Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen nummer 11 skal være redaktionen i hænde senest tirsdag den 21. maj klokken 9.00.
Bent Thøsing, pensioneret viceinspektør, Nr. Åby
Den danske model – en styrkeprøve Den danske model? Ak ja, den går jo på en styrkeprøve mellem en virksomhedsindtjening og en fagforeningskasse. Men hvad er det, som lærerne er oppe imod? Jo, det er skatteyderne, kort sagt alle, også sig selv. De gældsættes, hvis konflikten varer for længe, mens kommunerne skovler cirka 50 millioner kroner ind, hver dag konflikten løber. Enhver kan se, at lærerne ikke kan vinde økonomisk, men måske kan de skaffe en så udbredt sympati fra forældresiden, at det kan gøre indtryk. Man forsøger jo også at finde ud af, hvem der er mest troværdig: Bondo eller Ziegler. Efter min mening er der på det område ingen større forskel. Bondo forsvarer sit område meget fint, men Ziegler forsvarer også den sag, som han er sendt i byen med, ganske udmærket. Den eneste skønhedsfejl var, at lockoutvarslet kom noget tidligt. Der var egentlig ikke tale om forhandlinger, intet standpunkt. Det
var fra start et spørgsmål om alt eller intet. Vel nok mest om alt. Økonomisk bliver kommunerne rigere, jo længere konflikten løber, og det er delvis på lærernes bekostning. Regeringen mener, at konflikten skal vare, så længe den virker. Men hvordan? Lærere og forældre betaler, og kommunerne skovler 50 millioner kroner ind per dag. Det har jo intet med den danske model at gøre. Noget helt andet er, at KL har delvis ret. Forberedelsestiden 1:1 er noget pjat i klasserne 2.-5. og i visse andre fag. Løsningen skal nok findes her, hvis den overhovedet bliver fundet. Men al den tale om »den danske model« er noget sludder, al den stund at de ramte til dels selv betaler, og forældre og alle andre dækker resten.
Flemming Albertus, pensioneret lærer, Albertslund
Kære knald-pragtfulde kolleger! Torsdag den 11. april var jeg til demonstration foran Christiansborg. Jeg nød (til tårer) at være blandt jer. I dag kom mit fagblad Folkeskolen i et bump med en masse elendige reklamer. Jeg har bladret det hurtigt igennem. Jeg glæder mig til at læse det. Min brevsprække har givet plads til Folkeskolen siden 1960. Jeg har tudet, raset, grinet, men kedeligt var det aldrig! Ligesom hverdagen på skolen. Også dengang prøvede vi at løfte skolen videre. Men vi havde politikerne med os (ikke alle!). Projektets arbejdstitel var »Den udelte skole«, den overordnede titel var
»Skolen for livet« – ikke for skolen! For eleven! Mere skole for mindre penge. Det projekt, KL fører frem, skal det være skolens forberedelse »til livet og det, som mere er«? (citat professor Sven Møller Kristensen i en diskussion om litteraturundervisning i folkeskolen). Jeg så også tv onsdag den 10. april om aftenen. Det var herligt igen at høre ordet »kald« brugt seriøst, men jeg tror nok, vi i 1960 syntes, det var afskyeligt og opstyltet. Tiderne skifter! Det, jeg så onsdag, og Folkeskolen den 11. april vækker håbet i mig! Tak, kolleger!
Daniel Panduro, lærerstuderende, Læreruddannelsen, Frederiksberg
Det er kampen for børnenes fremtid … Jeg har, som mange andre lærerstuderende landet over, overvejet, om det ikke var på tide at sige tak for denne gang, aflevere min udmeldelse til seminariet og sende en ansøgning til statskundskab, Journalisthøjskolen eller socialrådgiveruddannelsen. Man kan jo blive så meget her i verden. Men når jeg ser på mine kommende kolleger, der kæmper, ikke for sig selv, men for børnenes fremtid, er jeg ikke i tvivl om, at der, hvor menneskets værd bliver forsvaret, vil jeg være med. Mange tak for det.
Min brevsprække har givet plads til Folkeskolen siden 1960. Jeg har tudet, raset, grinet, men kedeligt var det aldrig! Ligesom hverdagen på skolen.
folkeskolen / 09 / 2013 /
139305 p32-35_FS0913_debatteret.indd 33
33
03/05/13 14.28
