PISA
PROFESSOR: danske, svenske og norske elever alle vurderede, at de underpræsterede i testen på grund af manglende motivation.
Pisa har indført en overvågningskultur Bogens forfattere retter ikke blot deres skyts mod testenes evne til at måle præcist. De mener også, at Pisa har været katalysatoren bag en bølge af test i den danske skole. Test, der ifølge de to forfattere »har skabt en aldrig før set historisk ’disciplinering’, ’indretning’, ’overvågning’ og ’moralisering’ af mere end 90 procent af verdens økonomiers uddannelsessystemer«. Dette »testregime« er blandt andet sivet ned til kommunerne, som nu skal bevise, at deres pædagogiske indsatser virker, og her skaffes dokumentationen ved hjælp af test. Det har ført til, »at skoledebatten nu sjældent handler om værdier, mål og mening, men er reduceret til ’objektive’ mål, statistik, ranglistninger og korrelationer«, lyder det også i et af bogens kapitler fra sociolog på Aalborg Universitet Anders Petersen.
ansk Center for Undervisningsmiljø beskriver, hvordan D test og karakterer har skabt en præstationskultur. Til centret fortæller elever, at de ikke ønsker at dele noter og viden med deres klassekammerater, fordi de opfatter dem som klassekonkurrenter.
Fører flere Pisa-point til astronomiske gevinster? Hvis politikerne skulle være i tvivl om, at en gevinst ligger og venter til dem, der formår at løfte deres lands elever, har Pisa udarbejdet en oversigt. Tilbage i 2010 udkom OECD med en rapport, der introducerede en såkaldt value added model – en model, der fortæller om de økonomiske gevinster ved at forbedre landets Pisa-score. Rapporten anfører, at forbedringer i testene medfører astronomiske pengegevinster. Ifølge rapporten vil Danmark kunne opnå en femdobling af vores bruttonationalprodukt, hvis vi formår at score samme pointantal som Finland. Ifølge den norske professor i naturvidenskabelig uddannelse på Oslo Universitet Svein Sjøberg har en række internationale forskere siden modvist OECD’s beregninger – uden at det har ført til et modsvar fra OECD.
Rapporten fra 2010 viste også, at Danmark ville tjene svimlende 586 milliarder dollars, hvis de danske elever opnåede 25 point mere i Pisa-testene. I Sverige ville fortjenesten være endnu vildere. Her ville pointforøgelsen være lig med en gevinst på 1.019 milliarder dollars. Endnu er der mere end et år til, at de næste Pisa-resultater ligger klar. Om den siddende danske undervisningsminister til den tid endnu en gang præsenterer de danske resultater som en præcis ranglisteplacering, vides ikke. Men helt sikkert er det, at eventuelle politiske tiltag i perioden op til ikke vil kunne booste de danske elevers præstation. De omkring 9.000 udvalgte danske elever har nemlig allerede gennemført Pisa 2018-testen. bje@folkeskolen.dk
30 /
FOLKESKOLEN / 17 / 2018
FREMTIDENS SKO Næsten intet i dagens folkeskole forbereder eleverne til fremtidens arbejdsliv blandt supercomputere og kunstig intelligens. Professor Dion Sommer vil have os til at reflektere over, hvad en fremtidsparat uddannelse skal rumme.
I
nden for 20 år er millioner af menneskejobtyper afskaffet, og langt færre nye vil erstatte dem. Forandringen er af eksponentiel karakter. Så når alle de små treårige Line’r og femårige Martin’er, som befolker vores daginstitutioner, er voksne, hvad så?« Sådan spørger professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Dion Sommer retorisk i et af kapitlerne i bogen »Fremtidsparat? Hinsides Pisa«. Dion Sommer er den ene af to hovedforfattere til bogen, og han sender ikke kun en bredside af kritik af sted mod de internationale test. Også den danske folkeskole står for skud. Ifølge Dion Sommer forbereder folkeskolen i sin nuværende form overhovedet ikke de yngste børn på det liv, de kommer til at leve, når de engang står som voksne mennesker. For der ligger et totalt forandret arbejdsmarked og
TEKST: SEBASTIAN BJERRIL / I L LU ST RAT I O N: LOUISE THRANE JENSEN
