SAMLÆSNING
Politikere lytter til lærerne
Budgetaftale for 2018 tilfører fem millioner kroner til skolerne i Vordingborg. Politikerne overvejer også at indføre ny tildelingsmodel. Foto: Hanne Loop
Præstø Skole er blot en ud af flere skoler i Vordingborg Kommune, som kun har råd til at sætte lærere på i 90 eller 95 procent af en klasses lektioner.
matematik i 3. klasse, men har kun klassen i fire af ugens seks lektioner. I de andre timer slår lærerne 2.- og 3.-klasserne sammen og fordeler eleverne på værksteder. »Det er noget nyt, vi er begyndt på, og som der kan være gode muligheder i, hvis vi får det til at fungere. Men det er svært at være ansvarlig for sine egne elevers læring, når man kun har dem i sit værksted en gang imellem«, siger Erik Madsen.
»Samlæsningen må gå ud over elevernes læring, for det kan ikke lade sig gøre for to lærere at komme rundt om tre gange 18 elever«. Nina Hvidberg Hansen
Lærer og tillidsrepræsentant, Gåsetårnskolen
8/
På Kulsbjerg Skole i Mern bliver der samlæst i alle tre afdelinger, fortæller Bendt Jespersen. Som afdelingsleder i Mern skal han fordele lærernes timer til 124 elever op til 6. klasse. »Vi gør meget ud af at finde emner, som egner sig til samlæsning. Det kan for eksempel være, at eleverne skal se et rådyr blive sprættet op i natur/teknik. Her kan en lærer og en pædagog godt tage ud til naturvejlederen med flere klasser. Vi har også værksteder i fagene, men samlæsningen må ikke være for tynd. Der skal være et fagligt indhold, så eleverne ikke bare går ind i et tilfældigt rum med tilfældige voksne«. Samlæsning har den fordel, at lærerne lærer hinandens praksisser og styrker at kende. Samtidig får eleverne flere at arbejde sammen med, så det er nemmere at oprette turbohold på tværs af årgangene, både for elever, som trænger til et fagligt løft, og for de dygtige, fremhæver Bendt Jespersen. Men når alt kommer til alt, er samlæsningen i afdelingen økonomisk bestemt, vedgår han. »Det er embedsmandens lod, at han ikke selv vælger sine resurser, så vi må få det bedste ud af det«, siger Bendt Jespersen. folkeskolen@folkeskolen.dk
Det er et problem, at der skal 22 elever til at udløse en lærer, når mange skoler kun har 1718 elever i klasserne. Det erkender formanden for børne-, unge- og familieudvalget i Vordingborg Kommune, Kirsten Overgaard (Venstre). »Det er skolernes opfattelse, at de har for mange timer med samlæsning på grund af lave klassekvotienter, så vi har indgået en budgetaftale, som fra 2018 tilfører skolerne fem millioner kroner om året«, siger hun. Beløbet skal lægges oven i det nuværende budget på 350 millioner kroner og rækker til to lærere per skole i gennemsnit. Såfremt pengene bliver udmøntet på den måde. »Det er et plaster på såret for de skoler, som ikke har 22 elever i klasserne. Jeg havde gerne set flere penge til mit område, men vi kan ikke bruge løs på grund af økonomiaftalen mellem regeringen og KL«, siger hun om aftalen, der er indgået af Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative. De tre partier mønstrer lige nøjagtig flertal i byrådet.
Kun 84 procent af timerne dækket I Lærerkredsen Faxe Vordingborg frygter formand Lene Høiriis Nielsen, at pengene er bevilget, fordi der snart er kommunalvalg. »Skolerne får det svært, hvis de skal spare pengene igen i 2019. De har været fanget af samlæsning i flere år, og lærerne har en stor opgave med at holde regnskab med, om eleverne får den undervisning, de skal have i de forskellige fag. I dag har vi for eksempel en afdeling, som kun får penge til 84 procent af lektionerne, og så skal der vendes meget op og ned på tingene for at få det til at fungere«, siger Lene Høiriis Nielsen. Udvalgsformand Kirsten Overgaard afviser, at bevillingen bunder i, at der snart er kommunalvalg: »Vi har kontinuerligt tilført flere penge til folkeskolen. Sidste år var det tre millioner, men valgåret kan selvfølgelig have indvirket positivt på beløbets størrelse i år«.
FOLKESKOLEN / 17 / 2017
149530 p06-09_FS1717_Vordingborg.indd 8
09/10/17 14.23
