Folkeskolen nr. 19, 2017

Page 42

ANMELDELSER

Fysik/kemi-didaktik – læring og undervisning • • • •

Hvorfor nøjes med julesange … når man kan synge til særlige lejligheder hele året rundt? Det er ideen bag sangbogen »Dage, man kan mærke«. Heri findes ikke bare »Internationale« (til arbejdernes kampdag) og »Det er hvidt herude« (til den oversete kyndelmisse), der er også sange til mors og fars dag, valdemarsdag og halloween – og mange flere. Bogen er udgivet på forlaget Dansk Sang, er skrevet af Søren Bechmann og koster 290 kroner.

Otte store danskere fortalt for børn Så er der nyt i letlæsningsserien »Vild med Viden«, og denne gang handler det om blandt andre Margrethe I, Niels Bohr, H.C. Andersen og Karen Blixen. Om serien skrev Folkeskolen s anmelder i sin tid: »Mange børn vil blive tiltrukket af disse bøger, men det vil kræve en aktiv skolebibliotekar at få dem formidlet til den rigtige aldersgruppe, og det fortjener disse bøger«. Bøgerne koster 20 kroner stykket eller 120 for alle otte. Se mere på vildmedviden.dk, og læs hele Folkeskolens anmeldelse af serien på folkeskolen.dk/.

42 /

»Søren Bækgaard har tilsyneladende kæmpet med og mod holdninger for at kunne definere sin egen opfattelse af demokratiet. Denne personlige stillingtagen og holdning er fremragende, i det omfang at elever således ’påtvinges’ at danne deres egne meninger«. Folkeskolens anmelder Karsten Møller om bogen »Demokrati og dets udfordringer« af Søren Bækgaard. Bogen er udkommet på forlaget Søren Bækgaard og koster 125 kroner. Læs hele anmeldelsen på folkeskolen. dk/612 843/.

Anmeldelserne afspejler anmeldernes personlige og faglige mening og er ikke udtryk for redaktionens holdninger.

n

P eter Norrild og Martin Krabbe Sillasen 350 kroner 308 sider H ans Reitzels Forlag

Fysik/kemi, didaktik

Holder langt mere, end titlen lover Dette er en fagbog, der på inspirerende vis når hele vejen rundt om og helt ned i sit emne. Et must for alle, der beskæftiger sig med grundskolens undervisning i naturfagene, specielt fysik/kemi. ○ ANMELDT AF: STEEN EHLERS

En gang imellem sker det, at en nyudgivet bog ganske enkelt opfylder et behov, du ikke vidste, at du og din klasse havde – eller lukker huller i den viden og indsigt, som du ellers tænkte var tilstrækkeligt omfattende. Sådan har jeg det lidt – eller meget, faktisk – med denne fysik/kemi-didaktik, der på trods af verdens kedeligste titel er en guldgrube af interessante, spændende og lærerige kapitler. Jeg har tilbragt en del god tid med at studere dem, ekstensivt såvel som intensivt, men er her op imod deadline for anmeldelsen så langtfra færdig. Dertil er bogen simpelt hen for vægtig hvad angår både omfang og indhold. En god måde at komme i gang på kan være at starte med det fyldigste kapitel, der handler om emnedidaktik. De ti afsnit beskæftiger sig med eksempelvis atomer og molekyler, elektriske kredsløb, partikelteori og astronomi. Jeg vil gætte på, at de fleste fysik/kemilærere her både kan hente et fagligt brushup, finde ny inspiration til indhold og formidling af stoffet – og fra tid til anden sidde tilbage

med noget røde ører: »Ups – det er nok ikke sådan, jeg skal fremstille den teori«. »Hmm – men jeg har da hele tiden tænkt, at …«. »Øh, ja, det har jeg godt nok haft svært ved at se meningen med«. De øvrige tolv noget kortere kapitler kommer på samme vis under kyndige fagfolks behandling. Vi læser – og lærer – om kompetenceområder, Inquiry Based Science Education, projektorienteret undervisning og uformelle læringsmiljøer, ligesom de enkelte forfattere kommer omkring læremiddelvurdering, laboratoriearbejde og evaluering. Studiespørgsmål en masse er med til at kvalificere udbyttet. Med redaktørernes ord tjener nogle af disse til refleksion, andre til fordybelse – mens andre igen er til brug for studiegrupper. Gå altså blot i gang med at øse fra visdommens kilde – og gerne sammen med fagteamet. Det kan aldrig være denne udgivelses anliggende at afhjælpe akut praksistvang; alligevel kan det røbes, at der også står noget om den fællesfaglige naturfagsprøve …

FOLKESKOLEN / 19 / 2017

149532 p42-43_FS1917_Anmeldelser.indd 42

03/11/17 11.53


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.