OK18
Kommissionen og den gordiske arbejdstidsknude
ARBEJDSTIDSKOMMISSIONEN
Der er fare for den totale demotivation i lærerstanden. Men hvis kommissionen lykkes med sin opgave, kan OK18 være en ny start.
AN ALYSE : MARTIN VIT VED SCHÄFER
D
er blev formentlig draget gevaldige lettelsens suk på de fleste formandskontorer i fagbevægelsen, da resultatet af de offentligt ansattes urafstemninger tikkede ind 4. juni. Store og markante jaflertal hos alle forbund, også hos lærerne, hvor tre ud af fire stemte ja til overenskomstforliget. Resultatet var ventet med stor spænding og også med større opmærksomhed i medierne end normalt, når medlemsdemokratiet i fagbevægelsen gennemgår den vanlige trummerum med afstemning om overenskomstforlig. Især hos lærerne, hvor forliget ikke indeholder den arbejdstidsaftale, som lærerne har sukket efter i fem år – og som var Lærerforeningens absolutte hovedkrav til forårets overenskomstforhandlinger. Med tre ud af fire lærere på jasiden kan lærerformand Anders Bondo Christensen nu med en vis ro i sindet tage fat på arbejdet frem mod det, der på sigt kan blive til den
længe ventede arbejdstidsaftale. Og selvom ingen står og jubler med armene over hovedet i ren eufori over resultatet af de mange måneders forhandlinger, åbner resultatet for, at lærerprofessionen kan få en ny start.
Bolden skudt til hjørne Forhåbningerne til Overenskomst 18 var skyhøje, da lærernes og kommunernes topforhandlere allerede i december holdt de første møder om lærernes arbejdstid. Og da Anders Bondo Christensen endelig i februar kunne meddele sine formandsfæller i de andre lønmodtagerorganisationer, at der nu var realitetsforhandlinger om lærernes arbejdstid, fik forventningerne et ordentligt nøk opad: Kunne det tænkes, at Lærerforeningen havde fået tag om KL og Moderniseringsstyrelsen og nu kunne lande en arbejdstidsaftale? Mens det varme forår væltede ind over landet, sad forhandlerne dag ud og dag ind i Forligsen. Når de gik ind ad døren om morgenen og ud igen om aftenen, gentog lønmodtagernes repræsentanter igen og igen, at målet med de døgnlange forhandlingsmøder og den truende konflikt var lønfremgang, sikring af den arbejdsgiverbetalte spisepause og – ikke mindst – en arbejdstidsaftale for lærerne. Og det var derfor også en ganske tom følelse, mange lærere stod tilbage med, da for-
handlerne den 27. april præsenterede resultatet af de ualmindeligt langstrakte forhandlinger. Det blev ikke til en arbejdstidsaftale, men
»
Sammenlignet med det håb, lærerne startede med at have om, at Overenskomst 18-forhandlingerne ville give en arbejdstidsaftale, er kommissionen selvfølgelig ikke et positivt resultat. Spørgsmålet er, om glasset er halvt tomt eller halvt fyldt. Det kommer helt an på, hvad man sammenligner med«. LOTTE BØGH ANDERSEN PROFESSOR
derimod til en undersøgelseskommission, der det næste halvandet år skal endevende lærernes arbejdsforhold og give parterne en række anbefalinger, de kan tage udgangspunkt i, når FOLKESKOLEN / 12 / 2018 /
9
