VIRTUAL REALITY
folkeskolen.dk/it
» Er der pædagogik i at lade børn få kontrol over deres temperament i et virtuelt rum? Ja, mener Islev Skole, der bruger VR-briller til børn med ADHD-udfordringer. T E K S T: H E L L E B A A G Ø FOTO: THOMAS ARNBO
38 /
FOLKESKOLEN / 15 / 2018
AT
I
et kælderrum på Islev Skole i Rødovre står syvårige Sebastian og fægter med armen. Han er en af de børn med ADHD-lignende vanskeligheder, der deltager i et kommunalt forsøg med virtual reality (VR). Med VR-brillen sat godt fast om hovedet og høretelefonerne på plads rækker han ud efter usynlige genstande, mens han småsnakker, gestikulerer og råber. Han er i et virtuelt bilværksted og skal udføre en række opgaver for at fuldføre spillet. Hvad er fedt ved spillet? spørger vi, mens Sebastian holder en kort pause og svarer: »At man kan få lov til at smadre den her bil!«
Det lyder ikke særlig konstruktivt og pædagogisk anvendeligt. Men det er det, forklarer it-vejleder på Islev Skole Jeppe Rønnenfelt, der underviser i matematik og fysik/kemi. Sagen er, at Sebastian, som ellers har svært ved at holde fokus, gør noget i VR, som han ikke gør i den virkelige verden. »Normalt ville Sebastian – i frustration over for eksempel ikke at kunne skrive eller læse en opgave – kyle blyanten og bogen fra sig og forlade lokalet. Hidtil har vi prøvet at hjælpe ham ved at foreslå, at han gik ud og sparkede lidt fodbold og prøvede igen. Men i VR kaster han ikke med controlleren eller
