interviewet
Dannelse eller kompetence?
– en pseudo-diskussion Hvordan får vi de sidste 20 procent af eleverne med uden at sætte enhedsskolen over styr? Det er det centrale spørgsmål for professor i pædagogik Per Fibæk Laursen, der mener, at værdikampen især handler om kontrol og tillid. Af John Villy Olsen • Foto: Bo Tornvig
Ja, der er en værdikamp i gang om folkeskolen, siger professor i pædagogik Per Fibæk Laursen. Den handler bare ikke om dét, som filosoffer som Thomas Rømer og Jens Erik Kristensen siger, den handler om. Ikke om dannelse kontra kompetence, ej heller om »skolen for livet« versus »skolen for erhvervslivet«. Nej, kampen står mellem kontrol og tillid, som Per Fibæk Laursen ser det. »Jeg synes, den vigtigste forskel i skolesyn i Danmark i dag findes mellem dét, den tidligere regering og dens Venstre-undervisningsministre repræsenterede, og så det, som den nuværende regering med blandt andet Ny Nordisk Skole repræsenterer«, siger Per Fibæk Laursen, der selv sidder i dialoggruppen for Ny Nordisk Skole. »Dér er der en vigtig forskel. Den tidligere regering troede på central styring, på stram ledelse, på incitamenter af forskellig art, test og så videre. Og den nuværende tror med blandt andet Ny Nordisk Skole på en alliance med lærerne og en udvikling nedefra. Det er en langt væsentligere forskel i skolesyn end den, som Thomas Rømer og Jens Erik Kristensen beskæftiger sig med. Jeg kan ikke følge, at et dannelsessyn og et kompetencesyn skulle dele vandene. I det hele taget forstår jeg ikke 28 /
forelskelsen i dannelsesbegrebet. For mig at se er dannelsesbegrebet ikke et centralt begreb i folkeskolen og har aldrig været det. Ordet dannelse bliver ikke brugt i folkeskolens formålsbeskrivelse eller i andre officielle beskrivelser af folkeskolens opgave. Det er et begreb, der først og fremmest hører hjemme i gymnasiepædagogikken«.
En fejlfokuseret skoledebat Per Fibæk Laursen synes, det er en fejlfokuseret diskussion. Der er vigtigere ting at tale om end dannelse og kompetence, mener han: »Bliver unge mennesker i Danmark nu også uddannet tilstrækkeligt effektivt til at klare sig på et globaliseret arbejdsmarked? Den bekymring har mange mennesker i Danmark i dag, kan man se af den offentlige debat. Efter min mening med rette. Statistikkerne viser nemlig, at for årtier siden havde Danmark en af verdens bedst uddannede befolkninger, og det har vi ikke længere«. At uddannelsesniveauet er sunket, lægger et stort pres på såvel børne- og undervisningsministeren som lærerne, konstaterer Per Fibæk Laursen. »Tidligere var man tilbøjelig til at sige, at hvis eleven fik lært for lidt, så var det, fordi han var for doven eller for dårligt begavet. I dag er
man mere tilbøjelig til at sige, at hvis eleven får lært for lidt, er det, fordi læreren har været dårlig«. »Det skyldes, at der i dag er behov for, at alle elever får lært så meget, at de kan gå videre i en ungdomsuddannelse. For nogle årtier siden var det ikke noget problem, at der var en del elever, der ikke fik lært så meget i skolen, fordi de bare skulle ud at være ufaglærte arbejdere«.
Enhedsskolen skal reformeres Det er den helt store udfordring for lærere og pædagogiske forskere og politikere i dag, mener Per Fibæk Laursen: Hvordan skaber vi en skole, der får de sidste 20 procent af eleverne med? Hvordan kommer skolen elevernes forskellighed i møde uden at sætte idealerne om enhedsskolen over styr? »Der er en stor udfordring i at få lavet en mere differentieret overbygning, som i højere grad tilgodeser de elever, der i dag ikke befinder sig så godt i folkeskolen og ikke får lært så meget, uden at vi ender i gamle dages deling mellem boglige og praktisk linjer eller andre former for delinger med uheldige konsekvenser a la socialt præget sortering«. Dét er det ømme punkt, fastslår Per Fibæk Laursen:
folkeskolen / 18 / 2012
136677 p28-29_FS1812_skolesyn.indd 28
08/10/12 14.02
