Læs allerede nu første kapitel af Steen Hildebrandts nye bog »Børnene er det vigtigste« på: à Ekstra på folkeskolen.dk
At læse litteratur – 8.-9. klasse • • • •
n
illustration: Pernille Mühlbach
styrke i bogen, fordi skolen ses i sammenhæng med det omgivende samfund – frem for at optræde som en uafhængig eller løsrevet institutionel anordning. Eksempelvis stilles der spørgsmål som Hvordan skaber vi tillid mellem mennesker? Hvad vil vi med vores samfund? Hvilken fremtid vil vi gerne være med til at skabe? – hvilke er både nødvendige samfundsmæssige spørgsmål og forudsætninger for at skabe mening og orientering i arbejdet med børn og skole.
En skole, der passer til vores behov En anden kvalitet ved bogen er den fine afbalancering mellem at udfordre den gængse tænkning, at stille kritiske spørgsmål og at turde komme med svar. Som sådan er bogen et skridt på vejen mod en mere visionær uddannelses- og samfundstænkning og burde som sådan impliceres i især politiske beslutninger. For eksempel fremstår den kritiske tilgang til især test, måling og konkurrence som velunderbygget med reference til kreativitetsforskning, dannelsestænkning og ikke mindst egne visioner. Når Hildebrandt påpeger, at vi skal have en folkeskole ikke i verdensklasse, men i særklasse, er der netop tale om både et opgør med sammenligningstænkningen og fremstillingen af en vision for folkeskolen – som værende en skole, der svarer til, hvad vi vil med vores samfund og dermed med vores folkeskole. Hildebrandt henviser bogen igennem til en række væsentlige forskere og samfundsdebattører, hvormed hans forestillinger og hypoteser underbygges. Særligt forestillingen om verdens-
borgeren – med henvisning til filosoffen Peter Kemp – er væsentlig for tænkningen i bogen, ligesom også C. Otto Scharmers Teori U synes at være betydningsfuld. Når vi skal skabe fremtidens samfund, som altså blandt andet er præget af en verdensborgerog bæredygtighedstænkning, må vi nødvendigvis møde vores omverden med åbenhed, dialog, nysgerrighed og ydmyghed, ligesom vi – som også Einstein påpeger – må søge at løse problemerne med en anden tænkning end den, der har skabt problemerne. Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt blot at justere eller foretage lappeløsninger – i for eksempel folkeskolen – vi må i stedet turde tænke nyt om vores samfund og uddannelser. Med »Børnene er det vigtigste« har Hildebrandt givet nogle præcise og udfordrende bud på, hvordan vi skal gribe fremtiden an. Bogen giver ikke anvisninger som sådan, men udfordrer og provokerer læseren til selv at tænke. Dermed er bogen ikke kun relevant for lærere, pædagoger og undervisere, men snarere for alle os, der føler en forpligtelse til at være medskabere af samfundet. Bogens mange gentagelser må ses som en positiv fastholdelse af læseren – en fastholdelse i vigtigheden af at diskutere, hvordan vi ønsker, vores samfund og vores uddannelsesinstitutioner skal forme sig.
Læs også interview med Steen Hildebrandt på side 15 og første kapitel af bogen på folkeskolen.dk
ayoe Quist Henkel 198,75 kroner 128 sider gyldendal
Dansk
Engager de ældste i litteraturen ○ Anmeldt Af: lise bregnHøj
Er man i sin litteraturundervisning i 8.-9. klasse interesseret i at kombinere det dialogiske med såvel en læser- som en tekstorienteret tilgang, er her alle tiders mulighed. Dette spændende materiale består af en grundbog, et elevhæfte og lærerens resursebog. Med fokus på at ville udvikle kompetente og engagerede litteraturlæsere lægges der i grundbogen op til et grundigt arbejde med spændende og velvalgte tekster: tre noveller, to digte og et romanuddrag eller romanalbum. Romanuddraget kombinerer musik, billeder og ord, og bortset fra Tom Kristensens digt er teksterne af nyere dato. Elevhæftet indeholder mange opgaver til hver tekst. Opgaverne er inddelt i tre faser, der handler om at komme i gang med teksten: tekståbnere, om at komme ned i teksten: tekstfordybere, og endelig er der opgaver, der fokuserer på at komme frem til en fortolkning: teksttænkere. I lærervejledningen, eller resursebogen som den kaldes, kan man blandt andet læse om organisationsformer, litteraturpædagogik, mundtlighedspædagogik og cooperative learning. Desuden er der yderligere vejledning til opgavetyper, kopiforlæg, eksempler på elevudfyldte procesark samt guide til grundbogen og elevhæftet. Efter at have arbejdet med grundbogens tekster og procesarkene kan man meget nemt fortsætte i samme litteraturpædagogiske stil med andre tekster. Med materialet er der skabt god mulighed for et særdeles engagerende arbejde med litteratur i de ældste klasser. folkeskolen / 09 / 2012 /
136668 p42-45_FS0912_publiceret.indd 43
43
30/04/12 11.07