FYRET
U B E R E T efter T I Gskolederoute ET FYRET En ny ledelsesstil vendte op og ned på hverdagen for Strandparkskolens ansatte tilbage i 2014. En lærer tog kampen op med den nye ledelse og blev belønnet med en fyreseddel. En voldgiftssag har nu slået fast, at fyringen var forkert.
42 /
FOLKESKOLEN / 12 / 2018
TEKST
SIMON BRIX
FOTO
KLAUS HOLSTING
I 12 år havde Lena Rosenkilde arbejdet på specialskolen Strandparkskolen i København. Hun var glad for sit arbejde, for elevgruppen, forældrene, kollegerne og også ledelsen. Glæden var tilsyneladende gengældt, for ingen havde nogensinde klaget over Lena Rosenkildes måde at arbejde på. Men så blev der ansat en ny skoleleder, som startede 1. januar 2014, og ti måneder
senere blev Lena Rosenkilde fyret. Den mellemliggende periode udviklede sig til et mareridt, siger hun. »Den nye leder jagtede mig fra dag ét. Jeg følte mig set an fra alle hjørner, og jeg vidste ikke hvorfor. Jeg spurgte hende, om hun havde et problem med, at min mand var en del af den tidligere ledelse, men det benægtede hun«, siger Lena Rosenkilde, som i dag, godt og vel fire et halvt år efter fyringen, stadig er mærket af forløbet. Lena Rosenkilde var langtfra den eneste, der tilbage i 2014 havde problemer med den