Forklar din arbejdstid sionelle oplever. Men lige præcis hvornår er undervisningstimetallet skruet så højt op, at lærerne ikke kan passe deres arbejde på en rimelig måde. • Endelig handler striden om arbejdstiden også om det forhold, at lærerne ofte oplever, at de ikke får den anerkendelse, de fortjener. Op til konflikten i 2013 var gået flere år, hvor temaet om, at lærerne underviste alt for få timer, var blevet ført frem i offentligheden igen og igen. Det tænder mange hårdtarbejdende lærere totalt af. Driver lærerne den af, når de ikke underviser? Antallet af undervisningslektioner har altid været omdrejningspunktet for de helt store slagsmål – selv om indholdet i skolen og pædagogikken også har haft sine kampe. For hvordan sikrer man sig som arbejdsgiver, at lærerne faktisk arbejder de timer, de skal? Man kan jo kun tælle, hvor mange timer de står og underviser. Kunne de ikke undervise noget mere og dermed spare penge for skatteborgerne? Tag bare konflikten i 1973. Folkeskolen var – ligesom resten af samfundet – gået over til en femdagesuge i 1970, og DLF havde forhandlet lærernes undervisningstid ned fra 30 til 27 lektioner. Men så skulle der spares, og en stor del af besparelsen blev hentet ved, at lærerne blev pålagt at undervise tre lektioner mere om ugen. »Vil det sige, at lærerne skal arbejde mere?« spurgte TV-avisens interviewer ministeren. »Jeg vil da ikke nægte, at det betyder, at lærerne skal bestille noget mere inden for deres normale arbejdstid. Det er da et udmærket system, hvis børnene slipper lidt tidligere, og lærerne slipper lidt senere«, sagde Per Hækkerup, som var økonomi- og budgetminister. Det skulle han ikke have sagt. To sprængfarlige emner: Anerkendelse og antal undervisningstimer i én potent sætning satte brand i de ellers så rolige lærere. »Vi var samvittighedsfulde tjenestemænd, som tog det alvorligt, at vi havde ansvaret for at give børnene den bedst mulige under8/
FOLKESKOLEN / 08 / 2018
Kenneth Nielsen har gennem et langt lærerliv forsvaret sin arbejdstid. Få her Esbjergs kredsformands råd til, hvad du siger, når spørgsmålene om din arbejdstid bringes op. Rækker argumenterne stadig ikke, kan du altid tilbyde at bytte arbejde en uges tid – det plejer at virke. AF ABELONE HORNUM
visning, og vi syntes, at vi havde rigeligt at bestille«, sagde en lærer på Skovlunde Skole, som sammen med mange andre følte sig nedgjort af ministerens »De fleste lærere arbejder mellem 40 og 42 timer om ugen. udtalelse. Vi sidder ikke foran eleverne i alle 40 timer. Vi forbereder, har Rasende lærere nedtilsyn med eleverne og løser andre administrative pædagogilagde arbejdet på mange ske opgaver. Lige så lidt som en medarbejder i en bank sidder skoler, på trods af at de foran en kunde alle 37 timer om ugen. Når man arbejder med som tjenestemænd ikke service og velfærdsområder, er en del af arbejdet at gøre sig havde ret til at strejke. dygtig til det, man skal foretage sig. Som en medarbejder i en Det blev en konflikt, hvor bank, der forbereder sig til et kundemøde. I lærernes tilfælde lærerne blev beskyldt for for at rykke eleverne fra A til B«. at »skubbe børnene foran sig«, og avisen Information skrev, at lærerne »hylede op som stukne grise«. Lærerforeningen gik i forhandlinger, og lærerne opnåede et kompromis, hvor pengene mest blev sparet via færre deletimer, mindre rettereduktion, dårligere overtidsbetaling og en enkelt ekstra lektion. Men allerede i 1980 kom det igen på dagssende. Men ministerierne brugte rapporordenen, om lærerne nu arbejdede nok. ten til at argumentere for, at det ikke var Her kom resultaterne fra en undersøgelse, nødvendigt at omlægge tjenestetiden for hvor DLF, Finansministeriet, Undervisningslærerne. Det førte til oprør i DLF, og det hele ministeriet og KL havde siddet tre år i en endte med en vedtagelse på en kongres i arbejdsgruppe og undersøgt lærernes faktiske 1981. Resolutionen gjorde op med en fundaanvendelse af arbejdstiden. Undersøgelsen mental opfattelse af lærernes ansvar for skovar kommet i stand på DLF’s initiativ, fordi len: »I konsekvens af regeringens beklagelige en ny lov i 1975 indførte mange nye opgaver. holdning må Danmarks Lærerforening for Men resultatet førte ikke til den åbenbaring sit vedkommende fralægge sig ansvaret for hos arbejdsgiverne, som DLF havde håbet. udviklingen i folkeskolen«, hed det i resoluUndersøgelsen viste nemlig, at det ikke var tionen, som de fleste deltagere bagefter har alle lærere, som arbejdede for meget. lagt stærk afstand til. DLF mente, at mange opgaver ikke var Det var lønarbejderstrategien, som slog talt med, og at resultatet derfor var misvi-
Lærerne arbejder jo kun halv tid!
