ny viden Noter om ny dansk og udenlandsk viden og forskning om skole, fag og pædagogik. ○
John Villy Olsen / jvo@dlf.org / esben christensen / esc@dlf.org
iPads hjælper inklusion – dog problematisk på specialskoler
Antorini udgiver e-bog om Ny Nordisk Skole
Foto: Thomas Arnbo
»Danmark er blandt verdens rigeste og mest lige lande, fordi vi både er et produktions- og vidensland med gode uddannelser og livslang læring gennem voksen- og efteruddannelse«, skriver undervisningsminister Christine Antorini i en e-bog, der ligger på ministeriets hjemmeside. »Men er vi ved at glemme det anvendelsesorienterede og evnen til at kombinere teori og praktik på nye måder som fundamentet i vores børne- og skolesyn?« tilføjer ministeren. Ja, det er vi nok, mener ministeren. Men bogen, der hedder »Den nye nordiske skole«, skal så vække den slumrende hukommelse. Det er en an-
tologi med artikler, der forsøger at indkredse den særlige nordiske pædagogik og komme med bud på, hvordan den kan fornys, så alle skoleelever i Danmark bliver så dygtige som muligt uanset deres baggrund, anfører Christine Antorini. Der er eksempelvis en artikel om »Grundtvig og den nordiske skole« af professor Ove Korsgaard og en om »Lærerrollen i den nordiske uddannelsestradition« af næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange. Læs »Den nye nordiske skole« på uvm.dk
To forskere fra Aalborg Universitet har set nærmere på, hvilke udfordringer og muligheder iPads giver i undervisningen. For specialskoleeleverne var iPad’en ikke en stor hjælp: »Lærerne i specialundervisningen har svært ved at inddrage iPad’en i deres undervisning. Det opleves, at de mister kontrol med undervisningen, når eleverne arbejder individuelt på deres iPads. Eleverne i specialundervisningen har ofte store koncentrationsvanskeligheder, hvilket resulterer i, at de hurtigt mister fokus og begynder at bruge iPad’ens andre funktioner, hvilket afføder uro og kaos i klasseværelset«, skriver Stine Bøgh og Lars Westh, der står bag undersøgelsen. De så andre resultater for inkluderede elever på normalområdet: »Undersøgelsen afdækker derimod gode resultater ved at udstyre specialelever med iPads i en inkluderende normalundervisning.
DIGITALE LÆREMIDLER finder du også på
SKOLEMESSEN SKOLE ESSEN EN 2014
Vi ses i Centralværkstedet og DGI-huset i Aarhus den 9. og 10. april 40 /
folkeskolen / 17 / 2013
139313 p40-41_FS1713_ny_viden_Spot.indd 40
07/10/13 11.35