Folkeskolen nr. 16, 2012

Page 42

publiceret Regn med byggeri og anlæg

Nyt til kristendomskundskab »Etik« og »Bibelske fortællinger« er to nye titler i serien »Religion i overblik«, som skal supplere undervisningen i kristendomskundskab. Prisen er 248,75 kroner per bog. Om »Kristendommens historie«, som tidligere er udkommet i serien, skrev Folkeskolens anmelder Heidi Friborg Christoffersen blandt andet: »Det er ren fornøjelse at læse og bladre i bogen … Bogen er rigt illustreret med de smukkeste malerier og et layout, der får enhver til at få lyst til at dvæle ved de mange fine detaljer i bogen«. Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/65655

Fantasy-messe på Sjælland Fantasy-genren dominerer stadigvæk børnelitteraturen, og her i weekenden lægger Herlufsholm Kostskole ved Næstved hus til den første danske bogmesse med udgangspunkt i de eventyrlige fortællinger. Her kan du ikke bare møde fremtrædende danske forfattere som Josefine Ottesen og Kenneth Bøgh Andersen, der vil også være deltagelse af elver, orker og vampyrer. Billetprisen er 50 kroner for voksne og 25 kroner for børn. Se mere på fantasybogmesse.dk

Operationel evaluering – nu på dansk »Forfatteren giver med sin bog ny ilt til lærerens didaktiske overvejelser over, hvordan eleverne kan komme til at tænke over deres egen læring … budskabet i bogen (er) meget vigtigt: Skab dialog om kriterierne, så eleverne kan se en rettesnor i deres arbejde og forstå, hvor de arbejder hen, og hvordan det er hensigtsmæssigt«. Sådan skrev Folkeskolens anmelder om den norske bog »Vurdering for læring i klasserommet« af Trude Slemmen, som nu er blevet oversat og bearbejdet til danske forhold. Bogen er udkommet på Dafolo og koster 329 kroner. Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/61108

42 /

• Gratis • elevhæfte og lærervejledning kan downloades på danskbyggeri.dk • Dansk byggeri

Flere anmeldelser på nettet n Matematik

Hver uge kan du finde nye anmeldelser på folkeskolen.dk Læs for eksempel en anmeldelse af letlæsningsudgaven af Manu Sareens serie om Iqbal Farooq og af den nye udgave af »Religionslærerens håndbog«. Vi har også en dugfrisk anmeldelse af »Rejsen til Konstantinopel«, som er et storylineforløb til historieundervisningen på mellemtrinnet. Hvis du planlægger at beskæftige dig med det forestående amerikanske præsidentvalg i din undervisning, kan du med fordel læse anmeldelsen af »USA«, tre helt nye lærebøger om landets geografi, historie og ikke mindst politik. Hvis du på vores hjemmeside finder en anmeldelse, der sætter tanker i gang eller er særligt brugbar i forhold til at afgøre, om din skole skal indkøbe et materiale, så anbefal den med et klik på musen. På den måde er det lettere for dine fagfæller også at blive opmærksomme på den. Du finder anmeldelserne på folkeskolen.dk/anmeldelser

Få anmeldelser direkte i din mailboks Du kan også få et dagligt eller ugentligt nyhedsbrev med anmeldelser af materialer til dit fagområde. Gå til folkeskolen. dk og opret dig som bruger. Så kan du samtidig tilmelde dig vores mailservice.

Anmeldelserne afspejler anmeldernes personlige og faglige mening og er ikke udtryk for redaktionens holdninger.

Matematik med på arbejdet Godt og gratis materiale viser, hvor praktisk det er at kunne sin geometri og procentregning. ○ aNmeldt aF: FRoDe eLKjæR jAKobSen

Hvad skal vi bruge det til? Et ofte stillet spørgsmål fra eleverne, der synes, at det emne, man arbejder med i matematik, kan virke uforståeligt. Nu foreligger der et materiale, »Regn med byggeri og anlæg«, som giver et bud på ovenstående spørgsmål. Man kommer med forskellige håndværkere på arbejde, oplever hvad det er, man skal bruge af matematiske færdigheder for at kunne arbejde som murer, struktør, tømrer, maler eller snedker. Materialet henvender sig til eleverne i 7. og 8. klasse og tager udgangspunkt i elevernes klasseværelse. Hvem har bygget og arbejdet med at lave dette rum? Hvilke materialer er brugt, og hvilke matematiske udregninger er brugt? Hvis nogle elever synes, at geometri, procentregning, areal, rumfang og mønstre er emner fra matematik, man ikke kan se anvendelsen i, så får man med dette materiale et godt bud. Materialet er tænkt som opgaver, der kan erstatte opgaver i den almindelige undervisning inden for ovennævnte emner. Opgaverne er både helt konkrete opgaver og mere åbne opgaver, som udfordrer elevernes egen selvstændige tænkning. Materialet er inddelt sådan, at man kan tage det enkelte afsnit med en håndværker og dennes beregninger som opgave, eller man kan designe sit eget klasseværelse. Undervejs i materialet bliver eleverne, gennem en række faktabokse, informeret om mulighederne for uddannelse til håndværker, videreuddannelse og muligheder i øvrigt. Materialet har dermed også det mål at gøre eleverne opmærksomme på, at håndværksfagene også er en mulighed for uddannelse. Bag udsendelsen står organisationer som 3F, Dansk Byggeri og Danske Malermestre, og matererialet er produceret med støtte fra tipsmidlerne under Ministeriet for Børn og Undervisning. Materialet er gratis og kan hentes på Dansk Byggeris hjemmeside. Samlet set er dette materiale let tilgængeligt, giver konkrete bud på anvendelsen af matematiske færdigheder og indsigt i håndværkernes arbejde. Den enkelte matematiklærer kan selv udvælge de delemner, som man ønsker eleverne skal arbejde med, og det er nok en god ide med en sådan udvælgelse, således at det ikke bliver for overvældende for eleverne. Set i dette lys er det et fint materiale at inddrage i matematikundervisningen i 7.-8. klasse og anbefales hermed som muligt input i matematiktimerne.

FoLKeSKoLen / 16 / 2012

136675 p42-43_FS1612_publiceret.indd 42

10/09/12 15.07


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.