Ministeriet: I løbet af de 90 minutter, som modulet varer, skifter eleverne mellem plenum og forskellige grupper. Hele undervisningsgangen er styret af læringsmålene. Efter en kort instruktion brainstormer eleverne i de såkaldte bordgrupper om, hvad der kendetegner den observerende dokumentar. Derpå makkerlæser de to sider om den observerende dokumentarfilm »Den lille pige med skøjterne«, som de lidt senere skal se, i kompendiet »Fat om dokumentarfilm«. Så sætter de sig hen til et smartboard i den anden ende af dobbeltlokalet for at se filmen »Den lille pige med skøjterne«. »I skal notere ned undervejs. I er eksperter«, siger Nickie Zullhner. Ingen siger et ord. Alle ser stift mod skærmen. Den fjerdedel, der er ekspert i kamerabevægelser, holder især øje med dét og tager flittigt noter. En anden fjerdedel holder øje med billedbeskæring, en tredje med klipning, en fjerde med lyd. Efter en lille halv timer er filmen slut, og eksperterne i kamerabevægelser samler sig i ekspertgrupper om kamerabevægelser, og de andre eksperter gør det samme. De to piger er lydeksperter. De organiserer de lydmæssige virkemidler, som de har noteret sig, i en liste – for eksempel musik, der understreger en bestemt stemning i en bestemt scene i filmen. Det tager ti minutter.
Eleverne må vide, hvad de skal lære »Nu skal I ud i bordgrupperne. I skal holde oplæg for hinanden som eksperter. Husk at tage notater. I skal bruge dem til næste år ved afgangsprøven«, siger Anne Werner, den anden lærer i teamet. Det var de filmiske virkemidler. Nu begynder eleverne, stadig i deres bordgruppe, at analysere filmen. De følger en guide på smartbordet: Hvad er temaet, hvem er filmens egentlige hovedperson, hvad vil instruktøren med scenen foran tv-butikken? Og så er der konflikten mellem træneren og pigen. Der er ingen sidestøj, ingen irrelevante sideaktiviteter, ingen slinger i valsen. De 56 elever er fokuserede gennem hele undervisningsgangen. »Vi har altid arbejdet med mål«, siger Nickie Zullhner, da eleverne er gået til frikvarter. »Men nu er vi blevet bedre til at formulere mål for hver undervisningsgang«. »Før sagde vi til eleverne: Det her skal I kunne, når forløbet er slut. Nu har vi mere fokus på målene for dagens program«, tilføjer hun og fortæller, at hun har lært på lærerud-
dannelsen, som hun afsluttede for to år siden, at »det er vigtigt, at eleverne ved, hvad de skal lære«. Hendes kollega Anne Werner supplerer: »Vi er blevet mere skarpe på at opstille læringsmål. Det er den store forandring. Og så formulerer vi dem, så eleverne kan forstå dem«. »Vi er blevet mere selektive med Fælles Mål. Vi bruger færre overordnede mål og er mere fokuseret på eleverne«, tilføjer Anne Werner. Deres teammakker Gitte Riishuus kommer ind i lokalet og sætter sig ved bordet. Hun har haft specialundervisning i lokalet ved siden af.
Nu tager vi udgangspunkt i målet »Før brugte vi Fælles Mål, når vi udarbejdede årsplaner, og vi prøvede at omformulere dem, så de passede til vores forløb, men vi satte ikke læringsmål for eleverne. Det gør vi nu. For hvert modul. Det er det nye. Før tog vi udgangspunkt i aktiviteten, nu tager vi udgangspunkt i målet«, siger hun. »Det er også nyt, at eleverne nu skal krydse af i et evalueringsskema: Har jeg opfyldt de og de mål?« tilføjer hun. Det ser ud til, at de svage elever har gavn af den mere stramme læringsmålstyrede undervisning, som de har praktiseret på skolen i det her skoleår, fortæller hun. I løbet af året er de blevet bedre til at reducere i antallet af læringsmål, og det har givet et bedre flow i undervisningen, siger Gitte Riishuus. »Men der resterer et stort uløst problem: Hvad hvis eleverne ikke når målene? Hvad gør vi så?« De har talt om, at de til næste skoleår vil øve sig i at se efter tegn på læring undervejs mod målene. Det kunne være en vej frem. Der er andre uløste problemer, siger lærerne. For eksempel de individuelle læringsmål. »Du kan godt hilse Antorini og sige, at de individuelle læringsmål – de holder ikke. Ikke inden for den arbejdstidsramme, vi har til elevplaner«, siger Gitte Riishuus. Hendes kollega Anne Werner vender tilbage til netop dét problem flere gange i samtalen: Lærerne kan godt nå at hjælpe eleverne med at opstille individuelle læringsmål, anfører hun. Men der er ikke tid til at støtte dem frem mod de individuelle mål. Og der er ikke tid til at følge op på, om de når målene. Det piner hende. Fortsættes næste side
Læringsmålstyret undervisning er ikke obligatorisk De nye, forenklede Fælles Mål gælder fra 1. august. Men er lærerne så også lovmæssigt forpligtet til at gå over til læringsmålstyret undervisning? Det har været et omdiskuteret spørgsmål blandt lærerne. Svaret er nej. Undervisningsministeriet dikterer ikke, hvordan lærerne skal undervise i folkeskolen. De nye, forenklede Fælles Mål træder i kraft 1. august. Men bliver læringsmålstyret undervisning så også obligatorisk? Dette centrale spørgsmål er også blevet diskuteret heftigt i debatten på folkeskolen.dk Nej, fastslog Undervisningsministeriet umiddelbart før sommerferien i en e-mail til folkeskolen.dk »Læringsmålstyret undervisning er ikke obligatorisk. Det er op til den enkelte lærer at vælge, hvordan han/hun ønsker at tilrettelægge undervisningen ud fra Fælles Mål, så den bedst muligt imødekommer elevernes forudsætninger«, skriver ministeriet. »Undervisningsministeriet regulerer ikke undervisningsmetoder«, tilføjer ministeriet. De nationale kompetencemål (der afløser de tidligere trinmål) er obligatoriske. Og de nye færdigheds- og vidensmål er obligatoriske. Undervisningsministeriet dikterer altså ikke, hvordan lærerne skal undervise i folkeskolen, men kommuner og skoleledelse kan godt kræve, at lærerne arbejder ud fra en læringsmålstyret tilgang til undervisningen, har ministeriet efterfølgende præciseret: »Skolelederen har – inden for de mål og rammer, som kommunen udstikker, og inden for de principper, der er fastlagt af skolebestyrelsen – den pædagogiske ledelse, herunder ansvaret for at sikre, at skolens lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Dette betyder blandt andet, at skolelederen kan fastsætte de pædagogiske retningslinjer for organiseringen og tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, herunder arbejdet med en læringsmålstyret tilgang til undervisningen«, oplyser ministeriet i svaret til folkeskolen.dk jvo@dlf.org, mbt@dlf.org
FOLKESKOLEN / 13 / 2015 /
144574 p18-25_FS1315_Faelles_maal.indd 19
19
10/08/15 14.57
