Deltag i debatten Du kan selv lægge debatindlæg på folkeskolen.dk/debat. Du kan også sende dit indlæg (højst 1.750 tegn) til fagbladet Folkeskolen på folkeskolen@folkeskolen.dk. Skriv debatindlæg i emnefeltet. Debat fra folkeskolen.dk og indlæg sendt på mail optages i bladet, i det omfang der er plads.
Det er folkeskolen, der skaber fundamentet for varig grøn omstilling ›M ads Strarup Forfatter og vicerektor, Københavns åbne Gymnasium IPCC-rapportens (FN’s klimapanel) skræmmende kendsgerninger fra efteråret og Greta Thunbergs vedvarende insisteren har fremmet den bæredygtige dagsorden – og alle, der i dag drømmer om at kunne kalde sig folkevalgt efter valget, forholder sig positivt til »den grønne omstilling«. Men langt hovedparten taler desværre om ændringer, som ligger uden for det enkelte menneske; teknologiske, politiske, infrastrukturelle med mere, mens så godt som ingen taler om behovet for grundlæggende forandringer i vores natur- og menneskesyn og i vores vaner og normer. Alt det uhåndgribelige, der eksisterer oppe i vores hoved. Sat på spidsen er klimaforandringer ikke en biologisk krise, men en dyb krise i vores dybe, etiske værdier. Det er derfor også her, at den grønne omstilling kan tage det kraftigste afsæt – og her spiller vores uddannelsessystem en central rolle. Ud over at uddanne børn og unge i at regne, skrive og læse, så opøver uddannelsessystemet også sine elever i, hvad »et godt liv« er, og hvad det vil sige at være en ordentlig og kritisk samfundsborger. Uddannelsessystemet er således formidler af både viden og værdier – og ingen anden institution i vores samfund
›C arolina Magdalene Maier Gruppeforperson, Alternativet har berøring med så mange borgere og over så mange år, som uddannelsessystemet har. Derfor er det vigtigt, at uddannelsessystemet placeres centralt i den grønne omstilling. Uden et uddannelsessystem, der indstiller sine koordinater efter den grønne omstilling, kommer vi aldrig i mål. Det er også det, der bliver slået til lyd for i bogen »Hva’ nu?« (Mads Strarup, Fjordager 2018), hvor der blandet andet præsenteres et nyt bæredygtigt dannelsesbegreb, der kan løbe som en grøn tråd gennem vores uddannelsessystems forskellige niveauer. Når ordene til det kommende regeringsgrundlag skal forfattes, så er det altafgørende, at bæredygtighed indskrives som et uomgængeligt element i vores velfærdssamfunds uddannelser. Det har man allerede gjort i grundskoleuddannelsen i Finland, hvor bæredygtighed er skrevet ind i formålsparagraffen. Lad os gøre det samme i Danmark!
Den danske Lærerstands Begravelseskasse Meld dig ind i Den danske Lærerstands Begravelseskasse. Fra alle skoleformer optages lærere og lærerægtefæller/samlevere samt ligeledes pædagoger, der ikke er fyldt 50 år. Kontakt undertegnede formand pr. telefon eller mail: jmejlgaard@mail.tele.dk, eller søg på www.ddlb.dk for nærmere oplysninger vedr. indmeldelse. Der kan tegnes begravelsesforsikringer på op til 25.000 kr. Når man er fyldt 70 år, ophører præmiebetalingen. Som medlem af begravelseskassen vil du sikre dine nærmeste en økonomisk hjælp til dækning af de store udgifter, der altid vil være i forbindelse med død og begravelse. De mange henvendelser, vi får fra pårørende til afdøde lærere, vidner om, at der fortsat er et meget stort behov for at få udbetalt begravelseshjælp. I januar kvartal 2019 blev der for 9 afdøde medlemmer udbetalt en begravelseshjælp på 152.160 kr. – heraf udgjorde bonus 63.660 kr. Jørgen Mejlgaard Birkevej 11, Lem 7860 Spøttrup Telefon 97 56 80 57
FOLKESKOLEN / 09 / 2019 /
33