FORSØGSSKOLER
Stadig lang vej t 50 skoler kan som led i et forsøg få lov til at indføre kortere skoledage. Men en række udfordringer spænder ben for skolernes ønsker om at ændre på skoledagens længde.
TEKST
SEBASTIAN BJERRIL
Undervisningsministeren har skabt ramaskrig mindst to gange med et forsøg, der skal give udvalgte skoler kortere skoledage. Den første uro opstod, da Merete Riisager (Liberal Alliance) på KL’s topmøde i begyndelsen af februar annoncerede, at 50 skoler fra næste skoleår og tre år frem kan få lov til kortere
skoledage. Det andet ramaskrig kom, da hun få dage før påske endelig åbnede for ansøgninger til forsøget – og kun gav skolerne en ansøgningsfrist på 19 dage. For skoler med håb om at være med i ministerens forsøg er der nemlig langt fra ønske til virkelighed. Inden en ansøgning kan sendes til ministeriet, skal der først være enighed mellem skoleledelse og -bestyrelse, og herefter skal skolen have kommunalbestyrelsens godkendelse. Det er nærmest en fysisk umulighed på så kort tid, kritiserer alle involverede parter. Lærernes og skoleledernes formænd var hurtigt ude med kritik af fristen. Og børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune Per B. Christensen kaldte det for »disrespektfuldt«. Han var med den korte frist nødsaget til at indkalde skoleudvalget til et ekstraordinært møde, før han overhovedet vidste besked om, hvorvidt nogle af kommunens skoler
ville være interesserede i forsøget. Og selv om undervisningsministeren to dage senere pludselig forlængede fristen med en uge, er vejen til kortere skoledage stadig lang.
Skole og Forældre frygter politisk stopklods Fristen er nu forlænget fra 4. til 16. maj. En forlængelse, der glæder formand for Skole og Forældre, der repræsenterer skolebestyrelserne. Men der er dog langtfra fri bane til skoler, der måtte ønske det, siger hun. »Det er rigtig irriterende, at vi skal have det igennem kommunalbestyrelsen. Vi oplever tit, at det bliver stopklodsen. Og det er også min frygt denne gang«, fortæller Mette With Hagensen og peger på, at mange skoler tidligere har fået nej, hvis de har søgt om lov til kortere skoledage inden for de eksisterende regler. »Derfor får vi måske ikke mere ud af det her forsøg, end vi har fået, når vi har forsøgt
Foto: Sebastian Bjerril
Den hede debat om skoledagens længde 26. AUGUST 2015:
SKOLESTART 2015:
Landet over bliver skoledagen markant længere, da undervisningsminister Christine Antorinis (Socialdemokratiet) folkeskolereform træder i kraft.
Debatten om skoledagenes længde vokser sig for alvor voldsom, da eleverne møder ind til andet skoleår. De nye obligatoriske lektiecaféer på nogle skoler giver skoledage til efter klokken 16.
Foto: Peter Helles Eriksen
Foto: Michael Parly Pedersen
Foto: Bo Tornvig
24 /
SKOLESTART 2014:
Forligsgruppen med undervisningsminister Ellen Trane Nørby (Venstre) i front sender et brev til kommunerne om mulighederne for at korte skoledagen, paragraf 16b. Et brev, der bliver sendt endnu to gange i den kommende periode.
28. NOVEMBER 2016: Et chok går gennem folkeskoleverdenen, da reformkritikeren Merete Riisager (Liberal Alliance) bliver udnævnt til ny undervisningsminister.
FOLKESKOLEN / 08 / 2017
149521 p24-25_FS0817_Aktualiseret.indd 24
24/04/17 10.38
