D E B AT
Elev under læringsmålstyret undervisning:
»Jeg er ikke god nok«
Undervisningsministeriet har med folkeskolereformen og inklusionsloven store forventninger til både høj faglighed og inklusion. Anbefalingerne går ud på at styre undervisningen ud fra læringsmål. Men er denne undervisningspraksis, hvor alle elever bliver vurderet ud fra de samme objektive krav, overhovedet forenelig med inklusionsbestræbelserne, hvor elever i komplicerede læringssituationer skal inkluderes i det faglige læringsfællesskab? Har inklusionen i virkeligheden spillet fallit?
KRONIK AF EMILIE BAUN CHRISTENSEN, SARA NYGAARD KORMAN OG REBECCA HERFORT, LÆRERSTUDERENDE, UCC
I forbindelse med et praktikophold på en københavnerskole gjorde vi os nogle interessante erfaringer med de didaktiske principper inden for den læringsmålstyrede undervisning i en 7. klasse. Vi oplevede, at målstyringen komplicerede praktiseringen af et fagligt inkluderende klasserum. Dette kom særligt til udtryk hos eleven Amalie, som grundet inklusionsloven nu tilbragte alle skoletimerne i en almen folkeskole. Allerede i praktikkens første uge blev vi opmærksomme på Amalies mistrivsel. Hun blev under logbogevaluering konfronteret med sin faglighed eller mangel på samme. Desværre fyldte sidstnævnte mest for Amalie: »Målene er for svære for mig«, »Jeg kan ikke finde ud af det«, »Ved ikke« noterede hun gentagne gange i sin logbog, der fungerede som evalueringsredskab i relation til læringsmålene.
I en fortrolig samtale fortalte Amalie, at hun ikke var i stand til at indfri de mange mål i undervisningen, og det bevidstgjorde hende om sine egne manglende faglige færdigheder. 22 /
FOLKESKOLEN / 18 / 2016
147426 p22-23_FS1816_Kronik.indd 22
14/10/16 09.12
