1204 INDLÆG PÅ FOLKESKOLEN.DK I MAJ
DELTAG I NETDEBATTEN. FOLKESKOLEN.DK HOLDER ÅBENT HELE DØGNET
Et alvorligt aftaleproblem Jeanette Sjøberg
»Jeg anbefalede et ja til Overenskomst 15, ud fra at parterne var enige om, ’at der skal fokus – på skolernes – lærere og skolelederes – mulighed for at løse opgaven’. Mulighed for lokalaftaler og arbejdstidsbilaget var midlet til, at dette kunne ske. Med stor tillid til, at vi kunne løfte den opgave i DLF, mente jeg, at vi således bedst kunne skabe forbedrede arbejdsvilkår for medlemmerne med en aftalt position frem for en lovgivet situation. Jeg har haft mulighed for at tænke mig godt og grundigt om, når det gælder overenskomstresultatet. Der er fortsat bedre muligheder for aftaleindgåelse med arbejdstidsbilaget end uden, fordi det kan medvirke til konkrete forbedringer for medlemmerne. Det
er det, der er afgørende for mig. Jeg har konstateret, at der ikke kommer nogle hjælpetrupper nogen steder fra. Vi står i det her alene, og vi må langt hen ad vejen løse det på den måde, som vi kan, nemlig ved at kredse og tillidsrepræsentanter konstruktivt og vedvarende arbejder for og opnår kollektivt aftalte vilkår. Vi er før lykkedes med en centralt aftalt strategi, hvor kredsene arbejdede for lokale løsninger, og det må vi gøre igen, også selv om det desværre ikke sikrer ens vilkår for alle. Jeg ser fortsat muligheder i arbejdstidsbilaget, selv om det har fået alvorlige ridser i lakken, men det er et alvorligt problem, når en aftale ikke er en aftale«.
UTROVÆRDIGHEDEN Vi har brug for KLÆBER TIL KL en ny strategi Morten Refskov
David Møller
»Gennem de seneste uger har der været sagt og skrevet mangt og meget om den verserende Overenskomst 15-strid om arbejdstidsbilaget, hvor KL altså allerede er løbet fra bilagets mest centrale formuleringer. Arbejdstidsbilaget har i nogle kredse bestemt vist sig at være et såkaldt ’skridt i den rigtige retning’ eller ’en fod i døren’. Det har vi senest set i Esbjerg, hvor det glædeligvis er lykkedes gode kræfter at få kommunen på bedre, og måske ligefrem fornuftige, tanker. Billedet er dog særdeles broget, og hvor er egentlig vores bundniveau for, hvad der er godt nok? Det altoverskyggende problem er, at arbejdstidsbilaget kun er noget værd i de kommuner, hvor kredse og tillidsrepræsentanter dybest set ikke har behov for det. Til at nedbryde de hermetisk lukkede kommunale borgporte ønskede vi en gummiged, men vi fik hammer og mejsel. Og det bringer os tilbage til vores totale afhængighed af kommunernes gode intentioner og store velvilje, som vel at mærke allerede nu har vist sig mere end tvivlsom. Utroværdigheden klæber til KL – det har den efterhånden gjort i mange år – men jeg er led og ked af, at vi har ladet os vikle ind i deres spind«.
»Vi har som lærere traditionelt haft en tæt sammenhæng mellem vores overenskomst og hensynet til kvaliteten i vores fælles folkeskole. Overenskomsten skulle sikre rammerne for, at vi kunne leve op til folkeskolelovens krav og sikre elevernes dannelse og uddannelse. Overenskomsten var et værn mod kreative lokalpolitikeres spareiver. Dette værn er nu fjernet, og vi får det ikke igen. Vores overenskomst skal fremover kun have et formål, og det er at sikre gode løn- og arbejdsvilkår. Overenskomsten som arena for den pædagogiske kamp hører til fortiden. En ide kunne være, at vi arbejder på at få en national smileyordning for folkeskoler. Den skal ikke tage udgangspunkt i nationale testresultater og karaktergennemsnit. Nej, den skal tage udgangspunkt i folkeskoleloven, og i hvor høj grad den bliver overholdt på de enkelte skoler. Der kan være en offentlig myndighed under Undervisningsministeriet, der kommer på uanmeldt inspektion og for eksempel tjekker, om elever, der er fritaget for tyskundervisningen, ’får anden relevant undervisning’, om undervisningen bliver foretaget af uddannede lærere og så videre. En sur smiley på kommunens skoler vil være et signal, som selv lokalpolitikere kan forstå og ikke mindst vil handle på, og det vil give os konkrete og håndgribelige argumenter for en ordentlig resursetildeling«.
Årets uddannelseskonference på Vallekilde Højskole Inspiration i international klasse › Danske erfaringer lige til at tage med hjem › Politiken Live interviewer markante gæster
KEYNOTE SPEAKERS SUGATA MITRA (Indien) - Overraskende forsøg med selvlæring EMILY PILLOTON (USA) - Undervisning der forandrede et lokalområde RICHARD GERVER (UK) - Slip fremtiden ind i skolen nu
MØD OGSÅ Politiken Live, fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang, designfirmaet Arki_lab, Herning-projektet Industrien som karrierevej, Danmarks Bedste Lærer 2015 Vini Bahl Hansen + elever og mange flere. Læs mere på vallekilde.dk/moedet/
FOLKESKOLEN / 12 / 2015 /
144573 p30-31_FS1215_Debat.indd 31
31
15/06/15 15.38
