FOLKETINGSVALG
B O N D O O M VA L G E T:
» Skolen har brug for en minister med magt« Lærernes formand håber at få en ny undervisningsminister, som ikke er låst på forhånd af regeringsgrundlag og finansministerium. Og så må den kommende minister meget gerne have lyst til at diskutere, hvorfor vi holder skole.
TEKST: PERNILLE AISINGER · I L L U S T R AT I O N : RASMUS JUUL
26 /
7
undervisningsministre har Anders Bondo Christensen trykket i hånden og diskuteret folkeskole med. Lærernes formand har efter eget udsagn kunnet samarbejde med dem alle. »Det er en af mine spidskompetencer«, som han siger. Men det er svært at få reelle resultater ud af samarbejdet, hvis ministrenes magt er begrænset. »Jeg har haft et godt samarbejde med Merete Riisager, men hun har siddet i en svær position, fordi enhver har kunnet se, at hun ikke syntes, at reformen var Guds gave til børnene, men hun har ikke kunnet fjerne den. Bertel Haarder sagde selv på et tidspunkt, at han havde fået et ti sider langt regeringsgrundlag hængt om halsen, som gjorde, at der ikke var meget plads til dialog med Anders Bondo. Og det gik helt galt i 2013, hvor Christine Antorini intet kunne, fordi der allerede lå en masterplan. Det afgørende er, at vi får en undervisningsminister, som har reel mulighed for at indgå i en samtale«. Det er Anders Bondos håb – uanset om det bliver en blå eller rød minister – at samarbejdet virkelig kan genetableres. Danmarks Lærerforening og KL er i fuld gang med at skabe en ny start, og Anders Bondo er begejstret over, hvor meget der foregår både på centralt niveau og ude i de enkelte kommuner. Det arbejde håber han at få
FOLKESKOLEN / 09 / 2019
regeringens og den nye undervisningsministers opbakning til. »En regering skal ikke blande sig i vores aftaler. Men man kan give opbakning til et godt samarbejde og et ønske om at ville skolen og give lærerne de bedste muligheder for at give eleverne den bedste undervisning. Vi skal ikke kopiere Finland, men det samarbejde, de har i Finland mellem politikere, skoleejere og lærerforening, det håber jeg, at vi også kan etablere her«. DLF-formanden er optimistisk i forhold til, at de nye samarbejdsvinde også er blæst ind på Christiansborg, blandt andet fordi han blev inviteret ind til en drøftelse med forligskredsen omkring folkeskolereformen, inden den seneste aftale blev indgået. Det skete, efter at DLF havde sendt et grundigt gennemarbejdet oplæg på 12 sider med argumenter baseret på pædagogisk forskning. »Det tog jeg som et rigtig godt tegn. Meget af debatten har været forpestet af at være for eller imod reformen. Det håber jeg, at vi kan lægge bag os, trække en streg i sandet og se fremad«.
Faglighed og dannelse er ikke modsætninger Allerhelst kunne han ønske sig, at en ny minister vil starte med at være med i en grundlæggende diskussion af, hvorfor vi overhovedet holder skole. Der er alt for meget
