folkeskolen.dk/idræt
Pulsen og motivationen får et boost hver morgen Langhøjskolen i Hvidovre har daglig pulstræning for de ældste elever. Ti af skolens idrætslærere står for den understøttende undervisning, som motiverer både elever og lærere. Men faciliteterne er en udfordring. TEKST
SIMON BRIX
FOTO
THOMAS ARNBO
Man lærer bedre, når man bevæger sig. Det er mantraet bag projekt Puls på Langhøjskolen i Hvidovre. Her sætter nogle af idrætslærerne som en del af den understøttende undervisning hver morgen ni klasser på 6., 7. og 9. klassetrin i gang med intervalløb, stafet eller cirkeltræning. Den fysiske aktivitet får elevernes puls op at ligge på mellem 70 og 80 procent af deres maksimalpuls i 20 minutter. Puls foregår i skolens to mindre gymnastiksale og i et motionsrum samt på skolens udearealer. En af skolens ti pulslærere er idrætslærer Trine Andersen, som har en 6. og en 9. klasse til Puls. »Jeg synes, det er et godt projekt. Det giver noget til eleverne, at de kan røre sig og være sammen med deres kammerater på en anden måde. Som lærer er det også godt, fordi vi pulslærere løbende sparrer med hinanden, og det er fedt, når man finder noget, der virker – så deler vi det med hinanden«, siger hun. Trine Andersen er også dansk- og klasselærer for den 9. klasse, som hun har til Puls. Dansktimerne ligger i umiddelbar forlængelse af morgenens fysiske strabadser, og det har en god effekt på elevernes trivsel og læringsparathed, oplever hun: 40 /
FOLKESKOLEN / 17 / 2018
»Min erfaring er, at eleverne er sultne bagefter og har brug for noget at spise, men de er på og ikke trætte eller umotiverede. Det kan måske være anderledes sidst på dagen, men det er ikke nødvendigvis på grund af Puls«.
Højere afgangskarakterer Langhøjskolen testede første gang pulspassene af for to år siden på en 5. og en 9. klasse. Ideen fik skolens skolefritidsordningsleder og projektets leder, Peter Büchner Hede, efter at have snakket med nogle amerikanske highschoollærere, som siden starten af 00’erne har brugt fysisk aktivitet til at fremme elevers læringspotentiale. »Jeg tænkte, at det lige nøjagtig var det, vi havde manglet for at kunne indfri kravene om at inddrage understøttende undervisning på en god måde. Ledelsen var med på ideen, og vi udvalgte to klasser som forsøgsklasser. Efter et halvt års tid kunne vi se, at vi havde ramt rigtigt. Lærernes tilbagemeldinger var positive. For eksempel ændrede klimaet sig i den 5. klasse, som var med – det var en udfordret klasse, men eleverne begyndte at pege mindre fingre ad hinanden«, siger Peter Büchner Hede. Den første 9. klasse, som var med i forsøget, fik skolens højeste karaktergennemsnit i fem år, og i sommer klarede de 9.-klasser, som havde pulstræning, sig også rigtig godt til afgangsprøverne.
Lærere må tænke kreativt Trine Andersen forklarer en del af projektets succes med, at elevernes puls bruges aktivt i undervisningen til at motivere dem. Alle elever er udstyret med pulsure, og informationer herfra vises på en projektor på væggen, så eleverne kan følge med i, hvad deres egen og deres klassekammeraters puls ligger på. »De synes, det er sjovt at kunne følge med. Som lærer kan jeg også hurtigt få et overblik over, hvem der ligger i den rette zone, og hvem der skal steppe lidt op«, siger hun. I begyndelsen var det en stor omvæltning for mange elever at vænne sig til dagligt at klæde om, træne og gå i bad på skolen. For nogle elevers vedkommende også for stor. Nogle af eleverne blev simpelthen væk. I dag synes de fleste elever dog godt om Puls, og der er opbygget en kultur omkring træningen.
