konfronteret kritik
»Både læreres og pædagogers fagligheder kommer i spil« Københavns Kommune har besluttet, at samtlige kommunens skoler efter sommerferien skal have en inklusionspædagog. Tiltaget koster 23 millioner kroner, men kommunen sparer sideløbende 30 millioner på københavnske lærerstillinger. Jesper Nørby Spørger
ANNe VANg, børNe- Og uNgDOMsbOrgMesTer (s) svarer:
H vordan kan I kalde ordningen en investering i skolen på 23 millioner, når der er skåret 30 millioner på lærerstillinger, og der er færre ansatte til at tage sig af børnene end før? »Det er let at blande æbler og bananer. Det er rigtigt, at vi sparede 30 millioner kroner på lærernes arbejdstidsaftale. Til gengæld har vi investeret i efteruddannelse og flere timer, og hvis man kigger på hele regnestykket, så mener jeg, der er tale om en investering«. Hvad er grunden til, at I ansætter pædagoger til inklusionsstillingerne og ikke lærere? »De relationelle kompetencer, som pædagogen har, er nogle andre end de relationelle kompetencer, læreren har, simpelthen fordi det er en anden uddannelse. Det er vigtigt for mig, at det her ikke bliver en undervisningsassistent«. Mener du, at pædagogerne er bedre egnet til at understøtte inklusion end lærerne? »Det er en firkantet måde at sige det på. Det, der virkelig gør noget for børnene, er, når både læreres og pædagogers fagligheder kommer i spil. Og særligt de diskussioner, som opstår,
når både lærerens, skolepsykologens, socialrådgiverens og inklusionspædagogens faglighed er i spil«. Hvordan vil I sikre, at inklusionspædagogerne har de ønskede specialpædagogiske kompetencer? »Det er skolelederne, som skal ansætte inklusionspædagogerne. Og selvom vi for eksempel har som mål, at så mange lærere som muligt skal undervise i deres linjefag, så er skolelederne frie til at vurdere, at det på vedkommendes lærerkollegium er smart at gøre noget anderledes. Og jeg vil nødig tage ledelsesrummet fuldstændig væk fra skolelederne. Men det er et krav, at inklusionspædagogerne har specialpædagogiske kompetencer«. Kan de kompetencer også bare være praktisk erfaring? »Ja«. Hvilken rolle skal inklusionspædagogen spille på den enkelte skole? »Det er en specialpædagog, og opgaven hedder inklusion. Det er ikke undervisningsassistenter, så hvis vores inklusionspædagoger kommer til at fungere i den rolle, så er vores specialreform en fiasko«.
I hvilke situationer skal inklusionspædagogerne inddrages? »Hvis der er en situation, hvor barnet simpelthen ikke kan være der, fordi det bliver for kaotisk og utrygt til skade for både barnet og klassen, så kan man sende barnet ned til pædagogen. Men det skal ikke være sådan, at man bare sender børn ned til inklusionspædagogen, og så er alting fryd og gammen. Det vigtige er, at pædagogen efterfølgende snakker med klasselæreren om, hvordan man kan skabe en klassesituation, så man undgår, at den pågældende situation opstår igen. Der skal være en refleksiv pædagogisk praksis, hvor man sparrer om, hvordan man kan skabe et klasserum, så de pågældende elever kan være der«. Hvordan vil I undgå, at inklusionspædagogerne varetager opgaver, som lærerne kan varetage? »Det kræver noget struktur og ledelsesmæssigt fokus. Og det kræver, at lærerne ved, hvordan de skal bruge pædagogerne. Det er jo ikke, når der skal rettes engelsk stil, eller hvis der er brug for ekstra hænder i en dansktime. Det handler om den inkluderende praksis«. jnb@dlf.org
folkeskolen / 12 / 2012 /
136671 p06-09_FS1212_Aktualiseret_konfronteret.indd 9
9
11/06/12 13.46
