye regler til«. Tilsvarende med aktivitetsskift: »Der opstår tit uro, når man skifter aktivitet, og fokusset på læringen kan gå tabt. Derfor er det vigtigt at planlægge aktivitetsskift så godt som muligt på forhånd«.
særproblem: praktisk-musiske fag »De oplever, at der stilles større krav til klasse- og læringsledelse i de praktisk-musiske fag. Det skyldes nok, at der er færre timer, og at der lægges op til kreativitet. Der er større frihed til eleverne. Og den frihed kræver mere rammesætning«. Undersøgelsen viser, at skoleledelsen typisk ikke har sat klasseledelse på dagsordenen, selv om mange lærere, især nyuddannede, kan have store vanskeligheder med at lede klassen. »Skoleledelsen griber som regel først ind, når der er et stort problem med en konkret elev, som skal løses på den ene eller anden måde. Det er overraskende, når så mange lærere har problemer med klasseledelse i dagligdagen«. Han anbefaler, at team og skoleledelser gør klasseledelse til et fælles tema, så det ikke er den enkelte lærer, der står alene med sine problemer med urolige elever. Lærere og ledere kan i fællesskab udarbejde analyser af uroproblemer og strategier for god klasseledelse, mener Peter Andersen.
Uroundersøgelse satte klasseledelse på dagsordenen læringsledelse, adfærdsledelse og klasseledelse er nye redskaber i lærerens værktøjskasse. Hvor kom de fra? TeksT
john villy olsen
Lærerens ledelse af eleverne i undervisningen er kommet højere og højere op på den pædagogiske dagsorden, ikke kun i Danmark, men i mange lande. Årsagen er først og fremmest problemer med uro i klassen. Men begreberne er ikke klare endnu, påpeger Peter Andersen. Psykologiske og didaktiske kategorier bliver blandet sammen. Adfærdsledelse er således en psykologisk kategori, mens læringsledelse er en didaktisk kategori.
om klasseledelse Klasseledelse er en fælles betegnelse for: 1) Adfærdsledelse – ledelse af elevernes adfærd: Hvordan intervenerer man, når konflikter og uro opstår? Hvordan undgår man, at uro og konflikter overhovedet opstår? 2) Læringsledelse – ledelse af elevernes læring: Hvordan kan man gennem mål, metoder, evaluering og feedback lede elevens faglige læring i den rigtige retning?
Begrebet adfærdsledelse kom til Danmark fra USA for omkring ti år siden sammen med den såkaldte classroom management. »Den konservative uddannelsesordfører Frank Dahlgaard havde i 1996 rejst en forespørgselsdebat om uro i skolen i Folketinget, der førte til uroundersøgelsen foretaget af Niels Egelund og Kim Foss Hansen i 1997. Det var første gang, der offentligt blev talt om uroproblemer i skolerne i Danmark«, siger Peter Andersen. En af følgerne af uroundersøgelsen var, at det nu også blev legitimt for lærere at tale om uroproblemer, tilføjer han. »Før det var der ingen lærere, der turde fortælle, at de havde problemer med urolige elever. For opfattelsen var, at så måtte der være noget i vejen med lærerens undervisning. Den var ikke motiverende nok«. Men nu blev døren åbnet for klasseledelse, i første omgang mest som adfærdsledelse. Adfærdsledelsen skal dog suppleres af læringsledelsen, mener Peter Andersen. Han er lige begyndt på et ph.d.-projekt om netop læringsledelse. »Jeg vil koncentrere mig om læringsledelse. Eller mere præcist: Undervisningsledelse. Lærerens ledelse af undervisningen«, siger Peter Andersen. jvo@dlf.org
Som ny overordnet betegnelse i stedet for klasseledelse foreslår Peter Andersen undervisningsledelse. »Moderne undervisning foregår jo ikke kun i klassen, men også i grupper, værksteder og projekter«, siger han.
jvo@dlf.org
folkeskolen / 08 / 2012 /
136667 p32-35_FS0812_fri leg.indd 33
33
16/04/12 17.10
