486 indlæg på folkeskolen.dk i september Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen nummer 19 skal være redaktionen i hænde senest onsdag den 23. oktober klokken 9.00. Anders Bojsen Andersen, lærerstuderende, Esbjerg
Drop skoleovertagelser, og giv os længere praktikperioder, tak! En »skoleovertagelse« er betegnelsen for, når studerende bliver sendt ud for at overtage undervisningen på en skole. »Værdifuld erfaring« kalder underviserne på læreruddannelsen disse skoleovertagelser. Men er de nu så værdifulde, som vi bliver overbevist om gang på gang? For mig er svaret nej. De selv samme undervisere advokerer for, at relationen til eleverne er noget af det vigtigste ved lærergerningen. Når vi som studerende er i praktik, tager det gerne et par uger, før vi har skabt en relation til vores elever. Derefter ser vi på, om det, vi gør, virker. Det er for mig værdifuld erfaring. Nej, skoleovertagelser handler ikke om at give lærerstuderende god erfaring i marken, de handler om at holde skuden oven vande, når lærerne skal have »fri« til eksempelvis pædagogiske dage. Når lokummet brænder, ringer man bare til
seminariet. Vi smider alt, hvad vi har i hænderne, og overtager alle elever. Og vi koster ingenting! Men hvor er det realistiske i denne erfaring? Relationen kan vi ikke nå at skabe, og som oftest er vi seks-otte studerende om én klasse. Sådan er virkeligheden ikke, når vi som uddannede selv står ene mand om en klasse. Nej, der hvor vi lærer de værdifulde ting omkring det at undervise, er i praktikken. Her kan vi prøve at skabe en relation til eleverne og afprøve teorien fra seminariet i praksis. Det er her, læreridentiteten skabes. Og når en almindelig dansk lærerstuderende på fire år har i omegnen af i alt 22 ugers praktik, så skal vi virkelig kridte skoene for at opnå vigtige kompetencer! Det er Danmarks fremtid, det handler om, så derfor: Drop skoleovertagelser, og giv os længere praktikperioder, tak!
Bent Thøsing, pensioneret viceinspektør, Nr. Åby
En ide med perspektiv Uddannelse som håndværker og senere mulighed for en universitetsuddannelse (folkeskolen.dk 6. september, redaktionen). Det er en virkelig god ide og en brugbar vej. Man opnår derved, at mange bliver håndværkeruddannede, og de bedste af dem, dem med lysten, får mulighed for en videregående uddannelse. Det er nu ikke helt nyt. Man har hidtil haft mulighed for at læse videre på teknikum og ad den vej blive teknikumingeniør, men ikke civilingeniør. Det, at man i folkeskolen kan sige (og mene det), at en håndværkeruddannelse uden videre kan føre til et universitetsstudium, vil bevirke, at langt flere vil vælge håndværkeruddannelsen, og man vil dermed komme ud over manglen på håndværkere, idet flertallet vil blive ved håndværket. Det er jo en fuldgyldig levevej, hvilket man ikke just kan påstå om den akademiske vej med de talrige
offentlige nedskæringer in mente. Det, man virkelig har brug for, er praksis, ikke teori, som man jo har i rigelig mængde – for ikke at sige i overflod. Vi uden akademisk uddannelse har hele tiden sagt, at en studentereksamen var blevet adgangskortet til en hvilken som helst videregående uddannelse. Og det har jo vist sig at være korrekt, hvad enten den var nødvendig eller ej. At studentereksamen er blevet en slags adgangstegn til al uddannelse, enten den er relevant eller ej, har bevirket, at mange aldrig er kommet i gang. En del, fordi evnerne mangler, og en hel del, fordi de mangler muligheden, ofte af geografiske årsager. Men det er jo stadig sådan, at de kvikkeste hænder styres af det kvikkeste hoved, på trods af alle myterne om det modsatte.
Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet. Erik Gjødrik-Baumgarten:
»I sidste uge fik jeg lov at spørge Gordon (Ørskov Madsen, redaktionen), hvorfor (Aarhus-, redaktionen) aftalen er bedre end lov 409, og det gjorde han så udmærket. Specielt kunne jeg se fornuften i at gå fra års- til ugenorm, og der var flere elementer, jeg kunne bifalde. Men – og der er selvfølgelig et men. De 215 timer med hegn om, er det så tæt, som det syner? Når man for eksempel siger, det er til forældresamarbejdet, vil de så ikke kunne udhules? Det kan være, det bare er mig, der ser spøgelser ... Nå – dejligt der er kommet en aftale i hus, lad os se, om det er en enlig dominobrik, der væltede, eller?« Stig Andersen:
»Et gennembrud – haha ... det må da være en århushistorie!«
}➢Klip fra kommentarer til »DLF om Aarhus-aftalen: Et gennembrud«
folkeskolen / 17 / 2013 /
139313 p22-29_FS1713_Debatteret.indd 23
23
07/10/13 12.47
