ANMELDELSER
Når mobilen tager magten • • • •
Flere matematiske eventyr »… jeg er meget begejstret for disse bøger og ønsker at understrege over for folk, der måtte købe dem på min anbefaling, at når der hist og her gøres ’litterære krumspring’ for matematikkens skyld, er det, fordi det er nærmest umuligt at undgå«, skrev vores anmelder om de første bøger i serien »Eventyrlig matematik«. Nu er der to nye bøger på gaden, nemlig »Historien om meteren« og »Snigende gæld«. De koster 110 kroner stykket og er udgivet på Forlaget Matematik. Læs hele anmeldelsen af de første bøger i serien på folkeskolen. dk/554280
Meningen med (skole)livet »’Meningsfuldt skoleliv?’ er en spændende ph.d., der fortjener at blive mere end blot pdf«, skrev Gunnar Green for et par år siden på folkeskolen.dk om Ditte Dalum Christoffersens afhandling. Det er nu sket, for den er blevet omarbejdet til bogen »Hvad er meningen? Kedsomhed, angst og længsler i elevernes skoleliv«, som netop er udkommet på forlaget Unge Pædagoger. Den er 228 sider lang og koster 224 kroner. Læs, hvad Gunnar Green mere skrev, på folkeskolen.dk/565949
44 /
»Min interesse som underviser bliver særligt vakt, når jeg får mulighed for at perspektivere de forskellige historienedslag ind i idehistorisk og periodisk sammenhæng. I materialet ser man på, hvordan oplysningstidens øgede fokus på menneskerettigheder og ligestilling får direkte betydning for synet på slavehandlen, men samtidig skaber et moralsk dilemma i samtiden«. Janus Neumann i anmeldelsen af »Da Danmark var en slavenation«. Læs hele anmeldelsen på folkeskolen. dk/604420/
Anmeldelserne afspejler anmeldernes personlige og faglige mening og er ikke udtryk for redaktionens holdninger.
n
M orten Munthe Fenger 199,95 kroner 144 sider H istoria Forlag
It
Den gode, den tvivlende og den mørke side ved de digitale medier Er vi blevet for afhængige af mobilen? Har den frataget os evnen til at opleve ægte nærvær ved at udnytte vores instinktive behov for et hurtigt digitalt kick? Det mener denne forfatter, men han rammer ikke helt plet. ○ ANMELDT AF: METTE SCHOUSBOE
Forfatteren indleder »Når mobilen tager magten« med at beskrive sin personlige tilgang til internettet som opdelt i tre: den gode, den tvivlende og den mørke side. Efter at have læst bogen er man dog ikke i tvivl om, at det er den mørke side, der fylder mest. Morten Munthe Fenger er oprigtig bekymret over vores – og specielt vores børns – tiltagende brug af iPads og mobiltelefon. Bekymringen går på, at mobilen tager vores tid (som vi kunne bruge bedre på noget andet), at vi ikke er tilstrækkeligt nærværende i samværet med andre mennesker, og at vi (børnene) ikke får rørt sig nok. Men måske er hans største bekymring den afhængighed, han mener, der gradvist opbygges i vores hjerner. Han sammenligner i flere afsnit unge mennesker, hvor mobilen altid er lige ved hånden, med misbrugere, som er afhængige af alkohol eller narkotika.
Nogle gange kan det være godt at læse en forskers (her en forskningspsykologs) markante meninger, hvor der ikke lægges skjul på forskerens egen holdning, og hvor de mange kildehenvisninger alle henviser til forskning, som støtter hans synspunkter. Bogen er således et markant debatindlæg om et emne, som det afgjort er nødvendigt, at vi diskuterer i skolen, både blandt undervisere og blandt elever. Når jeg alligevel er forbeholden over for bogen, skyldes det til dels udsagn som: »Det giver meget lidt mening, når danske undervisningsinstitutioners primære fokus er at få indført digitale værktøjer og læringsmål i daginstitutioner og skoler frem for bevægelse og motion«. Et udsagn, som jeg mener er direkte misvisende i forhold til den faktiske situation, hvor balancen mellem brug af (relevante) digitale medier og elevernes fysiske bevægelse diskuteres i de fleste skoler. Desuden lider bogen efter min mening af en sammenblanding af
FOLKESKOLEN / 08 / 2017
149521 p44-45_FS0817_Anmeldelser.indd 44
24/04/17 09.52