forsket
Hvis lærere skal have gavn af forskning til at udvikle deres undervisning, skal teorierne være baseret på praksis – ikke udviklet i lukkede forskermiljøer, mener den tyske uddannelsesforsker Andreas Helmke.
14 /
»Vi vil gerne se,
hvordan elevernes fremmedsprogskundskaber er. Så lad dem endelig tale så meget som muligt. Og ellers bare gør, som du plejer, mens vi filmer timen«. Sådan lød den tyske forsker Andreas Helmkes besked til en gruppe lærere under en af hans mange undervisningsobservationer. Umiddelbart efter timen bad han lærerne vurdere, hvor stor en del af tiden de selv havde talt. Størstedelen af lærerne mente, at de havde talt under halvdelen af tiden. Videobåndet viste derimod, at langt de fleste lærere talte mellem 60 og 80 procent af tiden, og næsten ingen talte under halvdelen af tiden. »Det er netop et eksempel på, at lærerne ikke har nogen chance for at bedømme deres egen undervisning. Lærerens opgave er
virkelig svær. De skal undervise, uddanne, rådgive, diagnosticere og forny hele tiden. Det kan man ikke gøre alene. Ligesom alle andre mennesker har lærere blinde pletter, så de skal have et fremmed blik på deres undervisning«. Andreas Helmke står i opposition til den klassiske tyske uddannelsesforskning, der bygger på normative overbevisninger. Hvis man systematisk og målrettet skal udvikle lærerprofessionen, så mener Andreas Helmke, at man har brug for en empirisk base. Han er begejstret for den newzealandske forsker John Hattie, som har kortlagt undervisningseffekt, og lægger dertil sine egne empiriske studier. »Lærere, som tager deres arbejde alvorligt og ser sig selv som professionelle, er nødt til at have deres egne empiriske data for at se, hvor de står henne. Derudover skal de have
folkeskolen / 17 / 2013
139313 p14-19_FS1713_Forsket2.indd 14
07/10/13 10.10
