debatteret
Hvad handler undervisningsdifferentiering om? Der er mange gode eksempler fra praksis, det er ikke særlig mystisk, men fordrer kommunikation og samarbejde mellem lærere og elever – og eleverne indbyrdes.
kronik kirsten krogh-Jespersen lektor, cand.pæd., ph.d.
Det halter med undervisningsdifferentiering. Lærerne kan ikke finde ud af det. De forstår ikke begrebet, og de mangler viden om, hvor dan det skal foregå i praksis. Sådan lyder den meget korte konklusion på en undersøgelse, som Danmarks Evalu eringsinstitut (Eva) har gennemført af under visningsdifferentiering i 2011. Men der er ikke dækning for at konkludere på denne måde. I virkeligheden er det ikke særlig mystisk. Be grebet er ikke svært at forstå, og der er man ge eksempler fra praksis, hvor det fungerer. I denne kronik vil jeg forklare begrebet i al sin praktiske enkelhed og give nogle bud på, hvad det kan være. Den vil blive fulgt op af en række artikler fra lærere, som arbejder i praksis med at differentiere deres under visning i forskellige fag og på forskellige klassetrin.
Differentieret undervisning Det sker, når læreren tilrettelægger sin under visning, så hver eneste elev kan finde mening med indholdet og kan arbejde målrettet på at blive klogere og dygtigere – og derfor bliver det. Det kræver kommunikation og samar bejde mellem de involverede parter – lærere og elever og eleverne indbyrdes.
Det er ikke særlig mystisk. Men det er klart, at det kræver professionelle kompetencer af lærerne. Samtidig er der selvsagt ikke ét svar på, hvordan sådan en undervisning ser ud.
Hovedoverskrifterne for den nødvendige kun nen er empati og fantasi og gode kommunika
24 /
tionsevner, som udfoldes inden for hele det didaktiske spektrum.
Målsætning og inspiration Jeg var med til at evaluere undervisningsdif ferentiering i 1998 (Inspiration til undervis ningsdifferentiering, Undervisningsministe riet). Her er et par bud på, hvad vi fik øje på, at lærere gør for at differentiere: • Målsætning. Læreren formulerer den overordnede målsætning med et givet undervisningsforløb i overensstem melse med de formelle forskrifter og hendes viden om elevernes forudsætnin ger og potentialer. Denne målsætning hol der hende selv på sporet, og inden for den – og eventuelt overskridende den – formu lerer eleverne i samarbejde med læreren deres egne målsætninger for deres læring. Skriftligt formulerede målsætninger fast holder både lærer og elever. • Inspiration. Læreren inspirerer og udfor drer klassens elever gennem oplæsning, fortælling og faglige oplæg, ved at gen nemføre ekskursioner ud i verden, ved at vise film og afspille musik og meget andet, der kan åbne verden for dem, pirre deres nysgerrighed og deres lyst til at gå på op dagelse og at eksperimentere. • Rammer. Læreren rammesætter tids forløb og organisationsformer, hun stiller opgaver, arbejdspapirer, bøger og andet materiale samt alle slags un dervisningsmidler til rådighed for ele verne til videre bearbejdning, så den enkelte elev i samarbejde med andre kan forfølge sine mål og bearbejde stoffet gennem at tænke over det, formulere sig om det og samtale om det med kammerater, forældre og læreren.
folkeskolen / 16 / 2012
136675 p24-25_FS1612_kronik.indd 24
10/09/12 11.02
