Folkeskolen nr. 15, 2021

Page 12

PLC/dansk

Læsevejlederne Helle Meldgaard og Lone Dissing savnede letlæsningsbøger, der var skrevet med kun lydrette ord. Derfor har de selv skrevet bøgerne og udgivet dem på eget forlag. Nu er makkerparret igen bogaktuelle med en serie, der præsenterer eleverne for de 120 hyppigste ord.

ORD Caroline Schrøder FOTO Tobias Nicolai

DE SKRIVER BØGERNE, DE SELV MANGLER 12

“Fis nu væk, din banan, din kalkun, din gris, din so, dit svin”. Jonas råber en hel masse frække ord, da FC Midtjylland kommer bagud med to mål mod FCK i bogen “Jonas – tal nu pænt”. Men det lykkes også Jonas at sende en svada af sted, der kun indeholder lydrette ord: Ord, der lyder, som de staves. Det er, fordi historien om Jonas er skrevet af Helle Meldgaard og Lone Dissing. De seneste tre år har makkerparret udgivet 22 letlæsningsbøger. Ti af dem er skrevet udelukkende med lydrette ord, mens de resterende 12 præsenterer eleverne i indskolingen for de 120 hyppigste ord. Ud over forfatterskabet arbejder Helle Meldgaard og Lone Dissing også sammen som dansklærere, læsevejledere og PLC-medarbejdere (pædagogisk læringscenter) på Ådalskolen i Skive. Det var her, ideen til bøgerne opstod, for som lærere manglede Helle Meldgaard og Lone Dissing lydrette letlæsningsbøger til deres elever i 1. klasse.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.