INKLUSION
Plads til blinde børn i skolen Blinde og svagsynede børn og unge ryger ofte ud på et sidespor i skolen og på arbejdsmarkedet. De isolerer sig i deres egen verden og opgiver at få venner i skolen. Det kan have alvorlige konsekvenser i voksenlivet. TEKST: PERNILLE BØGGILD | FOTO: LARS JUST
K
lasselærer Toke Guldberg sidder og arbejder med Aksel, der er blind. Undervejs fortæller Aksel ham, at han ikke ved, hvem han går i klasse med. Vi er tilbage i 2012. Egegård Skole og Gladsaxe Skole er blevet lagt sammen. Siden ferien er der kommet 15 nye kammerater i klassen. Der er gået et par måneder. De andre børn har for længst lært hinanden at kende. Toke Guldberg bruger historien til både at illustrere, hvordan det er at være blind i en almindelig skolehverdag, og til at fortælle om, hvad det er for en udfordring, skolen og læreren står med, når der er blinde børn i klassen. Alle informationer, tegn og bevægelser i lærerens præsentation på tavlen kan Aksel ikke se. I dag er han 14 år og går i 7. klasse på samme skole. Han har en ven, der hedder August. Resten af klassen har han stort set ingen kontakt med. På det punkt ligner Aksel andre blinde børn og unge. Et forskerhold fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Steen Bengtsson, Nuri Cayuelas Mateu og Anders Høst, konkluderede i 2010 i undersøgelsen »Blinde børn – integration eller isolation«, at når børnene i folkeskolen begynder at etablere dybere venskaber og få rigtige venner, så følger de blinde ikke med. De trækker sig fra de nære kontakter og klassens fællesskab og finder deres venner blandt andre blinde børn. Samtidig er de fagligt udfordret. Det tager tid at være blind, skrive punktskrift, skaffe bøger, få skoleopgaverne fra computeren med blindskrift og talesyntese videre til den almindelige computer til skolens intranet, hvor opgaven skal afleveres. »Jeg synes, man kan sige, at skolen rummer Aksel, men man kan ikke sige, at han er inkluderet«, siger Dorthe Christoffersen, Aksels mor. Hun er ansat som inklusionskonsulent i Rudersdal Kommune. Det faglige er ikke det største problem. Det vanskelige for Aksel er de sociale relationer. Det at have noget sammen med og tilfælles med de andre i klassen. Gode fællesskaber med blinde jævnaldrende mangler han ikke.
34 /
»Fødselsdage og fester sammen med klassen. Det er slet ikke mig«, fortæller Aksel, der hellere vil nørde med sin computer og sin interesse for mobiltelefoner.
FOLKESKOLEN / 08 / 2016
147416 p34-36_FS0816_Frileg3_Blinde.indd 34
25/04/16 09.25
