Folkeskolen nr. 17, 2020 by Fagbladet Folkeskolen

REDAKTIONEN ANBEFALER OGSÅ SIDE 26

NY SERIE OM INTEGRATION I SKOLEN FA G B L A D F O R U N D E R V I S E R E

NR. 17

TYSK:

LÆR ELEVERNE DE MEST BRUGTE ORD LÆS SIDE 8

OK21 REALLØNNEN SKAL SIKRES LÆS SIDE 17

»JEG KLARER DET PÅ MIN MÅDE«

Lærernes nye formand, Gordon Ørskov Madsen, vil arbejde for, at lærerne får mere frihed og medbestemmelse. LÆS SIDE 12

8. OKTOBE R

2020

NY NATUR-JULEKALENDER FOR 0.- 5. KLASSE.

Ko m he lt tæ t på na tu rk ri se n og Gr øn la nd s vil de na tu r me d W W F og M ill e Go ri

Selvom du nok har lagt sidste hånd på årsplanen, er her en rigtig god mulighed for at sætte naturkrisen, vilde dyr og verdensmål på skemaet i december. Vi har nemlig lavet julekalenderen, ’På eventyr i vilde Grønland’, hvor I sammen med Mille Gori kommer helt tæt på Grønlands storslåede natur, kultur og dyreliv. Samtidig får I indblik i naturkrisen og klimaforandringerne, som både mennesker og dyreliv på Grønland er særligt udsatte for. Hvert afsnit varer mellem 6-8 minutter og er tiltænkt n/t – eller som hygge med klimalæring. Alle afsnit ligger i PandaClub, hvor du og dine elever også har rig mulighed for at battle i digitale challenges og blive vildt klog på vilde dyr.

Lærervejledning til hver episode E G PÅ VILD O L K T D IL K BLIV V DACLUB.D N A P Å P R DY

TILMELD DIN KLASSE! For at se afsnittene, skal du tilmelde din klasse. Så modtager du log-in med adgang til alle afsnit og til din lærervejledning med hjælpespørgsmål, inspiration og elevaktiviteter. Tilmeld din klasse på www.pandaclub.dk/vildegroenland Glæd jer til en både hyggelig og lærerig julekalender.

WWF VERDENSNATURFONDEN

LEDER

M Ø D I B L A D E T

Maria Roneklindt om at motivere coronatrætte elever.

Prebens dilemma Mads Steffensen: Godt, I kunne komme, for den er helt gal derude. Der er en lytter, som har skrevet ind. Lad os kalde ham Preben. Han skriver sådan: Jeg er en lærer, som er havnet i noget af et morads, og jeg aner ikke mine levende råd. Sagen er, at mit arbejde slet ikke hænger sammen. Skoledagen er så lang, at eleverne sover hen over bordene i de sidste timer. De nationale test viser ikke, hvordan det går med eleverne, og jeg bruger meget af min tid på at skrive elevplaner, som ingen læser. I mellemtiden er der hele tiden nogle, som skifter til en privatskole, fordi de er trætte af alle de her ting. Men det er jeg altså også! Jeg ville meget hellere undervise, men det har jeg næsten ikke tid til. Samtidig har jeg en virkelig forstående minister, så jeg kan ikke blive rigtig vred på hende! Hvad skal jeg gøre? Mads: Ja, hvad siger I, monopol, han er da i noget af et dilemma! Masser af problemer, og så kan han ikke engang blive vred! Hvad siger du, Søren? Søren Fauli: Jamen, det lyder altså helt vildt. Kan han ikke … nej. Uha, den er svær. Mads: Vi går lige videre til en af de andre. Asger, hvad skal han gøre? Asger Aamund: Han skal træde i karakter. Enten

Thomas Ravn om at arbejde med elevernes og sit eget dynamiske mindset.

Foto: Hanne Loop

Foto: Lars Horn

Daniel Nouri om læreren som rollemodel for en flok flygtningedrenge. Foto: Lars Horn

må han stikke piben ind og leve det, som det er – uden at blive vred. Eller også må han starte sin egen skole. Så kan han indrette skolen, så han kan bruge tiden på undervisning. Det skal der nok være nogle kunder til – det lyder ærlig talt dødssygt, som det er. Mads: Starte en skole … ja, er du kommet i tanke om noget, Søren? Søren: Han må ikke give op. Det er ikke nogen løsning at starte sit eget. Det handler jo om hele folkets skole. Han må arbejde på at ændre tingene – også selv om han har en sød minister. Mads: Hvad siger du, Pernille. Det er da vist ovre i din afdeling? Pernille Rosenkrantz-Theil: Ja, mon ikke jeg allerede har sagt noget om det … jo: Vi skal ikke have én slags skoler med Tommy og Annika-børn, en anden skole kun for Ahmed og Brian og så en tredje for Flora Anemone og Tjalfe, så den løsning duer ikke. Jeg synes, der skal ske en genkickstart af folkeskolereformen. Der er nogle elever, der har haft rigtig god gavn af kortere skoledage med supplerende hjemmearbejde. Det havde jeg aldrig troet, at jeg skulle høre mig selv sige. Og Preben, afskaf nogle papirtigre. Det vil være mit råd til dig. Og det er da dejligt, at du godt kan lide din minister. Hej Preben, hvis du lytter med … Mads: Hold da op, Pernille, der var mange ord og ikke så mange løsninger. Men vi er desværre løbet tør for tid, så vi må nok lægge den ned og sige, at det var en slags svar til Preben. God vind, Preben. Måske vinder du en T-shirt. Læs den rigtige historie i artiklen »Bunken vokser på ministerens bord« side 36. Hanne Birgitte Jørgensen ansv. chefredaktør HJO@FOLKESKOLEN.DK

FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

fantastisk medlemstilbud FRA DANMARKS LÆRERFORENING

Sprechen Sie Deutch?

SOMMERHUSE Danmarks Lærerforening råder over 11 ferieboliger rundt om i landet. Vi har blandt andet 3 skønne huse i Mols Bjerge, 5 lejligheder i Allinge på Bornholm.

Tyske ord er en mangelvare hos elever, når de forlader folkeskolen. Sproglærer har en ide.

Vi åbner for bookinger til 2021 sidst i november – der trækkes lod om leje af husene i højsæsonen.

Sandbakken

INTERVIEW Rørvig

Allinge

LÆS MERE OG ANSØG VIA WWW.DLF.ORG

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

DLF’s nye formand har tre fokusområder: At få arbejdstidsaftalen til at fungere, at få lærerprofessionen mere i centrum, og så skal alle timer i folkeskolen varetages af uddannede lærere.

Kongressen har talt Mundbindene var på plads, da lærernes delegerede tjekkede ind til kongres og vedtog overenskomstkrav og en evaluering af arbejdstidsaftalen.

O V E R S I G T

Corona »Man ønsker sig efterhånden tilbage til fjernundervisningen«.............................. /

Stik eleverne en bog om corona Letlæselige bøger om livet lige nu – når verden og skolelivet er ramt af corona.

Tysk

Sproglærer vil booste elevers ordforråd... /

Tysklærer: »En supergod ide«................... /

DLF-formand

»Det er godt nok en stor opgave«............. /

DLF-kongres ’20

Tæt opgør om formandsvalg..................... /

Overenskomstkrav: Lærerne vil have sikret lønnen................................................. /

DLF vil evaluere arbejdstidsforløbet........ /

Folkeskolen.dk..................................... / 20 Debat

SERIE: INTEGRATION

Bag de hårde drenges facade Daniel Nouri kom til Danmark som kurdisk flygtningebarn og fik Klaus Behncke som klasselærer. Det gjorde en kæmpe forskel for ham. Ny serie om, hvordan skolen kan hjælpe integrationen på vej.

DLF mener.................................................... /

24 Læserne mener............................................ / 24 Serie: Integration i skolen Eksemplets kraft......................................... /

Indvandrerelever oplever mindre støtte og entusiasme fra deres lærere................ /

Spot............................................................ / 35 Skolepolitik

Bunken vokser på ministerens bord......... /

Faglig fornøjelse »Det er enormt givende for mig som lærer«.................................................... /

Anmeldelser.......................................... / 42 Personalia............................................... / 45 Ledige stillinger................................. / 45 Bazar.......................................................... / 48 Uskolet..................................................... / 50

FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

CORONA

»Man ønsker sig efterhånden tilbage til fjernundervisningen« TEKST: ANDREAS BRØNS RIISE · FOTO: LARS JUST

Lærer Maria Roneklindt oplever i stigende grad, at konflikter med elever over coronaretningslinjer, hun ikke selv synes giver mening, fylder i hverdagen. Konflikter med eleverne over alt fra håndvask til afstandskrav bliver flere og flere i udskolingen på Byskovskolen i Ringsted. Det fortæller lærer Maria Roneklindt. Hun mærker en heftigt stigende metaltræthed hos de ældste elever, når det kommer til at lægge bånd på sig selv for at leve op til retningslinjer, der skal bremse en smitte, der endnu ikke har været indenfor på skolen. Hvad er det for restriktioner, eleverne har svært ved at overholde? »Vi vil gerne have, at de holder sig til deres egne klasser i pauserne. Det har de rigtig svært ved at overholde. Vi har en regel om, at hvis man skal snakke med nogen fra parallelklassen, så foregår det udenfor, uden at man går gennem fællesarealerne på vej ud. Det går fint om morgenen. I pauserne er det rigtig svært at huske. Det kan mærkes på alt lige fra afstandskrav til håndvask, at der er gået metaltræthed i den for eleverne. Vi starter ofte lektionen med at repetere reglerne og grundene til, at de er der. Men der er flere og flere konflikter, hvor eleverne siger, at de derhjemme ikke behøver at gøre de ting, vi beder dem om i skolen. Det bliver lynhurtigt til diskussioner nu. Man føler sig på hårdt arbejde, når man igen og igen skal tage de samme konflikter med elever over 6/

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

retningslinjer, de selv siger, de alligevel ikke overholder efter skoletid«. Hvad betyder det for dit arbejde som lærer? »Der går selvfølgelig noget tid fra undervisningen med at repetere regler, spritte af, vaske hænder – og diskutere, hvorfor man skal gøre det. Men det er til at have med at gøre. Det er særligt relationsarbejdet, jeg synes bliver meget svært. Jeg synes, det er svært at stå som en autoritet over for eleverne, når de kan mærke, at jeg også er ved at miste modet lidt. Der er en grænse for, hvor længe børn og unge kan lægge bånd på sig selv for at holde noget fra livet, som aldrig rigtig er kommet tæt på. Der er ikke en eneste, der har været smittet på hele skolen, og det er jo fantastisk og udløser naturligvis også ros til eleverne. Men det er altså lang tid at opretholde en frygt for noget, som føles så fjernt. Børn og unge stiller i dag i forvejen mange spørgsmål og vil gerne diskutere alting. Oveni skal jeg nu diskutere ting, jeg selv har svært ved at forklare. Jeg kan for eksempel ikke give en god forklaring på, hvorfor lejrskolen er aflyst, men skills-arrangementet eller brobygningsforløbet på ungdomsuddannelsen skal gennemføres. Det bliver noget med, at jeg gentager og

gentager, at sådan er reglerne, og dem bliver vi nødt til at følge, også selv om de ikke giver mening. Og det slider virkelig på relationerne mellem mig og eleverne«. Hvem kan gøre noget ved det – og hvad? »Vi lærere gør, hvad vi kan. Det tror jeg i bund og grund også, at forældrene gør, og at de står med mange af de samme udfordringer og frustrationer. Politikerne kan beslutte endnu en nedlukning, og selv om man i stigende grad ønsker sig tilbage til fjernundervisning med fokus på det faglige, så er det ikke et drømmescenarie. Så det bliver nok noget med at tage en dag og en uge ad gangen og håbe på, at vi gør nok. Modellerne, man besluttede genåbningen på baggrund af, tager jo trods alt højde for, at alle ikke overholder alle forholdsregler til punkt og prikke på alle tidspunkter. Beregningerne burde have taget højde for, at børn er børn, som det blev sagt så mange gange i foråret«. Hånden på hjertet: Overvejer du nogensinde, om konflikterne er værd at tage, når der nu ikke har været nogen smittede på skolen? »Nej. Vi har fået at vide, at der er nogle retningslinjer, der skal følges, og så gør vi selvfølgelig det. Sådan må det nu engang være. Jeg kan ikke stå som repræsentant for skolesystemet og så gå imod reglerne. Så selvfølgelig bliver vi ved med det. Men derfor kan man godt tage sig til hovedet, når man kommer hjem«. abr@folkeskolen.dk

Sig din mening Du er lærer. Du har holdninger til dit fag og skolen. Så vil Folkeskolen gerne høre din mening. Meld dig til Folkeskolens lærerpanel. Det sagde lærerpanelet:

27%

har oplevet voldelige elever »Det tager tid fra undervisningen og slider på relationerne mellem mig og eleverne«, fortæller lærer Maria Roneklindt om det daglige slid med at håndhæve coronareglerne i skoletiden.

SAGEN KORT Maria Roneklindt er lærer på Byskovskolen, afdeling Benløse. Hun blogger på folkeskolen.dk, hvor hun senest har skrevet om, hvordan hun oplever flere og flere konfrontationer med eleverne omkring de mange coronarestrikti ner – især med de seneste anbefalinger fra myndighedernes side.

Som et led i bestræbelserne på at få spredningen af Covid-19 under kontrol fraråder sundhedsmyndighederne nu en række sociale arrangementer i skolen, blandt andet lejrskoler, skolefester – og også private arrangementer som klassefester og fødselsdage.

Børne- og Undervisningsministeren opfordrer også skoleledere til at drøfte med lærerne, hvordan det kan sikres, at alle elever deltager i mindst et undervisningsforløb om Covid-19.

Lige nu søger vi nye medlemmer til Folkeskolens lærerpanel. To til tre gange om året udsender vi en kort undersøgelse på mail, hvor vi spørger til lærerpanelets mening om aktuelle skolepolitiske emner eller hverdagen som lærer i folkeskolen. Du kan tilmelde dig på folkeskolen.dk/lærerpanel

FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

TYSK

Sproglærer vil booste elevers ordforråd Eleverne kender for få af de vigtigste ord på tysk, og det gør det svært for dem at læse på tysk. Sådan lyder det fra en gymnasielærer, der anbefaler en systematisk opbygning af elevernes ordforråd i folkeskolen.

TEKST: SEBASTIAN BJERRIL · FOTO/ILLUSTRATION: MARÍA LUQUE

Elevernes ordforråd efter grundskolen er for begrænset og for tilfældigt. Som tysklærer i gymnasiet oplever Elsebeth Bechmann enormt stor forskel på elevernes evne til at læse tyske tekster. Dét blev startskuddet til at interessere sig for, hvor godt et arsenal af tyske gloser hendes elever har med sig fra folkeskolen. »Forskningen viser, at der er en stor sammenhæng mellem elevernes læseevne og antallet af ord, de kender. Problemet er, at der hverken findes nogen viden om, hvilke tyske ord eleverne kender, eller nogen systematik i, hvilke ord der er fokus på i undervisningen«, fortæller Elsebeth Bechmann, der har en master i fremmedsprogspædagogik. For det er langtfra ligegyldigt, hvilke ord eleverne kender, lyder det fra Elsebeth Bechmann. Hun mener, at eleverne bør lære de ord, der optræder hyppigst i sproget, og derfor anbefaler hun, at tyskundervisningen i grundskolen bør have et større fokus på en frekvensbaseret ordforrådstilegnelse. »De hyppigste ord udgør basen i ethvert sprog. Jeg har gennemført et ministudie, der viser, at hvis en elev kender de 500 hyppigste ord, vil eleven kunne forstå mellem 70 og 80 procent af ordene i enhver tysk tekst. 8/

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

Det er ikke nok til at forstå hele teksten, men man er godt i gang. For så skal eleverne kun bruge tid på at slå de sjældnere ord op«, forklarer hun.

Kun hver femte består test

I samarbejde med professor Norbert Schmitt fra University of Nottingham har Elsebeth Bechmann, der arbejder på Solrød Gymnasium, udviklet fem ordforrådstest. Testene kan måle, hvilke og hvor mange ord eleverne har med i bagagen fra folkeskolen. Og de foreløbige resultater er nedslående, fortæller hun. »Jeg har afprøvet mine test på cirka 400 elever i gymnasiet, og i gennemsnit består kun cirka 20 procent af 1.g’erne den letteste test, der viser kendskab til de hyppigste 500 ord. Det er alarmerende lavt«, siger hun og understreger, at resultatet ikke nødvendigvis er udtryk for, at eleverne kender få ord, men de kender ikke de vigtigste. Elsebeth Bechmann mener derfor, at der er behov for en struktureret opbygning af elevernes ordforråd. Og her mener hun, at forlagene spiller en stor rolle. »Der findes mange spændende og appetitvækkende materialer. Men de indeholder

4 GODE RÅD 1. Ordforråd. Forlagene bør i højere grad bygge tekster og forløb op omkring en systematisk ordforrådstilegnelse. Når eleverne møder de højfrekvente ord, bliver teksterne mere tilgængelige for eleverne, og de kan læse mere, bedre og hurtigere. 2. Tal tysk. Det er godt med kommunikative aktiviteter, fordi eleverne typisk får brugt de hyppigste ord igen og igen. Hvis du vil lyde som en tysker, skal du bruge de hyppigste tyske ord. Det er jo dem, tyskerne bruger. 3. Sjældne ord. Gloselisterne i udskolingens og gymnasiets tekster forleder eleverne til at tro, at ordene på listen er de vigtigste ord at lære. Fortæl eleverne, at disse ord kun står i gloserne, fordi de er så sjældne, at det ikke forventes, at de kender dem. Brug derfor ikke tid på at træne dem. 4. Redskaber. Træn højfrekvente ord og chunks med ordkort og ordlister. Det kan være på papir eller digitalt via for eksempel quizlet eller quia, som mange lærere allerede bruger.

FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

TYSK

ikke nødvendigvis de hyppigste ord. Forlagene burde i højere grad vælge og udvikle materialer ud fra, om eleverne møder de hyppigste ord, så de bliver gentaget fra tekst til tekst, og at der med tiden sker en progression, så de lærer flere og flere af de hyppigste ord. I dag virker det i højere grad til, at materialerne er udarbejdet med fokus på, at de skal være sjove«. En opbygning omkring højfrekvente ord behøver dog ikke at gøre undervisningen mindre sjov og spændende, siger hun. »Tysk skal som fag ikke kopiere kinesiskundervisningen, hvor man ofte begynder med at lære de 100 hyppigste tegn og derefter de næste 100 tegn. Eleverne skal i den tidlige tyskundervisning også lære farverne at kende og vide, hvordan man siger flodhest, selv om det ikke er blandt de hyppigste ord. Men vi kan godt lade os inspirere af systematikken«.

Elever skal læse mere

Elsebeth Bechmann anbefaler derudover, at der i tyskundervisningen generelt er større fokus på både opbygningen og vedligeholdelsen af elevernes ordforråd. Og det kan ske ved, at eleverne læser flere tekster på det ordforrådsniveau, de har, siger hun. »I folkeskolen og i gymnasiet er der i dag stor vægt på, at der skal være spændende videoer og måske et par sange med i et emne. Det er også meget motiverende, men valget af den gode video virker ofte vigtigere end valget af et velegnet ordforråd. Det medfører, at eleverne godt kan bruge tid på et emne, hvor tekstmaterialets ordforråd hverken er stort eller højfrekvent. Det er sjovt, men eleverne får ikke opbygget et basisordforråd, som de kan bruge igen og igen«.

Forlag afviser kritik

Det er helt forkert at kalde forlagenes ordvalg for mere eller mindre tilfældigt. Sådan lyder reaktionen fra redaktionschef

10 /

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

for Alineas fremmedsprogsredaktion Katrine Bruun Rørvig. Alinea og Gyldendal udgør de største forlag på skoleområdet. »Vi arbejder supersystematisk med ordforrådet i vores udgivelser. Men det er rigtigt, at vores tysksystemer ikke kun fokuserer på de højfrekvente ord. Det er helt bevidst. For det er ikke nødvendigvis de ord, eleverne skal lære i grundskolen«, siger hun som svar på, at gymnasielærer med master i fremmedsprogspædagogik Elsebeth Bechmann mener, at forlagene bør arbejde systematisk med de højfrekvente ord. Ifølge redaktionschefen er der nemlig forskel på de ord, en tysker oftest bruger, og de ord, en dansk folkeskoleelev skal lære i tysktimerne. »Man har en kommunikativ tilgang i den danske grundskole, hvor man hele vejen hen mod prøven har som mål, at eleverne skal lære at kunne tale ud fra sig selv, for eksempel om deres fritidsinteresser og om familie. Det er et andet ordforråd, end en tysker vil bruge i dagligdagen«. Katrine Bruun Rørvig understreger, at forlaget arbejder med løbende at udvide elevernes ordforråd. »Vores materialer bygger hele tiden oven på det, eleverne har lært, og udvider fraser eller chunks, så der er en tydelig progression igennem grundsystemerne. Og vores nyeste engelsksystem arbejder faktisk helt systematisk med genkendelse af de 100 hyppigste ord, fordi der er andre og højere krav til engelsk«, fortæller hun. bje@folkeskolen.dk

Test dine elever Elsebeth Bechmanns ordforrådstest kan findes gratis på derdiedas.dk, hvor det er muligt at lave både digitale og analoge udgaver af testene.

Tysklærerforening støtter fokus på ordforråd I Tysklærerforeningen for Grundskolen er næstformand Carl Kinze positiv over for Elsebeth Bechmanns anbefaling om at arbejde langt mere systematisk med elevernes ordforråd i tysk. »Jeg er meget enig. Der er ikke meget fokus på ordforråd i folkeskolen, og det er nok lidt for tilfældigt, hvilke ord eleverne lærer«, siger han. Ifølge Carl Kinze bruger tysklærerne i dag mange kræfter på at lære deres elever de grammatiske regler og remser. Men kræfterne kan være spildte, hvis eleverne ikke samtidig får et passende ordforråd. »Du kommer meget længere med regler og remser, når du også kan ordene. Vi hører tit elever sige, at de ikke kan sige noget. Det hænger jo sammen med, at de kan alt for få ord«, siger han. Hvor meget lærerne bør bruge tysktimerne på kommunikative øvelser med funktionel grammatik, og hvor meget tid eleverne skal bruge på autentiske tyske tekster, er i høj grad en balancegang, mener Tysklærerforeningen. »Vi har ikke ret mange tysktimer, så det er noget med at forsøge at finde en gylden middelvej. Der skal være lidt af det hele. For eleverne kan komme op i både en skriftlig og en mundtlig prøve, og hér er krav og fokus forskelligt. Jeg arbejder selv tit med fremlæggelser, hvor vi kæler for udtalen og kæler for de tekster, man har læst. Det fungerer godt, synes jeg«, siger Carl Kinze. bje@folkeskolen.dk

Ordlegen Obstsalat (frugtsalat) i en af tysklærer Bitten Pave Ottesens tidligere klasser. Arkivfoto: Michael Drost-Hansen

Tysklærer:

»En supergod ide« Det vil være en stor hjælp at få gjort det tydeligt, hvilke ord eleverne har særligt gavn af at lære, lyder det fra tysklærer Bitten Pave Ottesen. TEKST: SEBASTIAN BJERRIL

I sine 25 år som tysklærer er Bitten Pave Ottesen aldrig stødt på en liste over de mest anvendte tyske ord. Men hun ser store perspektiver i at følge gymnasielærer Elsebeth Bechmanns opfordring om, at folkeskolen systematisk bør arbejde på at stable et ordforråd op omkring de højfrekvente ord. »Da jeg hørte om det her, tænkte jeg: Hvad er det lige for nogle ord? Det vil være rigtig fint, hvis man fik et indblik i det«, siger Bitten Pave Ottesen, der i år underviser 7. og 9. klasse i tysk på Fjordbakkeskolen, afdeling Taulov, i Fredericia. Hun har siden selv prøvet Elsebeth Bechmanns ordforrådstest. Her fandt hun ud af, at hun allerede har fokus på mange af ordene i sin undervisning. Men det har aldrig været systematisk.

»Det vil være en supergod ide at få det systematiseret. Det kan godt være lidt tilfældigt, hvilke ord eleverne lærer. I vores fagformål beskæftiger vi os med elevernes dagligdagsområder, og derfor er det især ord inden for de områder, eleverne lærer. Det ville være fint, hvis man også skrev de højfrekvente ord ind i fagformålene«, siger hun.

Kan ikke nå det hele

Bitten Pave Ottesen fortæller, at hun i forvejen, ligesom Elsebeth Bechmann anbefaler, for eksempel bruger quizlet, ordkort og stafetter til at styrke sine elevers ordforråd. Og hun er helt enig i, at eleverne vil have godt af at kunne læse mere på tysk. »Men vi mistede en lektion i udskolingen, da man flyttede faget ned i 5. klasse med re-

formen. Med de store mål, der er forbundet med, at vi skal gøre eleverne klar til både en skriftlig og mundtlig prøve, er det svært at nå. Det er ikke, fordi vi ikke vil«, siger hun. Derfor støtter den erfarne tysklærer Elsebeth Bechmanns opfordring til forlagene om at bygge deres materialer op af de højfrekvente ord, så eleverne automatisk møder de vigtige ord i undervisningen. »Det vil være en god støtte at få forlagene med. Forlagene kunne godt have det som et ekstra lag, at deres videoer og materialer bliver bygget op af højfrekvente ord«, siger hun og fortæller, at hun ellers er meget tilfreds med især Alienas portal, som hun kalder »virkelig motiverende for eleverne«. bje@folkeskolen.dk

FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

DLF-FORMAND

»DET ER GODT NOK EN STOR OPGAVE« Der kommer til at ske noget helt konkret for den enkelte lærer med arbejdstidsaftalen. Det lover DLF’s nye formand, Gordon Ørskov Madsen, der også vil arbejde for fællesskabet i Lærerforeningen og samarbejdet ude på skolerne. I disse dage kæmper han for større tryghed for lærerne ude på skolerne, hvor Covid-19 florerer. AF HANNE BIRGITTE JØRGENSEN FOTO: PETER HELLES ERIKSEN

ormandskontoret i Danmarks Lærerforening virker allerede anderledes, selv om alle møblerne er de samme. Der er masser af lykønskningsblomster overalt, og de sædvanlige satiretegninger med Bondo og Ziegler er taget ned fra væggene. Skjorten på den nye formand, Gordon Ørskov Madsen, er broget med farvede prikker, og på knagen bag døren hænger en jakke, parat til at blive taget med, når formanden skal deltage i noget, der kræver en jakke. Også noget nyt for Danmarks Lærerforenings formand. Men vi starter ikke interviewet her. Vi starter midt i lærernes hverdag – på overenskomstområdet, som Gordon Ørskov har stået i spidsen for som udvalgsformand i ti år, og hvor en ny arbejdstidsaftale er blevet stemt hjem for kort tid siden. Men vi kommer også omkring corona, demokrati og folkeskolereform. Hvornår og hvordan vil den enkelte lærer ude på skolen komme til at opleve en forskel, som følge af at der træder en ny arbejdstidsaftale i kraft? »Det kommer til at ske helt konkret i løbet af foråret. Det er her, den enkelte lærer sammen med andre lærere og skolederen skal drøfte skolens prioriteringer. Skolelederen skal på et skolemøde fremlægge sit udkast til, hvordan de enkelte opgaver skal prioriteres, hvordan undervisningen skal foregå, klasselæreropgaven, mødevirksomhed,

Gordon Ørskov er meget bevidst om, at han overtager posten efter en formand, som har nydt stor respekt. »Det overtager man ikke bare. Det skal bygges op. Jeg er godt på vej, men det kommer til at tage tid. Jeg er ikke nervøs for, at det ikke kan lade sig gøre, eller at jeg ikke kan klare det. Jeg klarer det på min måde«. 12 /

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

DLF’s nyvalgte formand har tre fokusområder: For det første at få arbejdstidsaftalen til at fungere ude på skolerne. For det andet at komme med nogle skolepolitiske initiativer, som sikrer skolerne mere frihed til at prioritere og få lærerprofessionen mere i centrum. Og endelig at arbejde for, at alle timer i folkeskolen skal varetages af uddannede lærere.

samarbejde ud af huset, eventuelle nye projekter … hvordan skal det resursemæssigt hænge sammen med, hvordan lærernes arbejdskraft og arbejdstid bruges. Her er det vigtigt, at lærerne er forberedte og på forhånd har diskuteret – for eksempel i faglig klub – hvad der skal være deres input til den diskussion. Det er et meget vigtigt element i arbejdstidsaftalen, for det er her, at den enkelte lærer og lærerne som kollektiv får indflydelse på, hvordan man bruger skolens resurser«. Hvad så, hvis skolelederen siger: I skal bare få det til at hænge sammen? »Jeg vil stille et modspørgsmål: Hvorfor skulle skolelederen gøre det? Hvorfor skulle skolelederen ønske at køre hen over lærerne? Hvorfor skulle vedkommende det, hvis man står på et skolemøde, og der kommer gode og relevante input«. Fordi der er kommet besked fra kommunen om, at der ikke er flere penge … »Ja, den økonomiske ramme kan skolen ikke

selv beslutte. Men så kan man som skole – ledelsen og lærerne i fællesskab – sige, at vi vil gerne have mulighed for at prioritere for eksempel efteruddannelse. Det melder vi så ind til kommunen. For det er bygget ind i aftalen, at der skal være et samarbejde mellem kommune og skole, hvor skolelederen og tillidsrepræsentanten melder ind til kommunen, hvordan det hænger sammen med de resurser, der er til rådighed, og de prioriteringer, skolen har. Der er ikke håndfaste garantier, og vi kan ikke beslutte, hvor mange penge skolen har, men vi kan skabe åbenhed, gennemsigtighed og synlige prioriteringer, som betyder, at det bliver meget svært at skabe en situation, hvor man har rigtig høje ambitioner for skolevæsenet, men hvor de resurser, man har til rådighed, ligger på et helt andet niveau. Det vil blive meget synligt«.

»Ja. Jeg forestiller mig virkelig, at det skærper opmærksomheden over for skolens prioriteringer i kommunen. Samtidig vil det meget hurtigt åbenbare sig, hvor den sammenhæng mangler. Så kan man sige, at det kan skoleledelsen være ligeglad med. Det tror jeg bare ikke, den er. I perioden op til nu har der ikke alle steder været den åbenhed, men nu vil det virkelig blive blotlagt, hvordan sammenhængen er. Det er forcen i denne aftale. Det bliver ikke bare et spørgsmål om resurser og arbejdstid, men et spørgsmål om, hvordan vi skaber den bedste skole. Hvad synes vi er vigtigst? Den diskussion er man nødt til at tage på skolen. Er det efteruddannelse, vi skal opgradere? Er det klasselærerfunktionen, samarbejde i team eller mellem team? Hvad er der brug for, for vi kan ikke få det hele? Den diskussion skal man have på de her skolemøder, og det synes jeg er vigtigt«.

Manglen på resurser bliver tydelig

Hvis kommunen kommer med et projekt? »Så er kommunen forpligtet på at redegøre for, hvordan der skabes resursemæssige muligheder for det«.

Forestiller du sig så, at der kommer til at være 1.200 forskellige skoleplaner, som hver især viser, at der er for få penge til skolen?

FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

DLF-FORMAND

Gordon Ørskov forklarer, at der også vil blive fulgt op på, hvordan det så går ude på skolerne. Dels vil KL og DLF sammen gennemføre en undersøgelse i 2022, hvor man kan se, hvordan aftalen virker, når den er fuldt gennemført i 2021. Dels vil Lærerforeningen gennemføre sin egen undersøgelse af, om lærerne rent faktisk mærker en forskel.

OM GORDON ØRSKOV MADSEN 54 år. Har studeret statskundskab ved Aarhus Universitet. 1997 uddannet lærer fra Aarhus Dag- og Aftenseminarium med linjefag i samfundsfag. Ansat som lærer på Hasle Skole, Aarhus Kommune. Næstformand i Aarhus Lærerforening 2000 og valgt til kredsformand 2002. Medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening 2008 og formand for DLF’s overenskomstudvalg siden 2010. 2020 valgt til formand for DLF. Bor i Hasle ved Aarhus sammen med sin hustru Mette, men opholder sig det meste af ugen i København. Har to voksne børn. Stor AGF-tilhænger.

Hvis det nu ender med, at skolerne melder ind, at der ikke er afsat midler nok, er det så kommunerne, som skal gøre noget, eller tror du, at de sender regningen videre til Christiansborg? »Jeg forventer desværre ikke, at der sker det, at nu har det åbenbaret sig, at der mangler penge, så vi sender lige syv milliarder i den retning. Skulle det ske, tager vi imod med kyshånd. Men man vil kunne se tydeligt, at der mangler sammenhæng mellem resurserne og de opgaver, der skal løses. Og det sidste er enormt vigtigt. Man kan organisere skolen på forskellige måder, og man kan også skrue op og ned på forskellige parametre. Jeg er ærgerlig over, at man ikke i tilstrækkeligt omfang prioriterer skolens kerneopgave. Det har noget at gøre med, at man træffer beslutninger uden at tage stilling til, hvordan det skal hænge sammen ude på skolen. Noget er vigtigere end andet. Det er vigtigst, at den enkelte undervisningstime er ordentligt forberedt, at lærerne har mulighed for at tale med hinanden om undervisningen, og at de har en god kontakt til forældrene. Måske vil man også finde frem til, at klasselæreropgaven er vigtig – det har erfaringerne fra coronatiden i hvert fald vist. Så man kan sige til kommunen, at det her er vigtigere end et smart kursus, som man har fundet på oppe i kommunens forvaltning. Det er de prioriteringer, man er nødt til at diskutere igennem«. Det ser ud til, at der måske er et flertal for at justere folkeskolereformen. Hvilke justeringer er der brug for? »Se, det er et rigtig vigtigt spørgsmål, men jeg vil ikke gå ud med firkantede svar på, hvilke justeringer der skal foretages. Jeg kunne sagtens sige, at vi skal have en kortere skoledag, og at vi skal af med elevplaner og nationale test, for det er min holdning. Men det er vigtigt, at når der skal ske forandringer af folkeskoleloven, så skal de ændringer ske med opbakning hele vejen rundt. Der skal være opbakning fra os som de fagprofessionelle, fra skolelederne, fra et bredt politisk spektrum, gerne også fra foræl-

14 /

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

dre, de skal jo sende deres børn hen i skolen, og fra forskere. Jeg er helt pjattet med tankegangen om, at man skal etablere forandringer på baggrund af solid praksisforskning, solid praksisviden, og så skal det være baggrunden for, at man kan træffe politiske beslutninger – hele den treklang skal vi også stå på her. Det nytter ikke noget, at man gennemfører skolereformer, som ikke har bred opbakning, for så holder de ikke«.

Jeg er ærgerlig over, at man ikke i tilstrækkeligt omfang prioriterer skolens kerneopgave. Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF

Coronautryghed skal tages alvorligt

Hvordan tænker du om Covid-19? Mange oplever, at det meste af det, som blev sat i gang i foråret, ikke findes i skolen mere. »Mange oplever, at man bare kører fuldstændig, som man gjorde tidligere. Nogle steder siger lærerne, at de føler sig trygge. Men andre steder går det ikke godt. Der er nogle steder, hvor der ikke bliver udført ekstra rengøring længere. De retningslinjer, der findes, er ikke aktive overalt. Der har været et meget stærkt fokus på, at skolens undervisning skal gennemføres, men der har ikke været fokus fra ministeriets side på elevernes, lærernes og forældrenes tryghed og arbejdsmiljø. Nogle skoler har så sagt: Du skal alene passe din undervisning. Skal der være møder, skal det foregå online. Klasserne skal ikke samles på tværs. Mødevirksomhed og forsamlinger, det aflyser vi eller afvikler på en anden måde. Det kan være en mulighed. Vi har henvendt os til Undervisningsministeriet og KL og gjort opmærksom på, at der skal findes nogle løsninger. Mange steder tager man ikke konsekvensen i forhold til risikoen for både elever og lærere. Jeg er ikke ude på, at vi skal lukke al undervisning, slet ikke, men man er nødt til at gøre, hvad man kan for at skabe større tryghed for dem, der er i skolen.

»Det generer mig voldsomt, at vi har så afslappet en holdning til, hvem der underviser vores børn. Jeg synes, at det er nærmest katastrofalt, at vi i mange kommuner accepterer, at 15-20 procent af undervisningen varetages af ikkelæreruddannede. Det er gode mennesker, og de kommer ind og hjælper, men det er ikke holdbart«, siger DLF’s nye formand, Gordon Ørskov Madsen.

vil gribe tingene an på, sådan er det. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan komme videre i fællesskab. Der er ikke en splittelse i Danmarks Lærerforening. Der har været et valg, og der har været et formandsskifte efter en formand, der har siddet i 18 år. Det er naturligt, at i sådan en situation er der noget, der skal arbejdes med bagefter«, siger Gordon Ørskov Madsen og gentager en sætning fra valgtalen: Samtale fremmer forståelsen.

Det er et dilemma, at nogle lærere med de små fag bevæger sig rigtig meget rundt mellem klasserne. Vi vil jo ikke have, at det går ud over fagrækken, og jeg har ikke lige en løsning. Vi prøver sammen med Undervisningsministeriet og KL at finde på nogle løsninger, som ikke er nødundervisning«.

Valget og demokrati

Da interviewet finder sted, er det kun få dage siden, at kongressen pegede på Gordon Ørskov Madsen, og han kan stadig huske, hvordan det var at vinde valget. »Jeg var utroligt lettet og meget glad og

stolt. Men jeg var også fyldt med en følelse at, det her er godt nok en stor opgave. Jeg havde også en tydelig bevidsthed om, at den første tid er rigtig vigtig. Det er vigtigt at få sendt et signal – som jeg mener meget dybt – om at Danmarks Lærerforening skal videre sammen på en måde, hvor alle kan se sig selv som en del af fællesskabet. Det kræver noget af mig, og det kræver noget af fællesskabet«. Nogle taler om, at der nu er to fløje i DLF? »Sådan ser jeg det ikke. Det er svært at få øje på politiske forskelle. Der er nogle forskelle i personligheder og den måde, man personligt

Der har været en debat blandt medlemmerne omkring demokrati – i forbindelse med både urafstemning og valget til formand? »Jeg vil prøve at komme i tættere dialog med medlemmer og medlemsgrupper. Jeg synes, at dialogen på sociale medier godt kan blive begrænset og af og til primitiv. Jeg kan meget bedre lide, at vi har samtalen med hinanden i øjenhøjde. Debatten om demokrati bunder nogle gange i, at man ikke helt forstår, hvordan Danmarks Lærerforening egentlig kører. Lad mig tage et eksempel. I vores vedtægter står der, at det er kongressen, der vælger formanden, og vi kan jo ikke fra den ene dag til den anden lave vedtægterne om. Den anden del handler også om, hvordan vi får en sammenhæng mellem dem, der vælger en formand, og dem, der kan afsætte en formand. I dag er det kongressen, som vælger formanden, og det er også kongressen, som kan sige, at nu har vi ikke længere tillid til dig. Hvordan skulle det foregå, hvis det var medlemmerne, som valgte formanden? Så det er mere komplekst end som så. Derfor siger jeg, at vi må diskutere åbent og få argumenterne på bordet. Men derfra og så til at påstå, at det er udemokratisk at være medlem af Danmarks Lærerforening, den køber jeg simpelthen ikke«. hl@folkeskolen.dk

FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

DLF-KONGRES ’20

Stemmesedlerne til formandsvalget samles ind blandt de cirka 300 delegerede på DLF's kongres.

Tæt opgør om formandsvalg DLF's kongres måtte ud i to afstemningsrunder, før der var valgt en ny formand. Gordon Ørskov Madsen vandt med 16 stemmer over Morten Kvist Refskov. TEKST: SEBASTIAN BJERRIL, ERIK BJØRN MØLLER, KAREN RAVN OG MARIA BECHER TRIER FOTO: THOMAS ARNBO

fter et langtrukkent afstemningsforløb, hvor Danmark Lærerforenings kongres måtte opgive at gennemføre elektronisk afstemning på grund af netproblemer og i stedet ty til stemmesedler, fik lærerne en ny formand onsdag aften den 23. september. Det blev en ekstremt tæt afstemningsrunde mellem de tre formandskandidater, Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF’s overenskomstudvalg, Morten Refskov, kredsformand for lærerne i Ballerup, og Anders 16 /

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

Liltorp, formand for Rødovre Lærerforening. Efter en første afstemningsrunde, hvor ingen af kandidaterne fik over de krævede 50 procent af stemmerne fra kongressens delegerede, kunne Gordon Ørskov Madsen i anden runde udnævnes til vinder med 156 stemmer mod 140 til Morten Refskov og 2 til Anders Liltorp.

Tid til at samle

Fra talerstolen gav DLF’s nye formand udtryk for, at han er ydmyg over for den

store opgave. Han inviterede samtidig sine modkandidater med i det fremtidige samarbejde og pegede på, at et så tæt valgresultat kræver opmærksomhed på at samle Lærerforeningen. »Tak for tilliden. Det her bliver en stor opgave. Jeg tror ikke, I har begreb om, hvor ydmyg jeg er lige nu. Jeg er også glad og lettet«, sagde Gordon Ørskov Madsen. Fra talerstolen erkendte Morten Refskov sit nederlag, samtidig med at han ønskede Gordon Ørskov Madsen et »kæmpe stort tillykke med valget«. »Jeg vil gøre alt for at række hånden frem til den samling, som vi får brug for på den anden side. For det er jo helt klart, at det er sådan, når man har to på hinanden følgende valg, som er så tætte, så er det jo også udtryk for en forening med to nogenlunde lige store lejre, som ser lidt forskelligt på, hvad der vil være det rigtigste og det bedste. Det skal vi forene fremadrettet og gøre til en fælles styrke«, sagde Morten Refskov. Også Anders Liltorp gik på talerstolen og meldte sig klar til at fortsætte samarbejdet. folkeskolen@folkeskolen.dk

OVERENSKOMSTKRAV:

LÆRERNE VIL HAVE SIKRET LØNNEN Det bliver ikke en lærerdelegation med en lang liste af bastante krav, der møder op til næste års overenskomstforhandlinger. Kræfterne skal sættes ind på at sikre lærernes realløn.

TEKST: SEBASTIAN BJERRIL · FOTO: THOMAS ARNBO

et første store skridt i forberedelsen frem mod næste års offentlige overenskomstforhandlinger er taget. På lærernes kongres i København blev det vedtaget, at lærerne går til forhandlingerne med ét altoverskyggende krav om at sikre reallønnen, så deres løn i den kommende treårige periode rækker mindst lige så langt, som den gør i dag. Lærertoppen i Danmarks Lærerforening havde på forhånd taget bestik af landets coronaramte økonomi. Den afgående formand, Anders Bondo Christensen, fortalte de kongresdelegerede, at der næppe bliver ret mange midler at forhandle om, og at den aktuelle usikkerhed om pandemiens udvikling skaber en elendig forudsætning for forhandlinger. Hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening fik også opbakning til at kæmpe for, at reguleringsordningen – som sikrer, at den kommunale og private lønudvikling følges ad – består. »Det er vigtigt, at vi holder reguleringsordningen i takt, så lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked følger med, i det øjeblik der igen kommer gang i hjulene på det private arbejdsmarked«, lød forklaringen fra Anders Bondo Christensen.

sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor de er medlem af Forhandlingsfællesskabet«, sagde Anders Bondo.

Måske ingen særlige lærerforhandlinger

Almindeligvis foregår overenskomstforhandlingerne over to etaper. Først forhandles det, der kaldes de generelle krav, som handler om vilkår for alle kommunalt ansatte. Her sætter man normalt penge af til efterfølgende forhandlinger med hver af de enkelte organisationer. Men den stramme økonomi, der forventes ved næste års forhandlinger, kan betyde, at der ikke afsættes penge til de specielle forhandlinger. Skulle det ske, vil lærernes forhandlere i første omgang arbejde for at fordele de afsatte midler så bredt ud som muligt, fortalte Gordon Ørskov Madsen, der på det tidspunkt endnu ikke var valgt til ny formand. »Vores udgangspunkt vil være, at rammen skal bruges mest muligt på at sikre lønnen bredt. Det er, uanset om vi får sat penge af til de specifikke forhandlinger«, sagde han og nævnte en forhøjelse af fritvalgstillægget, forhøjelse af særlig feriegodtgørelse eller forbedring af gruppelivsordningen som konkrete bud. Fra talerstolen blev hovedstyrelsens få bud på hovedkrav kritiseret for at være »forsigtige« af blandt andre Niels Munkholm Rasmussen fra Odense Lærerforening. »Jeg erindrer ikke, at vi før har haft så få krav. Vi skal passe på, at det ikke udvikler sig til kravstørke«, sagde han under debatten. bje@folkeskolen.dk

Lønnen skal sikres for alle

Den afgående formand fortalte desuden forsamlingen af lærerdelegerede, at han var startet dagen med et møde i Forhandlingsfællesskabet. Herfra kunne han berette om »store interne uenigheder«. »Der er nogle organisationer, der har en forventning om, at de skal belønnes oven på deres indsats her under Covid-19. Det skaber nogle uoverensstemmelser i Forhandlingsfællesskabet, fordi der jo så skal gives mere af kagen til nogle end til andre«, sagde Anders Bondo Christensen. Et af de vigtigste mål med de kommende overenskomstforhandlinger bliver derfor at holde sammen på organisationerne i Forhandlingsfællesskabet. »Det er vigtigt, at Forhandlingsfællesskabet er i stand til at sikre, at medlemmerne i hver eneste af organisationerne kan se, at reallønnen bliver forsvaret. Hvis ikke vi kan det, så begynder organisationer at

Coronapandemien satte sit præg på Lærerforeningens kongres, ligesom den kommer til at påvirke de økonomiske rammer ved den kommende overenskomstforhandling. FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

DLF-KONGRES ’20

DLF vil evaluere arbejdstidsforløbet Hvorfor er der ikke lagt op til en evaluering af hele forløbet op til den nye arbejdstidsaftale? undrede flere delegerede sig over på Lærerforeningens kongres. DLF lover en grundig evaluering snarest muligt. TEKST: MARIA BECHER TRIER FOTO: THOMAS ARNBO

Afstemning om en af flere kongres vedtagelser er i fuld gang.

ærernes nye arbejdstidsaftale, A20, var første punkt på DLF's kongres i København den 23. september. En debat, der skulle pege fremad og ikke tilbage, understregede DLF's afgående formand, Anders Bondo Christensen. En grundig evaluering er planlagt til et senere tidspunkt, fortalte han de delegerede. Thomas Raa Olsen fra Djurs Lærerforening ærgrede sig fra talerstolen over, at man ikke på kongressen var klar til at evaluere forløbet, især med tanke på at kongressen senere skulle vedtage krav til overenkomstforhandlingerne i 2021. »Så er der jo rig mulighed for, at vi kan nå at begå de samme fejl, når vi nu går i gang med den næste store opgave, Overenskomst 21«, sagde han. Også formand for lærerne i Høje-Taastrup Heidi Yoma Rasmussen efterlyste evalueringen: »I Overenskomst 18 var det svært at få en dialogisk evaluering. Jeg synes, det var svært at få lov til at evaluere, mens man stadig kunne huske forløbet. Jeg håber, at denne gang bliver anderledes. At vi får mulighed for at drøfte forløbet, inden det føles som meget langt væk«. Thomas Roy Larsen fra Københavns Lærerforening bakkede Heidi Yoma Rasmussen op, og det fik formand for overenskomstudvalget 18 /

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

Gordon Ørskov Madsen, der senere på kongressen blev valgt som ny formand for DLF, på talerstolen. »Vi er kun lige startet med evalueringen i hovedstyrelsen. Det er tre uger siden, at vi stemte ja til den her aftale, og vi vil gøre det ordentligt«, sagde Gordon Ørskov Madsen og fortalte, at forløbet skal evalueres på et kredsformandsmøde i oktober: »Vi vil gøre det grundigt. Vi tænker faktisk at evaluere hele forløbet de sidste syv år, hvor vi skal se på, hvad vi har gjort. Det er alt det, vi gerne vil gå i dybden med«.

Tager ansvar for at indfri målene

Ved et senere punkt vedtog alle de omkring 300 delegerede, at Danmarks Lærerforening på alle niveauer vil tage sin del af ansvaret for, at den nye arbejdstidsaftale implementeres med henblik på at indfri en lang række mål om forbedring af lærernes arbejdssituation. »Når vi i målsætningerne for forbedringerne af lærernes arbejdssituation lægger meget vægt på, at lærerne skal opleve noget, så handler det om, at det skal være de erfaringer, som lærerne gør sig omkring konkrete elementer i aftalen, der er afgørende for, om det lykkes. Det er også det, som vi vil evaluere på efterfølgende«, sagde Gordon Ørskov Madsen. Undervejs i debatten blev hovedstyrelsens forslag til teksten til kon-

Thomas Raa Olsen fra Djurs Lærerforening gik på talerstolen og sagde, at han vil arbejde på at få arbejdstidsaftalen til at virke lokalt – men at han stadig er skeptisk.

STEMMERET TIL DE ARBEJDSLØSE Kjell Nilsson fra Københavns Lærerforening stillede sig på talerstolen til den ordinære kongres med ønsket om, »at hovedstyrelsen giver kongressen tilsagn om at lade de arbejdsløse medlemmer stemme i fremtidige urafstemninger om overenskomstresultaterne«. DLF blev under urafstemningen om den nye arbejdstidsaftale kritiseret for, at ikke alle medlemmer kunne stemme. Kjell Nilsson begrundede sit forslag med, at arbejdsløse er almindelige og fuldgyldige medlemmer af Danmarks Lærerforening, og bare fordi man er arbejdsløs på tidspunktet for urafstemningen, så kan man stadig være omfattet af lov 409 og yderst aktiv i foreningen. Den nu afgåede formand, Anders Bondo Christensen, forsikrede, at arbejdsløse kan stemme ved fremtidige overenskomstafstemninger. caj@folkeskolen.dk

gresvedtagelsen ændret på initiativ fra flere delegerede. Rikke Jørgensen fra Brøndby Lærerforening fik præciseret, at DLF skal tage sin del af ansvaret og ikke bare ansvaret for implementeringen. Hun fik også tilføjet, at lærerne skal opleve, at ikke bare forberedelsestiden, men den individuelle forberedelsestid bliver prioriteret.

Nejsigere ønsker hjælp

Flere delegerede, som havde stemt nej til arbejdstidsaftalen, var på talerstolen for at understrege, at det især er vigtigt, at lærere i kommuner med dårlig økonomi, og hvor lærerkredsen har store udfordringer med samarbejdet med kommunen, får hjælp til at få aftalen implementeret. »Jeg skal nok arbejde på, at de her ting får virkning. Men jeg lover også, at I får at vide, når de ikke virker«, sagde Thomas

Raa Olsen fra Djurs Lærerforening og fortsatte: »I Norddjurs har vi ingen lokal aftale. Ingen lokal forståelse og ingen penge. Vi har syv minutters forberedelse gennemsnitligt til hver lektion, men til gengæld har vi fuld tilstedeværelse. Jeg glæder mig til, at flertallet kommer og viser mig og alle de andre, at jeg tog fejl«. Formand for lærerne i Høje-Taastrup Heidi Yoma Rasmussen forudser også store udfordringer med implementeringen. Hun mener, at lærernes nederlag fra 2013 stadig gennemsyrer samarbejdet med forvaltning, skoleledere og HR-afdelingen i kommunen. »Vi har brug for at gøre en forskel for vores kolleger og for den folkeskole, der skal sikre, at der er lærere nok til at se børnene. Spørgsmålet er, om det er i den her aftale«, sagde hun. mbt@folkeskolen.dk

RETTIGHEDER, NÅR MAN MISTER ET BARN »Det er i en lidt sørgelig anledning, jeg står her lige nu«. Sådan begyndte formand for Gentofte Lærerforening Jeppe Dehli sit oplæg til Danmarks Lærerforenings kongres. Han stillede et forslag om, at lærerne bør stille krav til overenskomstforhandlinger om, at man skal have ret til fri med løn i op til 14 uger, hvis man mister et barn under 21 år. »Jeg synes, det taler for sig selv. Og jeg håber ikke, at det er et af de krav, som kommer til at ligge længe på skrivebordet. For den, der mister i morgen, ville være hjulpet, hvis vi var lykkedes i dag«, afsluttede Jeppe Dehli sin tale. DLF’s afgående formand, Anders Bondo Christensen, lovede, at forslaget blev taget med videre. caj@folkeskolen.dk

FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

K L I P F R A NETTET

5. oktober 2020 | kl. 04.18

Rapport: Sæt tidligt ind over for fravær Ny rapport opfordrer lærere til at tale med eleverne om deres fravær, inddrage børn med skolevægring i klassefællesskabet og lytte til børnenes egne forslag. elever, der er i risiko for at udvikle skolevægring. Noget af det, skolen skal være opmærksom på ved sygefravær, er for eksempel antallet af fraværsperioder og søskendes fravær. Selv små ting, som at eleven ofte kommer for sent eller helt bliver væk fra bestemte fag, kan være et faresignal.

»Noget af det, vi har opdaget, er, at lærerne meget sjældent inddrager børnene, og det gælder i alle faser af skolefravær«, siger Bente Boserup og understreger, at lærerne kan gøre en stor forskel i forhold til at få de fraværende børn tilbage i klassen. sga@folkeskolen.dk

Foto: Brian A Jackson

»Skolen skal tage ansvaret på sig og ikke individualisere problemerne«, siger seniorkonsulent i Børns Vilkår Bente Boserup. Hun er en af kræfterne bag rapporten »Skolens tomme stole« om elevers bekymrende skolefravær. Rapporten er blandt andet baseret på interview med børn, der lider eller har lidt af skolevægring. »Vi har for eksempel talt med en pige, som ikke kunne klare larmen i sin klasse«, fortæller Bente Boserup. »Så fik hun først et høreværn, hun kunne tage på, og da det ikke var nok, fik hun et bord uden for klasseværelset, hvor hun kunne sætte sig, når det blev for meget. På den måde blev larmen gjort til hendes problem, selv om det jo er lærerens ansvar at holde ro. Og hvis læreren ikke kan det, skal ledelsen sørge for, at vedkommende får hjælp til det«. Rapporten »Skolens tomme stole« er blevet til i et samarbejde mellem Børns Vilkår og Egmont Fonden. Målet med rapporten er at sætte fokus på problemet og på, at en tidlig indsats virker. Rapporten peger på, at fokus på det samlede fravær og på fraværsmønstre giver bedre mulighed for tidligt at identificere

2. oktober 2020 | kl. 04.02

Lærere: Rengøringsniveauet er for lavt på skolerne »Oplevelsen ude på skolerne er, at kontaktflader som toiletter og lignende ikke bliver rengjort, så smittefaren mindskes«. Sådan siger formand for Københavns Lærerforening Lars Sørensen. Foreningen modtager for tiden mange henvendelser fra bekymrede lærere: »Der er mange lærere, der henvender sig og siger, at rengøringsniveauet ikke er højt nok til, at de 20 /

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

synes, det er et sikkert undervisningsmiljø, de færdes i som lærere«, siger Lars Sørensen. Også i Høje-Taastrup oplever lærerne, at der er problemer med rengøringsniveauet på skolerne, fortæller kredsformand Heidi Yoma Rasmussen: »Vi har masser af lærere i vores kreds, der efterlyser, at der bliver gjort mere rent, og at der bliver passet bedre på dem«.

Hos skolelederne vokser frustrationerne også over, at der ikke er penge til at sikre rengøring: »Det er jo fint, at vi vasker og spritter hænder, men hvis ikke rengøringsstandarden på skolen følger med, så har det bare ikke den samme effekt«, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

FIK DU LÆST:

Seksualundervisning: Det fag, lærerne ikke vil lege med

25. september 2020 | kl. 15.59

24. september 2020 | kl. 15.50

1. oktober 2020 | kl. 13.00

29. september 2020 | kl. 04.30

Spring testkøen over som lærer og pædagog

Silkeborg-formand indtræder i DLFhovedstyrelse

Politisk kovending sikrer penge til Dansk Skoleidræt

Corona: Millioner til udsatte elevers efterslæb samler støv

Lærere og pædagoger er trætte af at blive hjemsendt, mens de venter på svar på coronatest. Det skulle et brev til regeringen fra flere fagforeninger, herunder DLF, lave om på. Man havde bedt om, at lærere og pædagoger kunne få lov til at springe coronakøen over. I et svar fra Sundheds- og Ældreministeriet understreges det, at det kan lærere og pædagoger allerede, og de kan booke særligt reserverede tider, så de kan vende hurtigt tilbage til arbejdet på skolen. Det var der bare ingen, der havde fået fortalt.

Formand for Silkeborg Lærerforening Niels Jørgen Jensen stod som førstesuppleant, da Gordon Ørskov Madsen stillede op til hovedstyrelsesvalget i Lærerforeningen sidste år. Det betyder, at Silkeborg-formanden nu indtræder i Lærerforeningens hovedstyrelse. Han får nemlig den plads, som Gordon Ørskov Madsen efterlader, fordi han tidligere på måneden blev valgt som ny formand for Danmarks Lærerforening ved den årlige kongres.

I foråret var pengekassen smækket i for Dansk Skoleidræts arbejde med at få mere bevægelse i undervisningen. Nu sætter regeringen penge af til opgaven. Elever i folkeskolen kan derfor se frem til flere aktiviteter som Skolesport, Legepatruljen og andre bevægelsesaktiviteter i løbet af skoledagen fra Dansk Skoleidræt. Regeringen har nemlig besluttet at øge tilskuddet til Dansk Skoleidræt til tre millioner kroner i 2020. Samtidig sættes projektet »Fagene i bevægelse« i gang.

Hensigterne var utvivlsomt gode, da regeringen og et politisk flertal før sommerferien ville gøre det muligt for sårbare og udsatte skoleelever at få ekstraordinær hjælp til at lukke faglige huller efter forårets nedlukning. Det viser sig dog nu, at størstedelen af millionerne slet ikke kommer skoleelever til gavn. Ifølge KL har det været for besværligt at søge om pengene, og ansøgningsfristen i august var for kort tid til det store arbejde.

Der er mobning på alle skoler. Hvordan ser det ud hos jer? Nyt skoletrivselsprogram, som tager udgangspunkt i netop jeres skole Det er ønsketænkning at forestille sig en skole, som er helt fritaget for mobning. Men I kan få en tydelig plan for, hvordan I i fællesskab fremmer elevernes trivsel og forebygger og håndterer mobning. Skolestyrken er en helhedsorienteret indsats, der giver jer konkrete og eﬀektive værktøjer. Sammen tager vi udgangspunkt i netop jeres skole. Læs mere på skolestyrken.dk

FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

K L I P F R A NETTET

29. september 2020 | kl. 12.28

T E M A VA L G FA G Foto: mixetto/iStock

Elever og forældre er bekymrede over valgfagseksamen Formanden for Danske Skoleelever og organisationen Skole og Forældre går nu ind i debatten og opfordrer ligesom DLF til, at man dropper valgfagsprøven i år. De nye praktisk-musiske valgfag har levet et liv i skyggen af coronapandemien. Eleverne har mistet op til en tredjedel af deres timer, og mange steder oplever lærerne igen, at faget bliver nedprioriteret. Eleverne skal til en afgangsprøve i 8. klasse i fagene til januar eller juni, og nu

melder elevernes og forældrenes organisationer sig også i de bekymredes kor. »Det er klart, at det bekymrer forældrene, når både lærere og skoleledere melder klart ud, at man ikke er klar til at gå til eksamen i de her fag«, siger formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg. Hos Danske Skoleelever mener formand Esther Vyff Petersen, at der aldrig burde have været indført en prøve i de praktisk-musiske fag. »Det skal være elevernes sted, hvor de kan udfolde sig kreativt. Når man så oveni lægger, at eleverne nu bliver tvunget til at gå til eksamen i et fag, som de ikke

føler sig klar i, og samtidig har lærere, som ikke kan svare på spørgsmål og hjælpe med bekymringerne, fordi deres efteruddannelse også er blevet aflyst, så bliver det virkelig tåbeligt«, siger hun. Også Danmarks Lærerforening har presset på, for at der skal skrides ind over for valgfagsprøverne. Ministeriet har ad flere omgange meddelt, at prøven skal gennemføres, og at der ikke bliver lempet på kravene. Men i sidste uge meldte undervisningsministeren sig klar til at gå i dialog med skolens parter om valgfagsprøverne. pai@folkeskolen.dk

23. september 2020 | kl. 10.29

Ingen har fået erstattet tabt madkundskabsundervisning En ny undersøgelse blandt 520 madkundskabslærere viser, at det kun er et fåtal af madkundskabslærere, som har gennemført fjernundervisning i faget under forårets lockdown. Ligeledes er det kun få, der havde mulighed for at give nødundervisning i faget efter genåbningen og frem til sommerferien. Des-

22 /

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

uden er der ingen af de adspurgte, der mener, at de har kunnet give den undervisning, eleverne har behov for for at kunne gå til afgangsprøve i år, da der ikke er nogen, som har fået gennemført erstatningsundervisning i faget.

E G I L G A F B Ø R L R U O T F S A G N DERVISNIN S I T A GR

LEVERING I HELE DANMARK FRA 1. OKTOBER

BOOK NU PÅ UDVIKLET SAMMEN MED VIRKSOMHEDER OG UNDERSTØTTER FN’S VERDENSMÅL ALT I ÉN PAKKE – LEVERES LIGE TIL KLASSELOKALET I LIFE Forløb arbejder klassen undersøgende og praktisk med aktuelle samfundsudfordringer fra virkelighedens verden. Book nu og få materialer til eksperimentelt arbejde leveret lige til klasselokalet. Alle LIFE Forløb understøtter den almindelige undervisning og lever op til Fælles Mål i grundskolen.

LIFE.DK

ENZYMJAGTEN

NATUR/TEKNOLOGI | 6. KLASSE

WEGROW

BIOLOGI, FYSIK/KEMI, GEOGRAFI | 8. KLASSE

TURBOVÆKST

BIOLOGI, FYSIK/KEMI, GEOGRAFI | 9. KLASSE

DEBAT Klare regler og ligestillet arbejdsmiljø DLF MENER THOMAS ANDREASEN FORMAND FOR ARBEJDSMILJØ- OG ORGANISATIONSUDVALGET I DLF

Den 1. november får vi endelig klare regler for det psykiske arbejdsmiljø. Det sker ved, at vi efter flere års målrettet arbejde langt om længe får en bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø i Danmark. Med bekendtgørelsen bliver psykisk arbejdsmiljø nu ligestillet med det fysiske arbejdsmiljø, og samtidig præciseres arbejdsgivernes ansvar. Bekendtgørelsen slår fast, at det altid er arbejdsgiverens ansvar at tilrettelægge arbejdet sådan, at det kan udføres sikkerhedsog sundhedsmæssigt forsvarligt i forhold til påvirkninger i det psykiske arbejdsmiljø. Det er en vigtig præcisering, som har været vigtig for os i vores påvirkning af arbejdet med den nye bekendtgørelse. Vi kan med tilfredshed konstatere, at nogle af de arbejdsmiljøproblemer, som blandt andet rammer medlemmerne af Danmarks Lærerforening, er nævnt i bekendtgørelsen. Det drejer sig blandt andet om de problemer, der knytter sig til »Stor arbejdsmængde og tidspres«, »Uklare krav og modstridende krav i arbejdet«, »Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker« og »Arbejdsrelateret vold«, som er de overskrifter, der er i bekendtgørelsen. Samtidig præciserer bekendtgørelsen, at man på arbejdspladsen har pligt til at forebygge, at problemerne opstår. På folkeskoleområdet betyder det for eksempel, at man i skoleårets planlægning og ved udarbejdelsen af den enkelte lærers opgaveoversigt er forpligtet til for eksempel at forebygge, at der kan opstå så store problemer med arbejdsmængde og tidspres, at det påvirker den enkelte lærers 24 /

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

psykiske arbejdsmiljø negativt. Med den nye bekendtgørelse i hånden er vi dermed bedre stillet i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Arbejdet med at få det psykiske arbejdsmiljø højere op på den politiske dagsorden og placeret mere centralt i det samlede arbejdsmiljøarbejde har været en lang sej kamp. Vores nye hovedorganisation FH har spillet en central rolle i, at det er lykkedes. Det lover godt for fremtidige fagpolitiske resultater – ikke mindst på arbejdsmiljøområdet. I Danmarks Lærerforening hilser vi den nye bekendtgørelse velkommen. Vi vil bruge bekendtgørelsen som et vigtigt redskab i vores fortsatte arbejde med at forbedre arbejdsvilkårene for vores medlemmer.

Langt om længe får vi en bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø i Danmark.

Overenskomstkrav »Nu er vi tilbage til, at vi helst ikke vil stille krav. Det gør, at forhandlingssituationen er sat helt skakmat. Vores egen forening melder ud, at vi ikke skal forvente noget. Nemt og enkelt for KL«. Anders Christensen »Jeg ved ikke, om de kloge folk i DLF regner med, at arbejdsgiverne vil stille krav om en direkte lønnedgang i kroner og øre? Hvorfor skal man i det hele taget forhandle om ingenting?« Martin Dalskov »Krav om 30 timers arbejdsuge med fuld løn og personalekompensation. Vi skal have tid og overskud til at leve sideløbende med et arbejdsliv«. Karna Larsen Kommentarer på folkeskolen.dk til artiklen: »Sikring af reallønnen er lærernes vigtigste OK-krav«.

Deltag i debatten Du kan selv lægge debatindlæg på folkeskolen.dk/debat. Du kan også sende dit indlæg (højst 1.750 tegn) til fagbladet Folkeskolen på folkeskolen@folkeskolen.dk. Skriv debatindlæg i emnefeltet. Debat fra folkeskolen.dk og indlæg sendt på mail optages i bladet, i det omfang der er plads.

Åbent brev til børne- og undervisningsministeren Katrine Diduch, lærer, Skelskør Skole, Folkeskolens faglige rådgiver i håndværk og design Kære Pernille Rosenkrantz-Theil »Det var en drøm, der gik i opfyldelse«, kan jeg huske, du sagde, da du overtog posten som undervisningsminister. Du virkede stolt. Stolt virker du stadig til at være. Men også stædig, hvilket kan være ganske fint under nogle omstændigheder. Specielt hvis man har argumenterne i orden. Men lige i forbindelse med de omdiskuterede prøver i dette skoleårs valgfag, ja, så taler din stædighed imod dig. For argumenterne holder ganske enkelt ikke. Og modsvar til disse finder du blandt både skolelederne, elever og forældre og lærere. Hvorfor holder du stædigt fast i, at prøverne skal afvikles som planlagt? Det virker dumt og slet ikke gennemtænkt. For en ting er, at det er synd for eleverne, at de skal til

en prøve, som mange slet ikke er rustede til. Noget helt andet er, at det ville have været yderst strategisk fornuftigt for dig at droppe stædigheden og i stedet vise medfølelse og forståelse. Det kunne have været så nemt. Og du ville have fået så meget credit ud af det. Hvor er din særlige rådgiver henne? Jeg mener, burde han ikke have forudset taknemmeligheden, ovenstående (måske) ville have vist dig? Burde han ikke have set de point, du kunne have scoret? Det er ikke for sent at smide stædigheden på porten og i stedet lytte til det store kor af stemmer, der alle synger sangen om, at det simpelthen er nytteløst at gennemføre valgfagsprøverne til sommer. Om det er for sent at samle credit, kan vi kun gisne om.

Nyhed

Book i dag

Forløb til specialområdet Tag din klasse med ud af huset og prøv læringsforløbet “Tag toget til historien”. Det er målrettet specialområdet 4-6. klasse. Museet er åbent alle dage. Der er god plads. Nabo til Odense Station. Book på jernbanemuseet.dk/undervisning

Dannebrogsgade 24 • 5000 Odense C T 66136630 • uvj@jernbanemuseet.dk

Studieture med aktivt indhold

At være beskyttet eller ej Finn Lund, underviser, Ørestad Skole Aktuelt er jeg udstødt af min omgangskreds, hvor det for langt de flestes vedkommende gælder, at de er sendt på hjemmearbejde. Det sker med den oplagte begrundelse, at jeg jo er den eneste, der har min daglige gang i et miljø, der kontaktmæssigt er vilkårligt, fuldstændig åbent og (corona)ubeskyttet. Min undervisning foregår nemlig for en stor dels vedkommende i laboratoriet, det vil sige fysik/kemi/science-lokalet, og i forbindelse med den naturfaglige uge har jeg rigtig mange elever inde i lokalet ad gangen – nogle elever er endda fra forskellige klasser og -trin. Med respekt for alle regler og vejledninger arbejdes der alligevel tæt, og mange gange

Køb hos BENNS og få: må vi alle stå nært sammen for at iagttage de enkelte resultater. For at beskytte eleverne, når de er inde i lokalet, anvendes som hovedregel både beskyttelsesbriller og kitler – mens jeg i disse smittetider har stillet krav om, at de tillige skal anvende mundbind (som jeg i øvrigt selv har medbragt). Anyway, mit voksne og ansvarlige initiativ har slet ikke høstet den anerkendelse, som jeg mener, det kunne have fortjent – tværtimod er jeg af ledelsen blevet belært om, at jeg ikke har nogen ret desangående. Altså – kitler og beskyttelsesbriller, men absolut ingen mundbind ... Har jeg ramt helt ved siden af skiven?

56 års erfaring • Lave priser • 24 timers vagttlf. Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen konsulent

Cesky Raj | Bus | 6 dg/3 nt. .... Færøerne | Fly | 5 dg/4 nt. ..... Island | Fly | 5 dg/4 nt. ............. Byglandsfjord | Bus | 4 dg/3 nt. Skotland | Fly | 5 dg/4 nt. ........ Grønland | Fly | 5 dg/4 nt. ......

1.695 3.395 2.798 1.499 3.998 5.695

Prisen er en FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3* bus/fly på øko.klasse, overnatning på hotel/hostel i flersengsværelser inkl. /ekskl. forplejning*. Se nærmere under det enkelt rejsemål på www.benns.dk/studietur.

Ring 65 65 65 63 | group@benns.dk

FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

SERIE

INTEGRATION I SKOLEN Elever af anden etnisk herkomst end dansk er generelt ivrige efter at lære og har en positiv oplevelse af undervisningen og lærerne i folkeskolen. Alligevel halter de fagligt efter elever med dansk baggrund, viser den seneste rapport fra Pisa Etnisk. I denne serie taler Folkeskolen med

praktikere og forskere om, hvordan vi hjælper integrationen på vej i skolen. Dette blad: Eksemplets kraft gennem den gode lærer-elev-relation. Næste blad: Farlige fordomme om fædre i skole-hjem-samarbejdet.

Eksemplets kraft »Du kan blive den næste bandeleder, eller du kan blive den næste Naser Khader«, sagde Daniel Nouris klasselærer til ham. Daniel Nouri blev ingen af delene. Han blev skolelærer. Fagbladet Folkeskolen har mødt de to til en snak om fortiden og lærergerningen – og om at kunne se potentialet bag den hårde facade.

TEKST: ERIK BJØRN MØLLER · FOTO: LARS HORN

»Det lyder måske trivielt. Men når Klaus satte sig ned ved siden af én og kiggede én i øjnene og sagde: ’Du kan godt’, så virkede det«. Ordene kommer fra 26-årige Daniel Nouri, og på den anden side af kaffebordet sidder hans gamle klasselærer, Klaus Behncke, og lytter intenst, mens han smiler bredt. »I lavede jo jeres narrestreger, når jeg vendte ryggen til. Dem så jeg da også godt, men jeg tog dem ikke op hver gang«, siger den 66-årige pensionerede lærer. Vi er i Brønderslev i hjertet af Vendsyssel. Klaus Behncke og hustruen Mona – der også er tidligere lærer – tager imod i det 26 /

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

rummelige parcelhus. Der dufter af kaffe, bordet bugner af brød, og kontrasten til det, som Daniel Nouri oprindeligt kom fra, er slående. Det er 17 år siden, han som FN-flygtning kom til Danmark med sin familie. Hans baggrund er kurdisk fra Iran. Familien flygtede over grænsen til Irak og derfra til Tyrkiet, hvorfra turen senere gik til Aalborg og videre i bus til Brønderslev til de røde blokke, hvor Daniel Nouri hurtigt fandt sammen med de andre børn med muslimsk og ikkevestlig baggrund. »Vi fik et stærkt sammenhold. Vi havde

fremmedheden til fælles. Vi følte os urørlige. Stolte. Der var ikke nogen, der skulle få os ned med nakken. Vi var jo sammen. Vi kaldte det broderskabet – men vi var jo bare små rollinger«, mindes Daniel Nouri.

Pusher i Vollsmose

I dag er »broderskabet« spredt for alle vinde. Én er rejst tilbage til Irak. Én »går det godt«, han læser til sociolog. Én er vistnok blevet vognmand, og én er pusher i Vollsmose i Odense. Og Daniel Nouri – han bor i Aalborg med sin danske kone, blev færdig som lærer sidste år og læser nu pædagogisk

Klaus Behncke valgte at gå på pension fra lærergerningen i 2015. Samme år begyndte Daniel Nouri på sin læreruddannelse.

filosofi på universitetet, inden han vil ud og undervise. »Jeg havde prøvet forskellige ting, men var ikke i tvivl, da jeg besluttede mig for at blive lærer. Det var nok især eksemplets kraft, der gjorde det. Jeg kunne godt forestille mig at være den, der kommer ind i klassen i skovmandsskjorte og raslende nøgler i lommen. Ligesom Klaus«, siger Daniel Nouri. Og det er faktisk derfor, den tidligere elev og hans tidligere lærer sidder rundt om kaffebordet denne formiddag. For Daniel Nouri satte i et indlæg på folkeskolen.dk ord på, hvad hans gamle klasselærer, Klaus Behn

cke, havde betydet for ham. De to bumpede ind i hinanden på Skolegades Skole i Brønderslev, da Daniel Nouri begyndte i 2. klasse efter ni måneder i modtageklassen. »Min klasselærer kunne se og troede på, at bag æresfølelsen og oprøret gemte der sig et potentiale, som endnu ikke havde givet sig til kende – et potentiale, som krævede pædagogisk foretagsomhed«, skrev han blandt andet i sit indlæg. Det kaldte på en uddybning, og både den tidligere elev og klasselæreren tog imod opfordringen til at mødes – med fagbladet Folkeskolen på sidelinjen.

»Der var fuld knald på«

Klaus Behncke havde allerede læst indlægget, for han havde fået det af en tidligere lærerkollega. »Jeg blev da lidt rørt. Daniel har aldrig været glemt. Han kom som fremmed flygtningebarn her til Brønderslev og kom så i min klasse, og der var fuld knald på«. Han mindes blandt andet den første koloni med klassen, hvor han fortalte Daniel, at menuen stod på pitabrød og »noget, der hedder Jaka Bov, og det er jo gris«. »Så sagde Daniel: 'Jeg ved jo ikke hvad det er – men jeg skal da smage'. Så vidste jeg: Dér FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

SERIE INTEGRATION I SKOLEN

»Man kunne spørge Klaus om alt muligt, og så fortalte han. Og så forandrede rummet sig. Fantasien tog over. Det tager jeg klart med mig i lærergerningen«, siger Daniel Nouri om sin tidligere klasselærer.

28 /

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

»At møde Daniel igen har været en god oplevelse. Jeg har jo åbenbart gjort noget rigtigt«, siger Klaus Behncke om sin tidligere elev, der som voksen også har uddannet sig til lærer.

FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

SERIE INTEGRATION I SKOLEN

sker noget. Han er kommet for at blive. Med et åbent sind. Og det kørte hele vejen igennem, og så var jeg lost«, fortæller Klaus Behncke. For Daniel Nouri var det hans egen uddannelse til lærer og tankerne om lærergerningen og måden at undervise på, der fik ham til at tænke over, hvilken indflydelse hans tidligere klasselærer har haft på hans liv. »Det afstedkom en slags taknemmelighed, og det var vigtigt for mig at udtrykke«, forklarer han.

Ingen forskel på Julie og Mohammed

Daniel Nouris skoleminder går ikke kun på, at klasselæreren var en fysisk stor og konservativ mand, der med sin dybe og bestemte stemme kunne fremkalde ærefrygt og respekt blandt drengene. »Han er en god formidler, en god fortæller. Han kom ind i sin skovmandsskjorte med raslende nøgler og indledte hver time med at fortælle noget, og så var man jo allerede opslugt. Og i fortællingen føler man sig ikke fremmed. Ikke udenfor. Det, der var fantastisk ved Klaus, var også, at når han kom ind i klassen, så var der ikke forskel på, om du hed Julie eller Mohammed«. Klaus Behncke replicerer med det samme: »Nej, det var der ikke. Nej! Nul putte! Alle, uanset hvem de var – om de var direktørbørn eller noget – var der for det samme; at lære at læse og regne og skrive. Jeg kunne jo godt se, hvilket potentiale Daniel havde. Hans nysgerrighed og tilgang til ret og rimeligt. Vi havde da vores ture en gang imellem, men det endte altid med et smil. Og så havde du en klog mor, der kunne holde dig i ørerne en gang imellem«. Daniel indskyder: »Og med al respekt for dine kolleger – der var bare ikke så mange af dem, der kunne få styr på os. Selvfølgelig var du ikke den eneste lærer med de her egenskaber, men med de andre lærere følte jeg mig nok bare ubevidst mere udenfor. Men når Klaus sagde: ’Jeg ved, hvilket hoved der sidder på dig, Daniel. Du misbruger det nogle gange, men sæt dig nu ned og lav det her, og ræk hånden op, hvis der er noget’ – ja, så havde man respekt«. De husker begge tydeligt en konkret episode inden et forældremøde, hvor klasselæreren hev fat i flygtningedrengen og sagde: »Du render rundt med nogle folk, der trækker dig ned. Du har to valg. Du kan blive den næste bandeleder – eller du kan blive den næste Naser Khader«. »Det husker jeg den dag i dag. Jeg blev så 30 /

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

»Du kan blive den næste bandeleder, eller du kan blive den næste Naser Khader«. Klaus Behncke, pensioneret lærer

ingen af delene. Men jeg blev den næste skolelærer, og det er for mig endnu større«, siger Daniel Nouri. Når Klaus Behncke fortæller, er det tydeligt, at han kunne se gennem facaden på de hårde drenge af ikkevestlig herkomst. »Jeg kunne jo godt mærke på jer, at I altid var på vagt. Det var så tydeligt. Og det har heller ikke været sjovt med de indtryk, I havde med jer. Det gjorde nok, at I nogle gange lavede nogle sjove ting«.

Nærmest som en onkel

Daniel Nouri nikker. »Ja, vi var på vagt. Alt det ydre kunne ses som et angreb, så man gik i forsvarsposition. Det kunne Klaus se. Han så lige igennem vores hovmodige facade. Og netop fordi han så én, som man var, så ville man heller ikke gøre ham fortræd. Eller skuffe ham. Det allerværste var, når han sagde: ’Åh, Daniel’ og sukkede dybt«.

Minderne fra skoletiden vælter frem. Som dengang klasselæreren var kørt galt og ville fortælle eleverne om »sine dumheder« – hvorefter det førte til en større lektion om trafikregler.

Daniel Nouri peger også på sin lærers adfærd uden for skolen, der førte til en god relation til Daniels mor. »Vi kunne handle i Aldi, og så kunne Klaus komme på cyklen og hoppe af og spørge, hvordan hun havde det. Min mor og far blev skilt, et år efter at vi kom til Danmark, og det har nok ikke været så let at være alenemor oppe i de røde blokke. Jeg stod med min mor i hånden og så Klaus tiltale min mor på sådan en høflig måde – nærmest familiært, som en onkel. Der var noget mere i det end bare lærergerningen«. Det var egentlig ikke, fordi Klaus Behncke gik og gjorde sig alverdens tanker om sin elevs baggrund. »Det lå der bare. Jeg vidste jo godt, at det ikke havde været sjovt at skulle flygte igen og igen. Det havde jeg nok også lidt med hjemmefra selv. Min mor var tysk og delvist jøde og sneg sig efter anden verdenskrig om bord på de hvide busser og kom til Danmark fra en koncentrationslejr. Hun oplevede nogle grimme ting. Det har måske givet mig en form for rygsæk. Jeg tror, at hun har oplevet noget af det samme som Daniel – det med at komme til et fremmed sted og skulle tilpasse sig«.

Rammerne var friere

Klaus Behncke valgte at gå på pension i 2015. Samme år startede Daniel Nouri på sin læreruddannelse. »Det glæder mig, at vi er i samme fag. Jeg kan sagtens se dig for mig som lærer. Du skal ud og have nogle unger. Det er så sjovt. En gang imellem savner jeg det også. Men jeg følte, at det blev ødelagt med inklusionsreformen. Jeg kunne ikke se mig selv sidde og fastholde et barn foran en hel klasse. Hvem skulle det gavne? Så valgte jeg at trække stikket«, siger Klaus Behncke. Men han nød det, så længe det varede. Og udnyttede, at rammerne var friere end i dag. De to mindes, dengang Klaus Behncke hev klassen ud i skolegården for at måle, hvor langt de var fra solen. Der var mildest talt ikke plads nok. Faktisk skulle de gå fire kilometer ud ad en vej. Men det var skægt. »Klaus var jo ikke den slags underviser, der kom ind og bare havde alt nøje forberedt ned til sidste detalje. Der var plads til at justere ting undervejs«, lyder det tørt fra Daniel Nouri. Klaus Behncke griner: »Nu sidder min kone og nikker. Nej, det er nok rigtigt. Men jeg vidste, hvad jeg ville«. ebm@folkeskolen.dk

FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

SERIE INTEGRATION I SKOLEN

Indvandrerelever oplever mindre støtte og entusiasme fra deres lærere Indvandrerelever er lige så glade for at gå i skole som deres etnisk danske klassekammerater. Til gengæld oplever de lidt mindre støtte og entusiasme fra deres lærere, viser elevernes besvarelser i den seneste Pisa Etnisk-undersøgelse. TEKST: SEBASTIAN BJERRIL

orskellen på elever med ikkevestlig baggrund og deres etnisk danske klassekammerater er mindre, end man går og tror. Godt nok klarer indvandrereleverne sig fagligt dårligere, men forskellen er faktisk mindre, end karaktergennemsnittet viser. Indvandrereleverne føler sig også lige så hjemme i skolen og har også lige så let ved at få venner, og de føler sig lige så lidt holdt udenfor som klassekammerater med navne som Matilde og Mikkel. Men når det kommer til at få støtte og entusiasme fra deres lærere, er indvandrerelevernes oplevelse mindre positiv. Det viser resultaterne fra Pisa Etnisk 2018, der blev offentliggjort i sommer. Pisa Etnisk gennemføres i forbindelse med den almindelige Pisa-undersøgelse, som sammenligner 15-16-årige elevers evner i læsning, matematik og naturfag på tværs af landene i OECD. I Danmark har man ved de seneste fire Pisa-test udtrukket ekstra mange elever, hvor begge forældre er født uden for Danmark. 7.657 elever deltog ved den seneste Pisa-undersøgelse. Af dem havde 1.551 indvandrerbaggrund. 32 /

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

Oplever ikke lige så meget hjælp

Den nyeste Pisa Etnisk undersøger indvandrerelevernes egen oplevelse af deres skolegang. Her viser det sig, at eleverne med indvandrerbaggrund – i forhold til elever med dansk baggrund – blandt andet ikke lige så ofte oplever, at deres lærere

bliver ved med at undervise, indtil klassen har forstået stoffet, giver ekstra hjælp, når der er elever, der behøver det, og viser interesse for hver enkelt elevs læring. Svarene fra eleverne med indvandrerbaggrund viser også, at de i mindre grad oplever, at deres lærere viser glæde ved at undervise, at de kan lide de emner, de beskæftiger sig med, og at lærernes begejstring inspirerer. En af forskerne bag undersøgelsen, forsker og ph.d. i religionssociologi Sidsel Vive Jensen fra Det Nationale Forskningsog Analysecenter for Velfærd (Vive), fortæller, at der er forskel på elever med og uden indvandrerbaggrunds oplevelse af deres lærere.

Oplevelse af lærerens glæde ved at undervise Andel elever med indvandrerbaggrund, der er »meget enige« i udsagnet

Andel elever med dansk baggrund, der er »meget enige« i udsagnet

22 %

Læreren viste glæde ved at undervise

28 % 25 %

Det var tydeligt, at læreren kan lide at beskæftige sig med emnet Lærerens begejstring inspirerede mig Det var tydeligt for mig, at læreren kunne lide at undervise os

30 % 11 % 14 % 23 % 29 %

Oplevelse af lærerens engagement i elever Andel elever med indvandrerbaggrund, der oplever udsagnet »i hver time« eller »i de fleste timer«

Andel elever med dansk baggrund, der oplever udsagnet »i hver time« eller »i de fleste timer«

76 %

Læreren bliver ved med at undervise, indtil eleverne forstår

80 % 83 %

Læreren hjælper eleverne med deres arbejde Læreren giver ekstra hjælp, når eleverne behøver det Læreren viser interesse for hver enkelt elevs indlæring

FATTIGDOM PÅVIRKER KARAKTERER Elever med indvandrerforældre er mindre fagligt bagud, end det ser ud, når man for eksempel slår op i Undervisningsministeriets karakteroversigt. Omkring to tredjedele af den faglige forskel skyldes ifølge Pisa Etnisk andre forhold i elevernes baggrund end indvandrerelevernes etnicitet. Elevernes socioøkonomi har den største betydning for elevernes faglige præstationer, og her er 57 procent af indvandrereleverne ifølge Pisa Etnisk resursesvage, mens det kun gælder for 21 procent af deres etnisk danske klassekammerater. Internationalt har Danmark både den højeste andel af resursesvage blandt elever med indvandrerbaggrund og den største forskel i dette målt mellem elever med og uden indvandrerbaggrund.

»Forskellene i tallene er ikke ret store, men de kan dække over nogle ret store udsving, fordi det bygger på et gennemsnit. Så der er grund til at være opmærksom på det her«, siger hun.

Lærere har lavere forventninger

Sidsel Vive Jensen understreger, at Pisa Etnisk ikke kan give svar på, hvorfor eleverne med ikkevestlig baggrund oplever deres lærere anderledes end etnisk danske elever. »Men vi ved fra andre undersøgelser, at der eksisterer forskelsbehandling i skolen. Det svære er, at det helt typisk sker ubevidst fra lærernes side. Men der er ingen tvivl om, at der er brug for, at vi bliver forskningsmæssigt klogere på det her«, siger hun og tilføjer, at når undersøgelsen bygger på elevernes egne oplevelser, kan man kun konkludere, at der er en oplevet og ikke nødvendigvis en reel forskelsbehandling. Tidligere lærer og nuværende ph.d., konsulent og forfatter til bogen »Farvede forventninger« Laila Colding Lagermann er langtfra overrasket over, at eleverne med indvandrerbaggrund har en anden oplevelse af deres lærere end deres klassekammerater. Hun har igennem sin forskning gennemført en lang række interview med både elever og lærere om netop forskelsbehandling på baggrund af hudfarve. For ifølge hende er det en udbredt udfordring, at lærerne bevidst og ubevidst behandler denne elevgruppe anderledes. »Selvom vi som mennesker har en forståelse af, at vi behandler alle mennesker lige uanset hudfarve, så er der en hel del stu-

88 % 74 % 79 % 71 % 77 %

dier, der peger på, at vores gode intentioner ikke er lig med effekt. Sådan er det også på skoleområdet, hvor vi kan se, at hår- og hudfarve har en betydning. Og at det får indflydelse på børnenes selvforståelse«, siger hun. Ifølge Laila Colding Lagermann er det en ofte set konsekvens, at lærerne har for lave forventninger til eleverne med indvandrerbaggrund. »Jeg kalder det en forventningsfattigdom, at barren bliver sat lavt. Og vi ved fra motivationsforskningen, at de her forventninger på mange måder kommer til at fungere som selvopfyldende profetier«.

Et lyspunkt

Selv om eleverne med indvandrerbaggrund ikke umiddelbart oplever helt samme støtte og entusiasme fra deres lærere, som deres klassekammerater uden indvandrerbaggrund gør, glæder Sidsel Vive Jensen sig over, at begge elevgrupper udviser samme glæde og følelse af at høre til i skolen. »Mange undersøgelser har vist, at elever med indvandrerbaggrund klarer sig dårligere fagligt. Derfor kunne man godt forledes til at tro, at de ikke er lige så glade for at gå i skole som deres kammerater uden indvandrerbaggrund. Men vi kan se, at flertallet er rigtig glade for at gå i skole. Det er et lyspunkt. Men det er så også umiddelbart udtryk for, at det så nok ikke er dér, den store udfordring ligger«, siger hun. bje@folkeskolen.dk

FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

IT I UNDERVISNINGEN 152612_Faglige_Netvaerk_helt_u_tekst.indd 9

01/03/18 13.17

TYSK OG FRANSK 152612_Faglige_Netvaerk_helt_u_tekst.indd 2

SPECIALPÆDAGOGIK 152612_Faglige_Netvaerk_helt_u_tekst.indd 14

01/03/18 13.18

01/03/18 13.16

152612_Faglige_Netvaerk_helt_u_tekst.indd 5

HÅNDVÆRK OG DESIGN 152612_Faglige_Netvaerk_helt_u_tekst.indd 7

HISTORIE OG SAMFUNDSFAG 152612_Faglige_Netvaerk_helt_u_tekst.indd 6

01/03/18 13.16

ENGELSK

01/03/18 13.17

NATURFAG 152612_Faglige_Netvaerk_helt_u_tekst.indd 12

01/03/18 13.17

01/03/18 13.16

DANSKUNDERVISNING 152612_Faglige_Netvaerk_helt_u_tekst.indd 4

01/03/18 13.17

152612_Faglige_Netvaerk_helt_u_tekst.indd 3

MUSIK

IDRÆT 152612_Faglige_Netvaerk_helt_u_tekst.indd 8

01/03/18 13.16

BILLEDKUNST

152612_Faglige_Netvaerk_helt_u_tekst.indd 11

01/03/18 13.17

01/03/18 13.16

MATEMATIK 152612_Faglige_Netvaerk_helt_u_tekst.indd 10

ERNÆRING OG SUNDHED 152612_Faglige_Netvaerk_helt_u_tekst.indd 1

01/03/18 13.16

folkeskolen.dk/fag

RELIGION 152612_Faglige_Netvaerk_helt_u_tekst.indd 13

01/03/18 13.17

VÆR MED I FÆLLESSKABET På faglige netværk deler lærere undervisningstips, faglig viden og holdninger til deres fag. Her er også artikler, anmeldelser af læremidler og den nyeste forskning. Tilmeld dig dit faglige netværk og få et nyhedsbrev om dit fag.

folkeskolen.dk/fag

01/03/18 13.17

Kunstner: Carl H. Reistrup

SPOT

V E D CA M I L L A J Ø R G E N S E N / CA J @ F O L K E S KO L E N . D K

DIGITAL UDSTILLING OM GENFORENINGENS SKOLE I 1920 blev en ny grænse draget mellem Danmark og Tyskland, da Genforeningen fandt sted, og med det også en grænse på tværs af samfund, sprog, kulturer og skolesystemer. Genforeningen havde stor indflydelse på skolen både før, under og efter 1920. En ny digital

udstilling fortæller om Genforeningens skole og om de kulturelle, sproglige og fysiske grænser i skolerne i det dansk-tyske grænseland i perioden. Skolehistorie, som er en del af Det Kongelige Bibliotek og Aarhus Universitet, står bag den gratis udstilling.

Spilafhængige unge kan få en mentor Foto: Alinea

Foto: Alliancen mod Spilafhængighed

Konkurrence i matematikkens tegn

Udviklingen i antallet af spilafhængige unge mennesker er på vej i den kedelige retning. »Det sidste bet« er et nyt tilbud, som giver unge under 30 år mulighed for at få en personlig mentor, der kan guide, støtte og vejlede gennem et spilstop. Alle mentorer er frivillige fra Alliancen mod Spilafhængighed, og de har alle selv mærket afhængigheden af pengespil på egen krop. Nogle har været spillere, mens andre er pårørende, som har oplevet det helt tæt på. Det er muligt at få den gratis hjælp i hele landet. Se mere: detsidstebet.dk

Find udstillingen: skolehistorie.au.dk

Alineas årlige muleposekonkurrence sætter matematik på menuen i anledning af det nye matematiksystem »Reflex«, som lanceres i begyndelsen af 2021. I behøver dog ikke at vente så længe, for allerede nu kan elever i indskolingen prøve et gratis forløb kaldet »Find matematik«, som er en smagsprøve på det nye system. Under forløbet bliver du og dine elever guidet til at gå på jagt efter matematik i jeres omgivelser ved hjælp af instruktionsvideoer, kopiark og lærervejledning. Forløbet afsluttes med en konkurrence, hvor eleverne kan udsmykke Alineas nye mulepose med den fundne matematik. Designforslagene skal være Alinea i hænde senest 26. oktober. God jagt!

Læs mere: alinea.dk

Styr på chokoladen? Et undervisningsforløb til natur/teknologi og madkundskab om chokoladeproduktion og kvalitet, forbrug, innovation, æstetik og bæredygtighed.

Se mere på www.tomsgroup.com/oplev-toms/oplevelseskasse og bestil vores nye oplevelseskasse

SCAN ME

FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

SKOLEPOLITIK

TEKST: ANDREAS BRØNS RIISE

| ILLUSTRATION: ADRIÀ FRUITÓS

Bunken vokser på ministerens bord Mere hjemmeundervisning, genkickstart af reformen og nye nationale test. Udmeldingerne har været mange, men beslutningerne få i Pernille Rosenkrantz-Theils tid som børne- og undervisningsminister. Fagbladet Folkeskolen har taget et kig på ministerens to do-liste.

koledagens længde står ikke mejslet i granit, og det er relevant at diskutere den understøttende undervisning. Sådan lød det, da børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) den 17. september på et samråd åbnede for at samle partierne bag folkeskolereformen til forhandlinger om at justere den. Det sker godt trekvart år efter, at den afsluttende evaluering af den omdiskuterede reform konkluderede, at skolernes arbejde med at implementere den nye skolelovgivning ikke har givet nogen nævneværdig gevinst.

Udmeldingen er den seneste i rækken af flere fra ministeren, der har skabt tvivl om, hvad hendes holdning til skoledagens længde egentlig er. Før sommerferien vakte det opsigt, da ministeren tilsyneladende vendte på en tallerken. Tidligere havde det lydt fra Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun hørte lærernes ønske om en afkortning af skoledagen, men ikke var enig. Men på baggrund af erfaringerne med nødundervisningen under coronanedlukningen kunne hun nu pludselig godt se det fornuftige i at lade eleverne slippe fra skole lidt tidligere. »Der er nogle elever, der har haft rigtig god gavn af kortere skoledage med supple-

rende hjemmearbejde. Det havde jeg aldrig troet, at jeg skulle høre mig selv sige. Men det har vist sig at kunne noget mere, end jeg umiddelbart havde tillagt det«, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil, som dog ret hurtigt trak i land. Eller præciserede, som hun selv kaldte det: Undervisningstiden er, som den skal være, men nogle elever vil måske godt for fremtiden kunne modtage noget af undervisningen hjemme – ligesom under nedlukningen, hvor Skype, Zoom og andre redskaber til onlineundervisning pludselig blev hvermandseje – lød det i starten af det nye skoleår. FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

SKOLEPOLITIK

»Vi skal ikke have én slags skoler med Tommy og Annika-børn, en anden skole kun for Ahmed og Brian og så en tredje for Flora Anemone og Tjalfe«.

Hvordan mere undervisning konkret skal kunne foregå hjemme, og hvordan man eventuelt kan forkorte skoledagen, venter forligspartierne bag folkeskolereformen for øjeblikket på at blive indkaldt til forhandlinger om. Men det er langtfra det eneste udestående, ministeren har på sit ressortområde.

Varme kartofler skal spises bid for bid

Seks år efter folkeskolereformens ikrafttræden kniber det stadig gevaldigt med at give eleverne de 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen, de har krav på. Det er dokumenteret i utallige undersøgelser. Mere bevægelse i undervisningen er et af de positive reformelementer, det halter med at få implementeret, og derfor er der brug for »en genkickstart af folkeskolereformen«, lød det i januar fra ministeren på en høring om netop elevernes uindfriede krav på at få pulsen op i 45 minutter i løbet af skoledagen. I sidste måned kom så et udspil fra ministeren, der gennem flere forløb til både lærerne, forvaltninger og skoleledelser skal sikre mere bevægelse i undervisningen. Hvad genkickstart og forhandlinger ellers byder på, vil fremtiden vise. Folkeskolereformen er ikke den eneste af slagsen, Pernille Rosenkrantz-Theil har intentioner om at kigge på. Ved sin tiltrædelse varslede hun et opgør med inklusionsreformen fra 2012, der de første år betød et markant fald i andelen af elever, der modtog specialundervisning uden tilknytning til en almenklasse.

Pernille Rosenkrantz-Theil, børne- og undervisningsminister (Socialdemokratiet)

2020

2019 TIDSLINJE 38 /

27. JUNI

22. AUGUST

24. SEPTEMBER

02. OKTOBER

23. JANUAR

Pernille Rosenkrantz-Theil tiltræder som børne- og undervisningsminister.

Varsler opgør med inklusionsreformen.

Velkomstbrev til lærerne med håb om at genoprette tilliden.

Holder tale på Danmarks Lærerforenings kongres. Her understreger hun blandt andet nødvendigheden af, at de enkelte folkeskolers elevgrundlag bliver mere ensartet.

Varsler en »genkickstart af folkeskolereformen«, der blandt andet skal sikre, at alle elever får de 45 minutters bevægelse, de har krav på i løbet af skoledagen.

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

Hvis nogen havde sat næsen op efter en ny reform af området, kommer de dog til at vente forgæves. Et halvt år inde i embedsperioden lød det i februar på ministerens traditionsrige, årlige uddannelsestopmøde i Sorø, at inklusionsområdet skal styrkes »bid for bid«, og at den første mundfuld allerede blev taget i forbindelse med den seneste økonomiaftale med KL. »Så vi er i gang. Det er ikke et spørgsmål om, at vi venter på at gå i gang. Men man skal sikkert følge godt med i uddannelsespolitikken for at opdage, hver gang der bliver taget et skridt«, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil. Forude ligger altså to store reformer, der skal kigges efter i sømmene. Men også flere andre af skolepolitikkens allervarmeste kartofler har Pernille Rosenkrantz-Theil lovet at tage livtag med. Kort efter sommerferien kom hun med budskabet om, at folkeskolen skal have mere frihed fra de styringsredskaber, politikerne »har pladret ud over folkeskolen«. Pernille Rosenkrantz-Theil henviste især til elevplaner, kvalitetsrapporter og de nye Fælles Mål, der burde være en forenkling, men som er endt med at kræve mange timer til dokumentation i stedet for undervisning. »Det vil være nogle af de allerførste skridt i retning af at få afskaffet noget af det, hvor det bare er papirtigre, der har vist sig ikke at virke«, sagde hun ved den lejlighed. KL har erklæret sig enig i ambitionen. Danmarks

Lærerforening anbefaler at afskaffe elevplanerne i deres nuværende form.

24. FEBRUAR

13. JUNI

18. JUNI

24. AUGUST

25. AUGUST

24. SEPTEMBER

Afviser en ny inklusionsreform på Sorømødet. Inklusionsudfordringen skal løses »bid for bid«.

Åbner for at kigge på skoledagens længde med afsæt i erfaringerne fra nødundervisningen under coronakrisen.

Udskyder regeringens bud på et nyt testsystem som afløser for nationale test til efteråret. Her forventer man også, at de politiske forhandlinger kan gå i gang.

Præciserer, at den samlede undervisningstid er, som den skal være, men ministeren er åben for at kigge på, om flere elever kan modtage noget af undervisningen hjemme.

Varsler opgør med overstyringen af folkeskolen gennem blandt andet elevplaner, forenklede Fælles Mål og kvalitetsrapporter.

Lancerer udspillet »Fagene i bevægelse«, der skal give flere elever øget puls tre kvarter i løbet af en skoledag.

Test skal afskaffes og nye indføres

Skal tiltagene »ud til højre«, kan de meget vel følges med de nationale test, hvis man skal tro ministerens tidligere udmeldinger. I februar forpligtede regeringen sig til at fremlægge et bud på en afløser for de standardiserede og adaptive test, der de seneste år har mødt hård kritik fra eksperter for at måle for upræcist på individniveau og derfor være uanvendelige som pædagogisk redskab for lærerne. Buddet skulle have ligget klar inden sommerferien, men blev på grund af coronakrisen udskudt til dette efterår, hvor ministeren forventes at indkalde til forhandlinger. Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil kan det at afskaffe de nationale test dog godt ende med, at der indføres flere forskellige nye test. »De nationale test har både skullet være et pædagogisk redskab, de har skullet bruges til tilbagemeldinger til forældre og som et styringsredskab, altså et sted, hvor man som kommune kunne følge med i, hvordan det går med egne skoler. De forskellige partier vægter de tre ting forskelligt«, sagde ministeren i folketingssalen under førstebehandlingen af et lovforslag, der skulle gøre de nationale test frivillige for størstedelen af skolerne. Siden kom coronanedlukningen, og så blev lovarbejdet sat på pause. Hun understregede videre, at man nu i forligskredsen er nået frem til, at alle tre formål er anerkendelsesværdige: »Den næste

erkendelse er så, at det ikke er sikkert, at det er det samme redskab, vi skal bruge til at opnå alle tre mål. Fordi redskaber, der skal kunne dække over alle tre så forskelligartede ting, har det med at vægte det ene frem for det andet eller det tredje«. De nationale test er frivillige for de frie grundskoler. Og netop dem har ministeren givet udtryk for, at en mindre procentdel af eleverne skal gå i. Når forældrene fravælger folkeskolen, og når folkeskolerne opdeles på grund af det frie skolevalg, mister samfundet nemlig sammenhængskraft, mener ministeren. »Der er dem, der vælger folkeskolen fra til fordel for fri- og privatskoler, men der er også folkeskoler, der er alt for skævt sammensat. Vi skal ikke have én slags skoler med Tommy og Annika-børn, en anden skole kun for Ahmed og Brian og så en tredje for Flora Anemone og Tjalfe«, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil, da hun for første gang holdt tale på Danmarks Lærerforenings kongres i oktober sidste år. Hvad – om noget – ministeren har tænkt sig at gøre ved den udfordring, er endnu uvist, og der er så vidt vides ikke indledt politiske drøftelser med andre partier. Det er der så til gengæld lagt op til, at der skal gøres på så mange andre områder. Folkeskolereform, inklusionsreform, bevægelse i undervisningen, elevplaner, kvalitetsrapporter, Fælles Mål, nationale test. Bunken på ministerens bord vokser. abr@folkeskolen.dk

FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

FAGLIG FORNØJELSE

40 /

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

» Det er enormt

givende for mig som lærer« F O RTA LT T I L : C A M I L L A J Ø RG E N S E N FOTO: LARS HORN

En dag havde Thomas Ravn og hans kolleger skilt alle møblerne ad i en 6. klasse, så eleverne måtte samarbejde om at samle borde og stole igen, inden undervisningen kunne gå i gang.

»Jeg vil ikke begrænse børnene på forhånd. Det er min måde at tilgå undervisningen på. Vi formår tit at planlægge undervisningen så struktureret, at vi fratager eleverne muligheden for at tænke en selvstændig tanke. Hvad sker der i det øjeblik, hvor vi ikke begrænser rammerne for deres læring? På min skole samarbejder vi med Kata Fonden om et projekt, hvor vi sætter fokus på netop det og på problembaseret læring. Det handler om, at vi skal se hinandens styrker frem for de udfordringer, nogle måtte have. Eleverne skal inddrages så meget som muligt, så vi ikke sætter begrænsninger for deres fantasi og læring. Eleverne danner selv grupper, hvor alle får hver sin rolle. Der skal være en leder, en arbejder, en drømmer, en realist og en kreativ person, som hver understøtter et stærkt slutprodukt. Jeg stiller dem spørgsmålet om, hvordan de sammen kan løse en given opgave. Hvem står for hvad? Og sammen finder de vejen til målet. Det er enormt givende for mig at være lærer på sidelinjen i det her. Grupperne skaber deres egne multifunktionelle møbler, som indgår i et læringsmiljø. De skaber små rum i de store rum. Lige nu designer og kreerer de nye stole og borde, læringstræer og læsehuler ud af skolens gamle møbler og genbrugsmaterialer, som vi får fra et samarbejde med værkstedet Råt&Godt i Aalborg. Det er møbler, eleverne selv har fundet på i en designproces. Bæredygtighedstanken er faktisk gennemgående for hele arbejdet. Det er noget, jeg selv er passioneret omkring, og det kan jeg mærke, at børnene også er. Vi bliver nødt til at stille skarpt på bæredygtighedstanken; det kræver verden af os i dag. Eleverne er med til at udvide min horisont, og jeg tænker ud af boksen sammen med dem. Jeg møder bæredygtighed og samarbejde i børnehøjde. Ingen kan alt, alle kan noget, og sammen kan vi det hele. Der er nogle elever, som virkelig stråler i de her processer. Der kom en dag en pige over til mig i timen og sagde: 'Vi har lige skåret hele lortet skævt', og jeg spurgte hende, hvad der så skulle ske med det. Dertil svarede hun med et smil, at så måtte de jo bare starte forfra og gøre det rigtigt denne gang. Det skyldes blandt andet et dynamisk mindset. Den positivitet, gåpåmod og samarbejdsglæde, som den gruppe viste mig – det er derfor, jeg går på arbejde hver dag«.

FAGLIG FORNØJELSE Der findes regler, krav, elever og kolleger, der har indflydelse på lærerens undervisning. Nogle gange er indflydelsen positiv. Andre gange irriterende. Men lige meget hvad sker der noget godt en gang imellem. Vi spørger lærere, hvornår de sidste gang gik ud ad skoleporten med løftet pande og smil på læben.

Thomas Ravn, 35 år, arbejder til daglig på Skansevejens Skole i Nørresundby. Uddannet lærer i 2010 med linjefagene dansk, engelsk, musik og idræt på Professionshøjskolen UCN i Aalborg. Underviser i dansk og engelsk og er en del af skolens trivselsteam. Lige nu er han i gang med et projekt om problembaseret læring.

caj@folkeskolen.dk

FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

ANMELDELSER LETLÆSNING

Fuck corona Kirsten Ahlburg 120 kroner 48 sider Lix 6 Serie: #ungletlæst Turbine-forlaget

God litteratur får ikke corona Der er fart på i skrivehyblerne. Det er kun et halvt år siden, corona ramte, og samfundet lukkede om ørene på os. Og dog er bøger om corona allerede på hylderne, og det er ikke nødvendigvis så skidt endda.

○ ANMELDT AF: ALICE BUCHHAVE NØRLEM

Olgas hemmelige coronadagbog Karin Heurlin 150 kroner 152 sider Grønningen 1

Corona

Troels Gollander 177,50 kroner 32 sider Serie: Faktisk! Gyldendal

Sikke en coronadag! Marianne Randel Søndergaard, Gunhild Rød 200 kroner 48 sider Lix: 14 Straarup & Co

42 /

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

Jeg var på forhånd lidt skeptisk. Måske burde man vente lidt med at bearbejde coronakrisen i bogform – sådan lidt som en let omskrivning af komikkens regel: tragedie + tid = komik. Men god litteratur rammes ikke af corona, og omvendt frelser corona heller ikke en tynd fortælling. Kirsten Ahlburgs »Fuck corona« fra Turbines »Ungletlæst«-serie er en af de coronaramte bøger. Serien henvender sig til de elever i udskolingen, som har svært ved at læse. Derfor er »Fuck corona« skrevet i korte, letlæste sætninger, og indholdet er ungdomsvenligt. Bogen handler om Signe, der lige er flyttet hjemmefra. Signe keder sig i lockdown, hun savner venner og fester. Det sociale trækker, og fristelsen til at mødes med vennerne er for stor. Dramaet intensiveres, da Signes farfar bliver smittet med coronavirus. Der er intet galt med ideen, men udførelsen er ikke prangende. Bogen beskriver fint Signes frustrationer, som er genkendelige: snærende ensomhedsfølelse og længslen efter kontakt med vennerne. »Fuck corona« er et forsøg på at skrive en relaterbar, relevant fortælling om et ungt menneskes frustrationer over coronatidens dilemmaer og begrænsninger. Men det bliver så forudsigeligt: Mødet med vennerne i parken, som udvikler sig til at blive en lidt for støjende fest. Advarslen fra politiet. Kysseriet med vennen, der ender i sex, som det plejer. Og så lige en syg farfar oven i hatten. Selv om

kravet til serien er et lavt lixtal og korte sætninger, behøver det jo ikke at være forsimplet. Så en enkelt antydning hist og en metafor pist ville gøre underværker for fortællingen om Signes frustrationer. Bogens indhold er som titlen – lige i fjæset og ikke særligt subtilt. Marianne Randel Søndergaard har også kastet sig ud i letlæsningsgenren, og bogen »Sikke en coronadag!« er fremragende. Caja er – suprise – træt af corona og savner sin mor, som er isoleret med en for tidligt født lillebror, hun savner sine venner, og hun savner skolen. Temaerne forløses fint i denne lille fine bog. Cajas far er kærlig og let irriterende med alle sine

»Pludselig stikker bogens handling af i et lille festfyrværkeri af fantasi og løsningsforslag, som er ret originale«. velmenende, opmuntrende anvisninger og sin nødvendige ansvarlighed. Men heldigvis er han også sjov og legesyg, så pludselig stikker bogens handling af i et lille festfyrværkeri af fantasi og løsningsforslag, som er ret originale. Desværre viser det sig, at det hele er noget, Caja drømmer – og det ærgrede jeg mig lidt over, men på den anden side var det nok lidt for langt ude. »Sikke en coronadag!« er velskrevet, og dialogen flyder let.

Et spændende bud på fremtidens folkeskole Har kreativiteten for trange kår i nutidens skole? Og hvad skal medtænkes i udviklingen af en kreativ uddannelseskultur? Spændende bud fra en praktiker med meget på hjerte og stor erfaring. K R E AT I V I T E T

Gyldendals »Faktisk!«-serie har også været hurtig til at føje en titel om corona til sine bøger om alt fra affald over H.C. Andersen til årstider. »Corona» leverer kort, præcist og nøgternt facts om virus, pandemi og konsekvenser i børnehøjde. Korte sætninger og endnu kortere ordforklaringer samlet i korte kapitler leder den nysgerrige læser gennem de væsentligste dele af coronavirussens betydning for vores liv. Eneste anke i forhold til indholdet er, at vi om ganske kort tid nok er endnu klogere, og at det derfor er lidt præmaturt at skrive et kapitel om, hvad vi kan lære af virussen. Denne bog er dømt til hurtig forældelse. Men på den anden side er det fint med en faktabog til børn. Karin Heurlin har skrevet en bog til lidt større børn. Faktisk tog Karin Heurlin udfordringen om at skrive om corona midt i krisen til et helt nyt niveau. »Olgas hemmelige coronadagbog« udkom nemlig først i bidder på Heurlins hjemmeside under nedlukningen. Alligevel er »Olgas hemmelige coronadagbog« slet ikke ramt af corona. Nedlukningen bliver bare en vedkommende ramme om 12-årige Olgas liv med til tider (faktisk ret ofte) irriterende søstre, en pinlig mor og en stilfærdig stedfar, en far, der har fundet sig selv og er begyndt at gå med træperlearmbånd. Alt sammen helt klassisk – på den gode måde. »Olgas hemmelige coronadagbog« er underholdende, reflekterende og fyldt med genkendelige scenarier. Karin Heurlin skriver ligefremt og underfundigt, på og mellem linjerne, med respekt for både Olga og læseren.

Fantasiens Hus Ole Hummelgaard 175 kroner 190 sider E-bog: 111,38 kroner Books On Demand ○ ANMELDT AF: CHRISTINA KROLMER

For femten år siden var jeg så heldig at blive klasselærer i en specialklasse. Jeg var ret grøn i det regi, men mine kolleger introducerede mig til undervisning i et kreativt læringsmiljø, hvor matematik- og danskmålene lige så godt kunne nås via arbejdet i træværkstedet og køkkenet. Rum, som var en integreret og naturlig del af undervisningsmiljøet. Eleverne var motiverede, udviklede sig og lærte. For mig som lærer var det en øjenåbner: Det gav så meget mening. Præcis dette minde dukker op i min hukommelse, mens jeg læser »Fantasiens Hus«. »De danske skoler, daginstitutioner og uddannelsessteder burde være indrettet til og optaget af, hvordan børn og unge uddannes bedst muligt. Sådan er det desværre ikke«, slår forfatteren fast i bogens forord. Den første af bogens to dele er inddelt i tolv kapitler. Her beskriver forfatteren baggrunden

for sin holdning og tilgang til læring, undervisning og dannelse samt de basale pædagogiske elementer, der knytter sig til et legende kreativt læringsmiljø. I bogens anden del giver forfatteren sit bud på, hvordan dette kan udvikles i praksis i daginstitutionen, folkeskolen, heldagsskolen, erhvervsskolen og på de pædagogiske uddannelser. Forfatteren har en solid baggrund med 50 års pædagogisk arbejde og tager med bogens forslag afsæt i årtiers forskningsbaserede viden og pædagogiske praksis. »Det er ikke mit ærinde at bevise noget. Jeg vil simpelthen gerne dele mine erfaringer og visioner med læseren«, fastslår han. Som lærer og læser er jeg umiddelbart mest optaget af forfatterens bud på den kreative læringslandsby, hvor »faglighed og kreativitet er komplementære størrelser, der forudsætter hinanden«. I mindre målestok, men meget lig de læringsoplevelser, jeg selv havde i min første specialklasse.

»Bogen er let og hurtigt læst. Som lærer er jeg umiddelbart mest optaget af bogens øvelsesdel«. Med »Fantasiens Hus« er det forfatterens ønske at give sine bud på to overordnede spørgsmål: »Hvordan uddanner vi børn og unge bedst muligt til et samfund i kontinuerlig forandring?« Og »hvordan skaber vi et læringsmiljø, der inkluderer flest mulige børn og unge?« Buddene er spændende samt forskningsog praksismæssigt solidt funderede med en klar kritik af det nuværende uddannelsessystem. Bogen er udfordrende at læse, men den er bestemt tiden værd.

FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

ANMELDELSER

Vigtigt emne forløses ikke Det kræver beslutsomhed og selvdisciplin at opnå resultater, og derfor må disse emner naturligvis interessere alle, der arbejder med børn og unge.

PÆ D A G O G I K

Vedholdenhed i skolen Allan Kortnum, Peter Arnborg Videsen, Kasper Ploug Jepsen 300 kroner 122 sider Dafolo

44 /

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

○ ANMELDT AF: MIKKEL NORDVIG

Forfatterne indleder »Vedholdenhed i skolen« med en gennemgang af den kendte marshmallowtest af børns evne til behovsudsættelse og en anden stor undersøgelse af selvkontrol, hvor newzealandske forskere fulgte 1.037 mennesker fra fødslen, til de blev 32 – og som viste, at børn med god selvkontrol klarede sig bedre som voksne på en lang række områder. Disse og andre studier peger markant på, at selvkontrol er vigtigere end for eksempel intelligens for, hvordan et menneske klarer sig gennem livet. Efterfølgende berører vi hjernen og dens rolle i sagen, som ikke overraskende er stor. Så introduceres professor Baumeister, som i halvfjerdserne ser kritisk på den udbredte antagelse, at hvis man arbejder for at højne børns selvværd, så giver det pote i deres skolearbejde. Han opdager, at ganske vist får elever med højt selvværd højere karakterer, men det høje selvværd er et resultat af, at de klarer sig godt. Det leder over til et kapitel om vaner. Vane er automatisering, og når noget er indlejret som automatisk handling, kræver det ikke så stor en mental indsats som handlinger, man ikke er vant til. Derfor er vaneindlæring og -aflæring et vigtigt emne: Jo flere gode vaner du opdyrker, og jo flere dårlige du aflærer, jo bedre klarer du dig. Den næste forsker står for tesen: Det er dit sindelag, dit »mindset«, der er afgørende. Har du et udviklende mindset, er du typen, der overkommer

forhindringer og løser problemer og udvikler dig. Har du derimod et fastlåst mindset, er du tilbøjelig til at give op, ignorere feedback og se andres succes som en trussel. Således siger professor Carol Dweck, men man beroliges med en forsikring om, at mindset ikke er medfødt – desværre foruroliges man lige bagefter med information om, at typen af ros, du modtager i dine formative år, er central for, hvor meget du med tiden vil lære. Det vil jeg mene er næsten lige så svært at gå tilbage og ændre som et medfødt karaktertræk. Bogen er ikke ret godt skrevet, hvilket er problematisk. Dels er en ordentlig præsentation vigtig for oplevelsen af stoffet, dels er sprogets kvalitet væsentlig for, hvor godt et værks ideer annammes af læseren. Der er ikke meget nyt i bogen. Hvis man i ny og næ bladrer i publikationer som »I Form», »Fit Living« og »Euroman«, så vil alt, hvad »Vedholdenhed i skolen« fortæller, være kendt stof. Der er naturligvis ikke noget besynderligt i, at livsstilsjournalister bruger den samme forskning som fagbogsforfattere, der skriver om vedholdenhed i skolen. Men fagbogen skal som minimum uddybe og forbedre den viden, livsstilsjournalisterne videregiver. »Vedholdenhed i skolen« løfter desværre ikke den opgave. Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dk/1847244

KORTE MEDDELELSER PERSONALIA Fagpolitisk børnehaveklasseleder fylder 60 Ulla Koch Sørensen blev ansat som børnehaveklasseleder i 1989 i Aalborg Kommune. Ti år efter blev hun en del af Børnehaveklasselederforeningens bestyrelse. I 2008 blev hun valgt ind i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse. Hun har løbende kæmpet for, at der kom efteruddannelsestilbud til børnehaveklasseledere, som

er målrettet deres opgaver i skolestarten. Hun har også kæmpet for, at børnehaveklasselederne får lærerlignende lønforhold. I årene, der er gået, er der kommet efteruddannelsestilbud målrettet børnehaveklasseledere, og lønnen nærmer sig også lærernes. Efter 12 år i hovedstyrelsen valgte hun sidste år ikke at genopstille, fordi hun ville tilbage til arbejdet som børnehaveklasseleder. Hun har dog ikke sluppet det faglige arbejde i Danmarks Lærerforening helt. Hun er stadig kasserer i Aalborg Lærerforening. 7. oktober fylder hun 60. Foto: Thomas Arnbo

JOB ANNONCER Herlev Privatskole søger dygtig Dansk- og Tysklærer til fast stilling. Herlev Privatskole søger en engageret, faglig dygtig, struktureret, selvstændig, energisk, positiv, udadvendt og inspirerende kollega, som kan indgå i et godt samarbejde med skolens interesserede forældre, med en god og velfungerende samling børn samt med et særdeles behageligt og godt arbejdende personale. Skemaet indeholder: Dansk og delt klasselærer i 2.- og 4. klasse; tysk i 4.-, 5.- og 6. klasse. Derudover er der evt. mulighed for – efter nærmere drøftelse med den egnede kandidat - at undervise i diverse andre fag efter kvalifikationer og interesser. Stillingen er en fuldtidsstilling, som ønskes besat hurtigst muligt efter nærmere aftale. Herlev Privatskole er en endog særdeles velfungerende, efterspurgt og velrenommeret 53 år gammel skole med 240 elever samt ca. 32 ansatte. Skolens udgangspunkt er et humanistisk menneskesyn, og vi lægger vægt på en grundig, boglig indlæring, på god orden og pæn optræden. Ansættelse sker i henhold til den gældende fællesoverenskomst indgået mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan evt. fås hos Skoleleder Per Simonsen på tlf. 44 57 94 94.

VICESKOLELEDER TIL BUSSES SKOLE VI SØGER DIG SOM SER NYE MULIGHEDER OG VIL VÆRE EN DEL AF BUSSES SKOLE MED ET STÆRKT FÆLLESSKAB Busses Skole i Gentofte søger ny viceskoleleder, da vores nuværende går på velfortjent pension. Vi er en 103 år gammel friskole, der holder fast i vores værdier med fokus på traditioner og kreativitet samtidig med, at vi tør tænke nyt. På Busses Skole lever vi efter værdien: et godt sted at lære – et godt sted at være! FÆLLESSKABETS SKOLE Busses skole har en holdningsmæssig rummelighed, en omsorgsfuld omgangstone, og engagerede medarbejdere, hvor fællesskab og høj faglighed er i fokus. Du vil hurtigt opdage, at her er stor forældre opbakning. Busses Skole er et sted, hvor børn og voksne arbejder og lærer sammen, for vi vil hinanden. Her mødes du af morgensang, mangfoldighed og et liv af legende børn og elever i bevægelse, også når der er undervisning. På Busses Skole er der fyldt med energiske unge mennesker med lyst til at gå i skole, og som vil være nysgerrige på, hvem du er. Vi søger en viceskoleleder der bl.a:  motiveres af både at være pædagogisk ledende og administrativt drivende.  har stærke kommunikative evner især på skrift.  vægter et godt arbejdsmiljø med fokus på personaleledelse og samarbejde med børn og forældre.  bidrager til skolens pædagogiske ambitioner og visioner og står på mål for VORES beslutninger og har en anerkendende tilgang.  går systematisk til de mange forskelligartede opgaver.  har relevant professionsuddannelse (læreruddannet), erfaring forankret i skoleverden og gerne ledelseserfaring. Har du relevant lederuddannelse (fx diplom i ledelse) med i bagagen, gør det hellere ikke noget. DIN DAGLIGDAG SOM LEDER I det daglige vil du være nærmeste leder for udskolingens seks klasser og vores 6 kl. samt 12-14 kompetente medarbejdere og 130 livsduelige elever, der bliver uddannet og dannet i en varierende skoledag. Stillingen er en fuldtidslederstilling til besættelse pr. 01.01.2021. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Ansøgninger modtages elektronisk på msn@busses.dk mærk ”VICESKOLELEDER” i overskriften, med frist søndag d. 8 november. HVIS DU OVERVEJER AT SØGE STILLINGEN Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte skoleleder Mikkel S. Nielsen på tlf; 39 53 02 32. Vi ser også gerne, at du kontakter os med henblik på en rundvisning eller en uformel snak, hvor du kan få stillet de spørgsmål, som du måtte have, inden det er os, der stiller spørgsmålene ved en evt. samtale. Læs hele stillingsopslaget på www.lærerjob.dk eller på skolens hjemmeside www.busses.dk De bedste efterårshilsner fra ledelsesteamet og alle de andre på Busses Skole – for vi holder af hverdagen

Ansøgning stilles til Bestyrelsen, Herlev Privatskole, Gl. Klausdalsbrovej 500, 2730 Herlev, pr. mail: kontor@herlevprivatskole.dk - og skal være skolen i hænde snarest muligt; dog senest d. 1. november 2020.

FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

Kvik-nr. 81215647

JOBANNONCER

European School Copenhagen, 1799 København V.

Deputy Head of Secondary (S1-S4,

FRA LÆRERJOB.DK

§ Ansøgningsfristen er den 21. Okt. 2020

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kvik-nummeret. Så kommer du direkte til annoncen. De farvede blokke henviser til tre kategorier: Lederstillinger

Lærerstillinger

Kvik-nr. 81215649

Langhøjskolen, 2650 Hvidovre

Skoleleder til langhøjskolen - genopslag

Øvrige job

§ Ansøgningsfristen er den 30. Okt. 2020

Kvik-nr. 81120706

Kvik-nr. 81121547

Lejre Kommune, 4330 Hvalsø

Vindinge Skole, 4000 Roskilde

Centerchef, Center for Børn og Læring

Matematikvejleder til Vindinge skole

§ Ansøgningsfristen er den 19. Okt. 2020

§ Ansøgningsfristen er den 18. Okt. 2020

Kvik-nr. 81149255

Kvik-nr. 81147216

Odense Kommune, 5000 Odense

Herlev Privatskole, 2730 Herlev

Paarup Skole søger leder til Børnemiljø/ SFO

Søger dygtig Dansk- og Tysklærer til fast stilling

§ Ansøgningsfristen er den 18. Okt. 2020

§ Ansøgningsfristen er den 01. Nov. 2020

Kvik-nr. 81168887

Kvik-nr. 81155929

Kulsbjerg Skole Afdeling Stensved, 4773 Stensved

Bernadotteskolen, 2900 Hellerup

Afdelingsleder til indskoling og mellemtrin

Vi søger en erfaren klasselærer til indskoling

§ Ansøgningsfristen er den 18. Okt. 2020

Kvik-nr. 81178440

Kvik-nr. 81159809

Odense Kommune, 5000 Odense

Buddinge Skole, Gladsaxe Kommune, 2860 Søborg

Visionær skoleleder til Rosengårdskolen

Lærer til håndværk og design

§ Ansøgningsfristen er den 25. Okt. 2020

§ Ansøgningsfristen er den 23. Okt. 2020

Kvik-nr. 81195092

Kvik-nr. 81168439

Busses Skole, 2820 Gentofte

Vejlefjordskolen, 8721 Daugård

VICESKOLELEDER TIL BUSSES SKOLE

Efterskolelærer og barselsvikar søges

§ Ansøgningsfristen er den 08. Nov. 2020

§ Ansøgningsfristen er den 14. Okt. 2020

Kvik-nr. 81215208

46 /

Kvik-nr. 81178198

Kirkebækskolen, 2625 Vallensbæk

Skovboskolen, 4632 Bjæverskov

Pædagogisk afdelingsleder

Skovboskolen søger uddannet lærer

§ Ansøgningsfristen er den 13. Okt. 2020

§ Ansøgningsfristen er den 22. Okt. 2020

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

Kvik-nr. 81194853

Holmeagerskolen, 2670 Greve

Særligt fokus på specialpædagogiske opgaver? § Ansøgningsfristen er den 19. Okt. 2020

Kvik-nr. 81194856

Holmeagerskolen, 2670 Greve

DEADLINES FOR STILLINGSANNONCER 2020

Udfolde dine evner indenfor dansk og naturfag § Ansøgningsfristen er den 19. Okt. 2020

Kvik-nr. 81090501

Ellemarkskolen, 4600 Køge

Naturfagslærer til udskolingen § Ansøgningsfristen er den 15. Okt. 2020

NUMMER 18: Tirsdag 13. oktober 2020 kl. 12 NUMMER 19: Tirsdag 27. oktober kl. 12

Kvik-nr. 81215681

10. Klasseskolen i Hillerød, 3400 Hillerød

Idræt- og matematiklærer til 10. klasseskolen § Ansøgningsfristen er den 21. Okt. 2020

NUMMER 20: Tirsdag 10. november 2020 kl. 12

Kvik-nr. 81221889

Bakkeskolen, 8362 Hørning

Materiale sendes til: stillinger@media-partners.dk

Lærer med naturfaglig profil § Ansøgningsfristen er den 16. Okt. 2020

Kvik-nr. 81222333

Kvik-nr. 81090300

Rygaards Internationale Skole, 2900 Hellerup

Vindinge Skole, 4000 Roskilde

Teacher - Teaching Danish as a Foreign Language

Læreruddannet AKT-/inklusionsvejleder ønskes

§ Ansøgningsfristen er den 21. Okt. 2020

§ Ansøgningsfristen er den 18. Okt. 2020

Kvik-nr. 81071254

Kvik-nr. 81205160

Københavns Lærerforenings Kolonier, 1809 Frederiksberg C

Danmarks Lærerforening, 1467 København K.

Projektmedarbejder til ’NaturligVis på Koloni’

Erfaren sekretær til formandskabet

§ Ansøgningsfristen er den 26. Okt. 2020

§ Ansøgningsfristen er den 18. Okt. 2020

Næste nummer udkommer torsdagden 22. oktober FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

Annoncer bragt her i bladet kan ses i deres fulde længde på folkeskolen.dk

BAZAR Klik din annonce ind, når det passer dig – folkeskolen.dk er åben hele døgnet. Priser fra 410 kroner inklusive moms – betal med kort. Se priser på folkeskolen.dk

Ansvarsfraskrivelse Aftaler indgået mellem annoncører og læsere via fagbladet Folkeskolens Bazar og på folkeskolen.dk/bazar er et direkte mellemværende mellem annoncøren og kunden, som vælger at respondere på annoncen. Folkeskolen, Danmarks Lærerforening og MediaPartners kan ikke drages til ansvar for de annoncer, der er indrykket i Bazar – og vi kontrollerer ikke de annoncerede oplysninger.

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest. • Isbryderen • Vikasku Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Sommerhus i Odsherred. Udlejes i efterårsferien samt udvalgte uger. Helårsisoleret. 3 sovevær. med 2 senge i hver, 90m2 beboelse. Telefon: 28566225

RUBRIKANNONCER SKOLEREJSE I DET NYE SKOLEÅR?

Nyt katalog på gaden!

alfatravel.dk 70 22 88 70

HAMBURG fra kr. 895,med bus, 3 dg/2 nt

BERLIN fra kr. 850,med bus, 5 dg/2 nt

PRAG fra kr. 1.365,med bus, 6 dg/3 nt

Tlf. 98 12 70 22 • www.eurotourist.dk

Lejrskole i Sønderjylland Universe, 1864 og Tyskland

www.6401.dk 48 /

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

DANMARKS LÆRERFORENING Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00 Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

dlf@dlf.org www.dlf.org

Lærerstuderendes Landskreds

FORMAND Lærer Anders Bondo Christensen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K. Telefon 3393 9424, ll@llnet.dk • www.llnet.dk

SEKRETARIATSCHEF Bo Holmsgaard

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening. Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier, og chefredaktøren har ansvar for alt indhold. REDAKTIONEN ANBEFALER OGSÅ SIDE 26

NY SERIE OM INTEGRATION I SKOLEN FA G B L A D F O R U N D E R V I S E R E

N R. 17

8. O KTO B E R

2020

TYSK:

LÆR ELEVERNE DE MEST BRUGTE ORD

Forperson Lærerstuderende Rasmus Holme Nielsen, 3092 5515, LLforperson@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

LÆS SIDE 8

OK21 REALLØNNEN SKAL SIKRES LÆS SIDE 17

»JEG KLARER DET PÅ MIN MÅDE«

Lærernes nye formand, Gordon Ørskov Madsen, vil arbejde for, at lærerne får mere frihed og medbestemmelse. LÆS SIDE 12

SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30 Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

Forsidefoto: Peter Helles Eriksen

WWW.LPPENSION.DK

Servicelinjen er åben mandagtorsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30. MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse. KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Folkeskolen er fremstillet hos Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. 137. årgang, ISSN 0015-5837

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Layout og grafisk produktion Boy & Son ApS Kontrolleret oplag 2019: 75.459 (Danske Mediers Oplagskontrol) Læsertallet for 2019 er 153.000. Index Danmark/Gallup.

Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf: 7010 0018 www.laka.dk

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Hovedkontor Kompagnistræde 32 1208 København K Tlf: 7010 0018 Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.laka.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Redaktionen Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør, ansvarshavende, hjo@folkeskolen.dk Anne-Christine Pihl, chefsekretær, acp@folkeskolen.dk Peter Leegaard, ansvarlig for forretningsudvikling, ple@folkeskolen.dk telefon: 33 69 64 17 Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk, telefon: 33 69 64 01 Karen Ravn, webredaktør, kra@folkeskolen.dk, telefon: 33 69 64 06

Abonnement Se oplysninger om abonnement på: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad Klik på »Klag over bladleveringen« nederst på folkeskolen.dk. For ændringer vedrørende fremsendelse af bladet send en email til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00 Henvendelser til redaktionen Adresse: Kompagnistræde 34 3. sal, 1208 København K Post: Postboks 2139 1015 København K Telefon: 33 69 63 00 E-mail: folkeskolen@folkeskolen.dk Cvr-nummer: 36968559

Pernille Aisinger, (orlov) pai@folkeskolen.dk Sebastian Bjerril, bje@folkeskolen.dk Freja Grooss Jakobsen, fgj@folkeskolen.dk Camilla Jørgensen, caj@folkeskolen.dk Helle Lauritsen, hl@folkeskolen.dk Erik Bjørn Møller, ebm@folkeskolen.dk Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk Anmeldelser Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk, telefon: 33 69 64 04 Faglige netværk Cathrine Bangild, community manager af folkeskolen.dk/fag, debat@folkeskolen.dk Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk

Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018

Du kan også sende en besked via hjemmesiden København Hestemøllestræde 5 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 9.00–15.30 Fre: 9.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

153.000 LÆSERE ANNONCERING Media-Partners, Niels Bohrs Vej 23, DK-8660 Stilling Tel.: +45 2967 1436 / +45 2967 1446 Forretningsannoncer: annoncer@media-partners.dk Stillings- og rubrikannoncer: stillinger@media-partners.dk Forretnings- StillingsUdgivelser annoncer annoncer Udkommer Folkeskolen nr. 18 06. oktober 13. oktober 22. oktober Folkeskolen nr. 19 20. oktober 27. oktober 05. november Folkeskolen nr. 20 03. november 10. november 19. november

FOLKESKOLEN / 17 / 2020 /

USKOLET VED MORTEN RIEMANN

Lærer, der angiveligt bestrider »verdens bedste job«, alligevel ret parat til uge 42 Faget teknologiforståelse overhovedet ikke til at forstå

OKT 40 41 42 43 44

»Uuuh, det er altså verdens bedste job, jeg har«, lyder det ganske ofte fra en lokal lærer, der sjældent forsømmer en lejlighed til at udtrykke sin begejstring over den afvekslende og »super uforudsigelige« hverdag med masser af spændende udfordringer, den inspirerende »pingpong« med engagerede og nysgerrige kolleger og ikke mindst det evigt berigende samvær med de »skønne unger«.

Ikke desto mindre må læreren indrømme, at uge 42 nok alligevel er en af de uger, hvor jobbet faktisk er allerdejligst, og som begrundelse anfører læreren tre ting: »I efterårsferien behøver jeg ikke at forholde mig til en hel masse super uforudsigeligt. Jeg bliver fri for al mulig pingpong. Og jeg slipper for et hav af unger. Ja, undskyld. Men nu vil jeg bare gerne have lidt fred«.

Den tekst på emu.dk, som beskriver, hvad teknologiforståelse går ud på, er alvorligt ment. Beder man de ansvarshavende embedsfolk, som snart må kunne fejre 250-års jubilæum i Kancelliet, om at konkretisere fagets formål, får man følgende svar: »I en kritisk, konstruktiv, refleksiv og perspektiverende udveksling mellem individ og fællesskab i afgrænsede, autentiske situationer fra et samfund, hvor digitale teknologier og artefakter med intentionalitet såvel lokalt som globalt er katalysatorer for stadige forandringer, skal eleverne opnå faglige kompetencer, færdigheder og viden, der understøtter dem i at etablere en computationelt funderet erkendelse og kortlægning af egen og fælles praksis, således at der tilvejebringes en mestring i at identificere, observere, afkode og vurdere en udvikling, som fordrer en kvalificeret beherskelse af et myndigt, analytisk blik på tilrettelæggelsen af digitale designprocessers sprog og principper med henblik på iterativt og i samarbejde at kunne designe, strukturere, modellere, modificere og evaluere digitale løsninger af problemer, hvis konsekvenser er så komplekse, at de kraftstejleme ikke er til at forklare, så prøv du«.

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

SÅ KAN DE LÆRER DET / 203

Tegning: Craig Stephens

50 /

FOLKESKOLEN / 17 / 2020

Læs mere om dine fordele som medlem af DLF i en bank, du ejer: lsb.dk/dlf

Man skal vist eje sin egen bank for at få de fordele. Og det er ikke helt forkert. Når Lån & Spar giver 3%* i rente på lønkontoen, er det ikke, fordi vi er bedre venner med Nationalbanken end andre banker. Det er fordi, vores ejerkreds mener, at vi skal tilbyde medlemmer af Danmarks Lærerforening særligt favorable vilkår. Selv i en tid, hvor renten ellers er negativ. Lån & Spar er ejet af bl.a. Danmarks Lærerforening. Er du medlem, ejer du os. Derfor får du højere rente, bedre vilkår og en bestyrelse, der til hverdag varetager dine interesser som lønmodtager. Giver det mening? Ring 3378 1930 – eller gå på lsb.dk/dlf og book et møde

3% i rente på op til 50.000 kr. kræver medlemskab af Danmarks Lærerforening og afsluttet uddannelse. Indestående over 50.000 kr. forrentes med 0%. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra) Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit – se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

3% på lønkontoen. Hvordan kan det lade sig gøre?

Al henvendelse til:

Postboks 2139 1015 København K

MASTERUDDANNELSER LÆREPROCESSER

INNOVATION OG KREATIVT LÆRINGSDESIGN

Vil du styrke din teoretiske ballast inden for læring, organisationsudvikling og evaluering? Du vil opnå kompetencer til at iværksætte, udvikle og vurdere mange slags læringsmiljøer og læreprocesser. Tilfører jobs inden for læring mere indhold og bedre kvalitet. Uddannelsen giver flere muligheder for valg af specialisering og enkeltfag.

En uddannelse for dig med interesse for eksperimenterende undervisningsformer og kreative læringsmiljøer. Du vil opnå et forskningsbaseret og fagligt stærkt fundament til at inddrage sanserne og kunsten som igangsættende for kreativitet, innovation og entreprenørskab.

 Forøg din teoretiske viden inden for læring og

 Få sat begreber og teorier på kreative og

læreprocesser, organisationsudvikling og evaluering



innovative læreprocesser Design af kreative og eksperimenterende læreprocesser og undervisningsformer Få kompetencer til at integrere kunstens, sansernes, kroppens og legens virkemidler i udvikling og læring

 Styrk og forny dine pædagogiske kompetencer  Få et stærkt afsæt til professionsudvikling og



 Seminarer i Aalborg

praksisforandring

MLP.AAU.DK

KREA.AAU.DK

EFTERUDDANNELSE │ TLF: 9940 9420 │ EFTERUDDANNELSE@AAU.DK │ WWW.EVU.AAU.DK