K LI P F R A NETTET
T E M A KO M M U N A L Ø KO N O M I Onsdag 7. september 2016 kl. 07.00
De ekstra midler til folkeskolereformen forsvinder
En pulje på 600 millioner, som har været fordelt mellem de kommuner, der har sværest ved at finansiere folkeskolereformens ekstra skoletimer, bliver nedlagt. Ved indførelsen af folkeskolereformen blev der afsat en pulje på 600 millioner kroner om året, som er blevet fordelt mellem de kommuner, hvor reformudgifterne slog hårdest. Puljen fordeles blandt andet til kommuner, hvor forældrebetalingen i skolefritidsordningen inden reformen var så høj, at der ikke var meget at spare for kommunen ved kortere skolefritidsordningstid. Den bliver også delt ud til kommuner, hvor lærerne allerede inden reformen underviste en meget stor del af deres arbejdstid, så der ikke var meget at hente dér – og til tyndt befolkede kommuner, hvor skolerne er små og mindre økonomieffektive. Men i 2017 er der kun afsat 300 millioner, hvorefter puljen helt forsvinder. Og regeringen har ikke planlagt at forlænge den i det finanslovsforslag, som lige nu er til forhandling. »Der vil i rigtig mange kommuner ikke være plads til hverken den bedste eller næstbedste løsning på skolerne. Det er en meget alvorlig situation, skolerne bliver bragt i, så vi anbefaler 14 /
kraftigt, at de 600 millioner videreføres som minimum til 2020, hvor reformens resultater skal vurderes«, siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal i en pressemeddelelse.
Enhedslisten til undervisningsministeren: Træk i bremsen Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, opfordrer undervisningsministeren til at gå over i Finansministeriet og trækker i bremsen. »Det er åbenlyst for enhver, der følger med i debatterne om folkeskolen, at der stadig er store problemer med at implementere folkeskolereformen i rigtig mange af landets kommuner. Skal kommunerne nu til at spare yderligere, fordi det særlige tilskud reduceres med 300 millioner, må det forudses at skabe endnu større problemer med at få hverdagen til at hænge sammen på skolerne«, siger Jakob Sølvhøj. »De ekstra penge er givet til kommuner, der har et lavt beskatningsgrundlag. Det vil derfor
»Det er en meget alvorlig situation, skolerne bliver bragt i«, siger skolelederformand Claus Hjortdal. Foto: Skolelederforeningen
være kommuner, der i forvejen er hårdt presset økonomisk, der nu vil blive klemt yderligere på deres skolebudgetter. Det vil hurtigt føre til flere elever i klasserne og til yderligere nedlæggelse af stillinger i både folkeskolen og fritidsordningerne«, tilføjer han. DLF-formand Anders Bondo Christensen påpeger, at reformen lover alle elever en undervisning, hvor arbejdsformer, undervisningsmetoder og undervisningsmidler skal varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger: »Mange kommuner har mere end svært ved at leve op til dette i dag, og det bliver helt umuligt, hvis kommunerne skal skrue yderligere op for lærernes undervisningstimetal på bekostning af den tid, der er til at forberede og efterbehandle undervisningen. Christiansborg må tage ansvar for, at elevernes rettigheder respekteres, og politikernes lov kan realiseres«, siger han. kra@folkeskolen.dk
FOLKESKOLEN / 16 / 2016
147424 p14-15_FS1616_FolkeskolenDK.indd 14
19/09/16 12.56
