Folkeskolen nr. 17, 2017

Page 40

folkeskolen.dk /religion

Rollespil gør religionsstrid lyslevende Tværfaglighed mellem religion, historie og samfundsfag er i centrum, når elever sendes gennem et reformationsrollespil i Københavns gader.

TEKST

STINE GRYNBERG

»Kæft, jeg er blevet klogere på mange ting«, udbryder en elev, da hun træder ind under spidsbuerne i Helligåndshuset i København. Som de andre elever fra Lindegårdsskolens 9.-klasser og 8.-klasserne fra Herstedvester Skole har hun netop været en tur rundt i den regnvåde middelalderby for at søge religiøs oplysning og lære om reformationen i anledning af 500-året for reformationen. Eleverne deltager i et rollespil, hvor de på poster rundtom i byen løser opgaver, der skal fyre op under deres overvejelser om både religion og samfundsforhold og måske især sammenhængen mellem de to. Nu hvor de er blevet klogere, er det blevet tid til, at de selv skal vælge – pro40 /

testantisme eller katolicisme. Det vender vi tilbage til. Rollespillet indgår i projektet »Gud, Luther og velfærdsstat«, som en række af de folkekirkelige skoletjenester på Sjælland og Lolland-Falster står bag. Metoden er tværfaglig, så det handler lige så meget om livsvilkår og samfundsforhold som om religiøs overbevisning. Og det er helt

Inspiration til reformation Rollespillet om reformationen er blevet til i et samarbejde mellem de folkekirkelige skoletjenester på Sjælland og Lolland-Falster. På landsplan er de folkekirkelige skoletjenester gået sammen om projektet »Teser, tro og tvivl«. Se mere om dette projekt på re-formation.dk.

bevidst, fortæller leder af Københavns og Frederiksbergs folkekirkelige skoletjeneste, Helle Krogh Madsen. Hun er en af folkene bag projektet og spiller selv med i rollespillet som katolsk munk. »I de folkekirkelige skoletjenester arrangerer vi faktisk aldrig forløb, der ikke er tværfaglige«, fortæller hun. »Det er ikke kun af nød, fordi der ikke er så mange timer til religionsfaget i skolen, men fordi det giver god mening. Man kan jo for eksempel ikke tale om reformationen uden at komme ind på den historiske kontekst, og det er oplagt også at tale om magtstrukturer og dermed inddrage samfundsfag«.

»Det er Gud imod« I »Gud, Luther og velfærdsstat« bliver eleverne inddelt i fire grupper, som repræsenterer fire samfundsgrupper: novicer, latinskoleelever, borgerdøtre og håndværkerlærlinge. På rollespillets

FOLKESKOLEN / 17 / 2017

149530 p40-43_FS1717_Fagligt netvaerk.indd 40

09/10/17 15.00


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.