KOMMUNALVALG
Lærerne fortæller om problemer:
Ingen proteser til amputerede sjæle En arbejdstidsaftale står øverst på ønskelisten hos mange lærere og skolebestyrelsesmedlemmer og forældre i Nykøbing Falster, dokumenterede et valgmøde arrangeret af Lolland-Falsters Lærerforening i oktober. Elever prikkede til politikerne med provokerende videospots om it-problemer og klamme toiletter på skolerne, og lærere fortalte om de hårde vilkår på skolerne for både elever og lærere.
TEKST
AF HENRIK ANKERSTJERNE HERMANN
FOTO
HANNE LOOP
En arbejdstidsaftale og mere tid til forberedelse. Ønskerne om bedre arbejdsvilkår til lærerne fløj igen og igen gennem luften på Hotel Falster i Nykøbing Falster, da Lolland-Falsters Lærerforening arrangerede et valgmøde den sidste torsdag i oktober. Det var ikke kun lærerne, som slog til lyd for, at de skulle have bedre forhold til arbejdet. Også skolebestyrelsesmedlemmer og forældre lagde vægt på, at lærerne skulle have mere tid til forberedelse – og en arbejdstidsaftale. Hurtigt kom temadiskussionerne ved bordene og paneldebatten blandt de ni politikere i en af hotellets fyldte sale til at dreje sig om lærernes arbejdsvilkår, og politikerne fik tydeligt besked på, at lærerne er under pres.
Kun 24 pc’er til 50 elever Flere lærere og skolebestyrelsesmedlem18 /
mer gjorde opmærksom på de meget store forskelle på de enkelte skoler. »Jeg skal undervise to klasser, hvor der er 25 elever i den ene og 27 i den anden, men der er kun 24 computere. Hvordan skal jeg så lykkes med mit arbejde«, spurgte udskolingslærer Dorte Pedersen fra Nordbyskolen. Hun
»Vi har kolleger og elever, der græder hver dag«. Jonas Nielsen, lærer og tillidsrepræsentant på Sakskøbing Skole
opsummerede, at 50 ud af de 132 Fælles Mål i dansk handler direkte om it. »Er der ingen elever, der har deres egen pc med«, ville Dansk Folkepartis borgmesterkandidat, René Christensen, vide. Dorte Pedersen svarede, at skolebestyrelsen går ind for, at skolen stiller computere til rådighed.
Flere i salen pegede også på, at profilskolerne betød store lokale forskelle. Lærer Anne Birgitte Poulsen fra Sakskøbing Skole: »Når vi taler om profilskoler, hvem skal så profilere sig på hvad? Jeg kan ikke forstå, at I vil være bekendt at lade skolerne have så forskellige udgangspunkter i deres tilbud«. Ordene udløste klapsalver fra salen. En kollega, lærer Jonas Nielsen, fremhævede, at mange elever og lærere trives dårligt og er under pres: »Der findes ikke proteser til amputerede sjæle, så lad os nu få en arbejdstidsaftale. Vi har kolleger og elever, der græder hver dag, sagde Jonas Nielsen, der er tillidsrepræsentant for lærerne på Sakskøbing Skole. Formand for skolebestyrelsen på Nysted Skole Helle Ringsing opfordrede politikerne til at gøre noget ved forældresamarbejdet: »Vi har brugt meget tid på børnenes trivsel og fravær. Man må gerne stille krav til både børn og forældre, men nogle forældre kommer ikke til forældremøderne, og deres børn møder ikke op til undervisningen, hvordan vil I sikre, at vi får fat i dem?«
FOLKESKOLEN / 19 / 2017
149532 p18-20_FS1917_K_valg.indd 18
03/11/17 11.21