rapporteret
Skolen, der helst ikke skulle e Krisecentret Danner i København har ansat en lærer, der holder skole for de børn, der på grund af vold i familien ikke kan fortsætte på deres egen skole. Tekst
Helle Lauritsen
Foto
Klaus Holsting
»Vi var jo helst denne skole foruden«, siger lærer Line Borup Andreassen. En udtalelse, der kræver en forklaring. Hun er lærer på skolen i Danner, krisecenter for kvinder og børn udsat for vold i hjemmet. Eleverne her har alle haft vold alt for tæt på. »Det er en anderledes skole, men dog en skole«, forklarer hun. »Og skolen har stor betydning for børn. Hvis man ikke går i skole, kan man virkelig føle sig udenfor og unormal. Skole er normalitet. I skolen kan man spejle sig i hinanden, og det er vigtigt for børnene og mødrene. Skolen skal signalere håb – at hverdagen bliver normal på et tidspunkt«. Skolen i Danner ligger i et havehus med store vinduer, farver, legetøj og en hule, hvor man kan læse, slappe af eller gemme sig lidt. Skolen har få elever ad gangen, men læreren prøver altid at samle flere elever til undervisningen, hvis det kan lade sig gøre. »Fællesskabet er meget vigtigt for børnene, men som lærer er jeg 34 /
ofte nødt til at styre børnenes interaktion og hjælpe dem med at sætte ord på, i de konflikter der opstår«, siger Line Borup Andreassen. I Danner bliver mor og børn visiteret, og personalet taler med familien om, hvorvidt børnene kan blive ved med at gå i deres almindelige skole, eller om de af sikkerhedsmæssige hensyn er nødt til at gå i skole i krisecentret. Ofte flytter mødre og børn først på krisecenter efter at have oplevet vold i familien i mange år.
Vold har været en hemmelighed Som lærer i skolen i Danner har Line Borup Andreassen mange opgaver. Hun står for undervisningen, har stort fokus på børnenes trivsel, vejleder mødrene i skole-hjem-samarbejdet og i at støtte med at indgå legeaftaler for børnene. Hun har kontakt til børnenes almindelige skoler og samarbejder med lærerne dér. Hun vejleder også unge under uddannelse, som bor midlertidigt på krisecentret. For at støtte og hjælpe kvinderne til at kunne fortsætte deres uddannelse, selv om de lige nu er i en krise. »Det er en stor beslutning for kvinderne at bryde med volden. Det er ofte en tophemmelighed, at man lever et liv med vold. Ingen har
folkeskolen / 19 / 2014
141968 p34-35_FS1914_Danner.indd 34
31/10/14 12.02
