LO C KO U T 2 0 1 3
NY BOG DOKUMENTERER:
Regeringen besluttede lockouten Politikere og centrale embedsmænd taler ud om regeringens planer op til lockouten og lovindgrebet. Se de væsentligste afsnit fra lockoutbogen her. TEKST: ESBEN CHRISTENSEN
Annette Vilhelmsen overtog formandsposten i Socialistisk Folkeparti (SF) efter Villy Søvndal og blev i oktober 2012 både erhvervsminister og formand for SF. Dermed overtog hun også en række regeringsaftaler. Om lockout og regeringsindgreb siger hun i bogen: »Lockouten af lærerne var regeringens beslutning«, og hun forklarer forløbet med, at »Villy Søvndal som SF’s tidligere formand havde sagt ja, og den aftale var gældende i regeringen«. Annette Vilhelmsen fortæller desuden, at hun blev »næsten lettet«, da hun læste et fødselsdagsinterview med Helle Thorning-Schmidt i Politiken i december 2016, »for nu sagde hun endelig tingene, som de var«. Det var det interview, hvor der stod: »Da vi besluttede lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i 1. maj«. Siden fulgte et uskønt forløb, hvor Politiken efter Helle ThorningSchmidts ønske rettede citatet til, så der stod: »Da vi besluttede at afslutte lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i 1. maj«.
DF: Det var lagt til rette på forhånd
I bogen fortæller Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti (DF) om et forløb i oktober 2012 – altså et halvt år før lockouten i april 2013, og før overenskomstforhandlingerne var startet: »Jeg var lige blevet partiformand i september 2012, og nogle uger efter, i oktober, kom der invitation til en kop kaffe med Helle Thorning-Schmidt i Statsministeriet. Jeg havde aldrig talt med hende før og troede, at hun ville hilse på mig som ny partileder. Men statsministeren havde kun sat et kvarter af, og hun skænkede kun en halv kop kaffe«, fortæller han til bogen og fortsætter: »Hun spurgte mig, om Dansk Folkeparti ville støtte det regeringsindgreb, de forventede blev nødvendigt til foråret, når der formentlig kom konflikt omkring folkeskolen. Jeg blev paf og afviste at forholde mig til spørgsmålet, og det var ikke det, jeg troede, mødet skulle handle om«. »Så var samtalen slut, men fra oktober vidste jeg, at det hele var lagt til rette på forhånd, og at lærerne ikke havde noget at forhandle om. Derfor turde jeg også sige offentligt, at den danske model var sat ud af kraft«, siger Kristian Thulesen Dahl til bogen.
KLOKKEN 18.41-20.56
KLOKKEN 21
Åbent samråd i beskæftigelsesudvalget
Umiddelbart efter det åbne samråd
92 spørgsmål
Både Bjarne Corydon og Mette Frederiksen var til stede. De blev afprøvet i deres argumenter, og spørgsmål fra lovbehandlingen blev gentaget. De folkevalgtes mange forespørgsler blev til hele 92 spørgsmål. 18 /
Anders Bondo Christensen fik i sin egenskab af formand for forhandlingsfællesskabet Lærernes Centralorganisation (LC) foretræde for beskæftigelsesudvalget. Her argumenterede han især for, at lærerne skal have mulighed for at gennemgå og efterprøve de beregninger, der ligger til grund for de 300 millioner kroner, som lærerne får i kompensation for reglen om, at de ved deres 60-års fødselsdag kan gå ned i tid. Lærernes egne beregninger viser, at de går glip af hundredvis af millioner i tabt forhandlingskapital. På trods af at lærernes
modpart i forhandlingerne havde været inde at skrive på selve lovteksten, fik LC ikke mulighed for at efterprøve regeringens tal. »Barbara Bertelsen og Niels Gotfredsen sidder bag Bjarne Corydon igennem de afgørende samråd – det er de to modparter, jeg har haft. Det er Barbara Bertelsen, der har siddet med ved forhandlingerne, og da det så snerpede til i Forligsinstitutionen, så mødte Niels Gotfredsen også op«, fortalte Anders Bondo Christensen – om vicedirektøren og direktøren i Moderniseringsstyrelsen.
Foto: Thomas Arnbo
SF: Det var regeringens beslutning
FOLKESKOLEN / 17 / 2017
149530 p14-23_FS1717_APM_2.indd 18
09/10/17 13.59