debatteret
Emil i skole! DLF mener BJørn HanSen FOrMand FOr dLF’s SkOLe- OG uddanneLSeSpOLItISke udvaLG
Statsministeren fik i sin åbningstale malet et billede af regeringens tanker om en skole efter en skolereform. Det reelle budskab i billedet var godt pakket ind i mange hverdagsbeskrivelser fra Emils skoledag. En skoledag, som rigtig mange lærere og elever allerede kan nikke genkendende til, hvilket ministeren måske også anerkendte gennem sine positive ord om lærernes indsats. Blandt andet bruges projekt- og praksisorienteret undervisning i rigtig mange undervisningssituationer, og digitale værktøjer bruges til både informationssøgning og kontakter uden for klasseværelset i stadig større grad. Nyt var beskrivelsen af en længere skoledag, hvor Emil blandt andet havde tid til fysiske udfoldelser, som ikke var led i idrætstimerne, og kunne få lektiehjælp. Begge dele er noget, flere skoler allerede nu arbejder med, og deres erfaringer er rigtig vigtige at få frem, så de kan indgå i overvejelserne om, hvordan det kan blive indhold i skolen fremover. Ovenstående handler meget om, hvordan kvaliteten af Emils skoledag kan øges, så han og de øvrige elever får et øget udbytte af undervisningen. Det er et vigtigt signal, som vi meget gerne vil være med til at drøfte, hvordan vi kan løfte. Forskning viser, at når lærere og elever er sammen i en undervisning, hvor læreren har haft god mulighed for at forberede en undervisning, der tager udgangspunkt i, hvor den enkelte elev er, er det med til at øge kvaliteten og dermed udbyttet af undervisningen for eleverne. Det reelle budskab fra statsministeren ligger i, at lærere og elever skal bruge mere tid sammen. Her er helhedsskolen tænkt 24 /
som udgangspunkt for Emils skoledag, hvor mulighederne for en større tilstedeværelse af både lærer og elev sammen i hverdagen kan tilrettelægges. Ministeren holdt sig fra at indblande vores arbejdstidsaftale i afsnittet om en skolereform, men vi ved, at andre – læs KL – rigtig gerne vil blande reform og arbejdstid sammen ved de kommende overenskomstforhandlinger. Men det ser vi ingen grund til, da de tanker om en reform af skolen, som regeringen har, godt kan udfoldes i den nuvæ-
Det reelle budskab fra statsministeren ligger i, at lærere og elever skal bruge mere tid sammen. rende A08-aftale. Der er skoler, der allerede nu arbejder som helhedsskoler, og deres erfaringer kan vi gøre brug af – det kræver ikke en ny aftale. Derfor ser vi frem til konstruktive drøftelser med Ministeriet for Børn og Undervisning om mulighederne for helhedsskoler i en kommende reform. Et samarbejde, hvor vi kæmper for skolen og kvaliteten i den, som ministeren selv udtrykker det.
Deltag i netdebatten. Folkeskolen.dk holder åbent hele døgnet. XUffe Knudsen:
X»Hvilken lærer skal så have til prøve? Geo}eleverne X grafilæreren? Fysik/kemilæreren? Biologilæreren? Og hvordan tænkes det, at eleverne stiller sig til at komme til prøve i noget stof, som en anden lærer har undervist i? Jeg har prøvet den tværfaglige prøve i flere år nu – det kan lade sig gøre, fordi jeg har klasserne i alle naturfag. Men så støder vi ind i et andet problem. Hvem har mon linjefag i alle tre naturfag? Ikke mange. Og skriger samme politiske niveau ikke efter undervisning af linjefagsuddannede?«
}Kommentar til nyheden »Fysik/kemi-lærere: Fælles faglig prøve kan ødelægge faget« Arne Krogsgaard:
»… Jeg vil gerne være med til at betale for, at I kommer til Ontario, Singapore, Finland, eller hvor I nu kan finde inspiration til folkeskolereformen. Men jeg vil også gerne invitere jer politikere ud på de danske folkeskoler. I må gerne sidde bagerst i klassen og observere. I kan også komme i erhvervspraktik. Jeg tror, en uge per politiker er nok for at få et indblik i, hvad folkeskolen er for en størrelse«.
}Kommentar til nyheden »Antorini: Vi tager inspiration fra Canada med i folkeskolereformen«
folkeskolen / 18 / 2012
136677 p24-27_FS1812_debatteret.indd 24
08/10/12 11.01
