Folkeskolen nr. 19, 2020 by Fagbladet Folkeskolen

REDAKTIONEN ANBEFALER OGSÅ SIDE 38

SE ÅRETS BEDSTE BACHELOROPGAVER FA G B L A D F O R U N D E R V I S E R E

NR. 19

5. NOVE MBE R

2020

CORONA:

LÆRERE SAVNER FREDAGSHYGGEN LÆS SIDE 16

12.000 FÆRRE 12-TALLER LÆS SIDE 34

SKOLEN ER EN SUPERSPREDER

Aktindsigt afslører, hvordan en elevs persondata spredes fra kommunen til 15 lande. LÆS SIDE 22

TO NYE UNIKKE DIGITALE EVALUERINGSMATERIALER – TIL DIN UNDERVISNING Af Elisabeth Wiig og Ida Lyndby Jensen

Afprøvet af mere end 5.000 elever og 400 lærere – Bestil gratis demoadgang

SK-prøven er den første og eneste danske digitale prøve, som undersøger elevers skriftlige kompetencer ved brug af fritekstskrivning. Med en unik kombination af maskinel tekstanalyse, maskinlæring og lærerens egen vurdering evalueres elevernes skriftlige fremstilling.

Prøven består af 5 delopgaver, som tester elevens evne til at fremstille en instruktion, en anmeldelse, en fagtekst, en fiktionstekst samt løse en korrekturopgave (tegnsætning, retstavning og brug af afsnit). SK-prøven er 100 % digital og kan gennemføres i en dobbeltlektion. Dertil hører en trykt lærervejledning. Til 5.-7. klasse men anbefales til slutningen af 6. klasse eller starten af 7. klasse. Læs mere og bestil på sk.dpf.dk

EVALD Evaluering af Læseforståelse og Delfærdigheder Af Dorthe Klint Petersen og Louise Rønberg EVALD evaluerer elevernes funktionelle læseforståelse gennem læsning af autentiske fagtekster og skønlitterære tekster til alderstrinnet. Udover læseforståelsesprøverne afdækker EVALD de delfærdigheder, som en række forskningsundersøgelser viser er centrale for udvikling af god læseforståelse; afkodning, ordkendskab (bredde og dybde) og teksttypekendskab. EVALD er 100 % digital og kan gennemføres i en dobbeltlektion. Dertil hører en trykt lærervejledning. EVALD er primært målrettet 4.-5. klassetrin, men nogle af delprøverne kan også anvendes på 3. og 6. klassetrin. Læs mere og bestil på evald.dpf.dk

GRATIS WEBINARER

Kom godt i gang med EVALD og SK-prøven. Tilmeld dig forlagets gratis webinarer, hvor forfatterne og forlaget præsenterer de to evalueringsmaterialer. Hør, hvordan du med disse prøver får et solidt grundlag for at kunne vurdere dine elever og tilrettelægge din undervisning.

Læs mere på dpf.dk og tilmeld dig på info@dpf.dk

Onsdag den 11. november kl. 15.00-15.45: SK Skriftlige Kompetencer Onsdag den 18. november kl. 15.00-15.45: EVALD Evaluering af Læseforståelse og Delfærdigheder

PSYKOLOGI PÆDAGOGIK

KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL • 1210 KØBENHAVN K TLF.: 4546 0050 • INFO@DPF.DK • WWW.DPF.DK

LEDER

M Ø D I B L A D E T

Vi lever i hver vores virkelighed Hvis du er en af dem, der ikke orker at høre mere om corona, så spring denne tekst over. For pandemien fylder stadig både i skolen og hos mange af os. Desværre. Nu har lærerne fået lov til at bruge visir, og ministeren har fortalt kommunerne, at det er me ningen, at de skal bruge de penge, de har fået til rengøring, til rengøring. Det er jo godt nok, men ændrer nok ikke noget fundamentalt. Det ser ud til, at dyrere tiltag – som for eksempel at dele klasser op – ikke er på dagsordenen. En vis træthed har indfundet sig. Vi er i gang med at indstille os på en virkelighed, som de fleste nu er enige om fortsætter mange måneder. Eller er vi? Da vi lever i hver vores coronaboble, kan det nogle gange overraske, at det, som man tror, alle er enige om, slet ikke gælder uden for ens egen virkelighed. For i boblen lige ved siden af er alting ander ledes. Det spænder lige fra, at nu GIDER vi ikke snakke mere om det, det er vildt overdrevet – til lavmælte samtaler om, hvor galt det er, og hvor lidt andre tager hensyn. Det er også forskelligt, hvordan skolerne tackler det. Nogle håndhæver, at lærerne kun skal undervise og derefter tage hjem – al mødeaktivitet foregår online. Andre steder ligner hverdagen sig selv før corona.

Lærer Helle Laura Thomsen om at skulle have et valgfagshold til eksamen.

Forsker Sidsel Vive Jensen om at se motivationen hos elever med ikkevestlig baggrund.

Foto: Camilla Jørgensen

Danny Lauvik Mathiasen om at få tingene til at kører i teamet – trods corona.

Foto: Vive

Foto: Thomas Arnbo

Og så er der onlinekulturen. Her er følelserne også stærke. Der er dem, der HADER digitale mø der. Man kan ikke se hinanden og ikke fornemme, hvad der sker. Ideudvikling har trange kår. Og onlineundervisning kan slet ikke skabe et klassefæl lesskab og dialog. Der er ikke mange, som ligefrem elsker online møder. Men der er nogle, som synes, at de kan være okay og endda har nogle fordele. Man sparer transport og tøjskifte, og møderne bliver ofte korte re. Også digital undervisning kan have sine fortrin. Og så er der det sociale. Nogle savner kollegerne helt vildt og er næsten på vej ind i en depression. Andre glæder sig i al stilfærdighed over at have mere tid, når de nu ikke skal gå til alle mulige so ciale arrangementer. Det siger de dog sjældent højt. Det kan være svært i for eksempel et teamsam arbejde at rumme disse forskellige oplevelser, uden at møderne kommer til at gå med at forsøge at få alle til at blive enige. Glem det, siger en psykolog inde i bladet.

Mens vi venter, kan vi begynde at drømme om tiden efter corona. Vi skal have gang i den vigtige samtale om, hvorvidt vi efter pandemien bare skal bukke os ned og samle de gamle vaner op.

Eller kan noget af coronatiden bruges? Kan vi fortsætte med at holde nogle møder online? Noget undervisning? Skal vi være enige, eller kan det være okay at vælge en kombination? Der er meget organisering i skolen, som er overleveret gennem generationer. Det store ekspe riment, som vi nu ufrivilligt deltager i, giver mulig hed for at vælge at tage noget nyt med videre og droppe andet. Det kan godt blive interessant. Når vi når så langt … Hanne Birgitte Jørgensen ansv. chefredaktør HJO@FOLKESKOLEN.DK

FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

fantastisk medlemstilbud FRA DANMARKS LÆRERFORENING

MEDLEMSLÅN Som medlem af DLF kan du låne op til 200.000,- kr. til en god rente. Vi spørger ikke om, hvad du skal bruge pengene til, men du bliver kreditvurderet af Lån & Spar Bank, som er vores samarbejdspartner og långiver.

Valgfagseksamen – en tung byrde Lærere efterlyser en fælles ramme for elever, der skal til eksamen i valgfag.

Medlemslånet er blot en del af de medlemsfordele, du får, når du er medlem af Danmarks Lærerforening.

Lån op til 200.000,- kr.

Coronatræt teamsamarbejde Erhvervspsykolog giver gode råd om at passe på hinanden i teamet midt i en coronatid.

LÆS MERE OG ANSØG VIA WWW.DLF.ORG

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

O V E R S I G T

Praktisk-musiske valgfag Valgfagslærere: »Lad det ikke gå ud over eleverne«......................................... /

Mere retvisende karakterer?

Fagligt netværk

Aflysningen af sommerens afgangsprøver førte til over 12.000 færre 12-taller.

Verdens fedeste legetøj.............................. /

Håndsrækning til h&d Lærere får tips til prøveafviklingen i valgfaget håndværk og design i ny bog.

Teamsamarbejde Coronatræthed får konflikter til at bryde ud........................................................ /

Lærere savner det sociale på jobbet........ /

Blogs

Den sunde uenighedskultur....................... /

Folkeskolen.dk..................................... / 18 It-sikkerhed Ingen grænser for deling af elevdata....... /

Sådan er kommunens dataflow ............... /

Forsker: Alt for blind tillid til data............. /

Spot............................................................ / 29 Debat

DLF mener.................................................... /

30 Læserne mener............................................ / 30 Kronik: Gør brug af elevernes motivation.................................................... /

Afgangsprøver Sådan ændrede karaktererne sig, da skolen blev prøveløs............................... /

12.000 færre 12-taller............................... /

Lærerprofession.dk

IT-SIKKERHED:

Skolen er en åben ladeport

Her er årets nominerede............................. /

Anmeldelser.......................................... / 42 Ledige stillinger................................. / 46 Uskolet..................................................... / 50

Når man indskriver sit barn i den danske folkeskole, giver man implicit samtykke til massiv indsamling og deling af sit barns personlige oplysninger.

FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

PRAKTISK-MUSISKE VALGFAG

Valgfagslærere:

»Lad det ikke gå ud over eleverne« Det kan være frustrerende at være lærer i et af de nedprioriterede praktisk-musiske valgfag i øjeblikket. Eleverne skal stadig til eksamen i de fag, som de nærmest ikke har haft mellem hænderne siden nedlukningen i marts. TEKST: CAMILLA JØRGENSEN FOTO: SARA GALBIATI

de på landets skoler forsøger læ rerne i de praktisk-musiske valgfag at holde sammen på formerne, så de kommende eksamenselever på 8. årgang trygt og sikkert kan gå til prøve og afslutte valgfagene. Men lærere, som un derviser i billedkunst, håndværk og design, madkundskab og musik savner en udmelding fra Børne- og Undervisningsministeriet. De mangler rammerne for den tilbagevæ rende undervisning i valgfagene, så alle elever kan gå til eksamen under de samme forudsæt ninger. Lærerne er frustrerede og ærgerlige på elevernes vegne, som de gruer for skal få et kedeligt første møde med eksamenskulturen. Helle Laura Thomsen er valgfagslærer i håndværk og design på Den Classenske Legat skole i København. Hun synes, at det er svært at gøre eleverne fortrolige med faget, når un dervisningen har været så begrænset: »Jeg vil ikke have, at mine elever skal mær ke desperationen. Nogle har valgt, at vi skal til eksamen i fagene på trods af den situation, som vi har stået i siden marts. Det kan børne ne ikke gøre for, og det må ikke pille pynten af deres ellers fede gåpåmod under corona«. »Alle er nye i den her eksamen, for vi lærere har heller ikke kendskab til den«, un derstreger Helle Laura Thomsen. Hun mener, at det er synd, at eleverne skal til eksamen i et fag til sommer, som ingen rigtig føler sig forberedte til.

En fælles forståelse for eksamen

Den frustration kan madkundskabslærer Li nett Mertz fra Bankagerskolen i Horsens også mærke. Hun stiller sig uforstående over for den manglende udmelding fra ministeriet, 6/

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

som hun mener giver eleverne vidt forskellige forudsætninger for eksamen. »Hvis der ikke sker noget oppefra, så håber jeg, alle valgfagslærere og censorer går til eksamensopgaven med en tro på, at det kan vi, men at det er på nogle andre præmisser. At vi er enige om, at der er nogle hensyn, der skal tages, og vi må bedømme eleverne på baggrund af hele situationen«, siger Linett Mertz. Hun forudser samtidig, at det kan skabe en unødvendig debat i eksamenssituationerne til sommer. »Det er en tung byrde at læsse over på de små soldater, lærerne, ude i sam fundet. Det havde været bedre, hvis nogen oppefra havde vurderet og udvalgt de tre vigtigste kompetenceområder, som vi skulle undervise i«, siger Linett Mertz. »Nu skal lærer og censor imellem have den unødvendige debat om, hvorfor man har valgt, som man nu har valgt. Vi skal spille det samme spil, og det kommer vi desværre ikke til på den her måde«.

Ledere prioriterer en faguge

Tiden er knap, hvis både lærerne og eleverne i valgfagene skal nå at føle sig forberedte til den første eksamen i de praktisk-musiske fag. For nogle elever vil det allerede være til jul, mens mange skoler har valgt at udskyde ek samen til juni. Både Helle Laura Thomsen og David Kosteljanetz, musiklærer fra Stavnsholt skolen i Farum, forklarer, hvor stor en betyd ning det har for dem, at skolens ledelse har udvist forståelse og engagement i valgfagene. »Skolens ledelse har meldt ud, at vi afhol der en faguge for valgfagene næste måned for at komme noget af efterslæbet til livs. Det

Elever fra et valgfagshold i håndværk og design prøver at få snedkerværktøjer i hænderne som led i et udendørs undervisningstilbud i København.

er dejligt, at de har set alvoren i det og har handlet på det«, siger David Kosteljanetz. Stavnsholtskolen har besluttet, at ugen er dedikeret til de fire valgfag, og i den forbin delse bliver de omfattede lærere vikardækket i deres øvrige fag. Ifølge musiklæreren David Kosteljanetz er det en rigtig god start på at indhente noget af den mistede undervisning. Samme optimistiske melding har Helle Laura Thomsen også oplevet fra sin ledelse. »Jeg efterspurgte, at vi senere på året kunne få fire hele dage kun til håndværk og design, fordi undervisningen har været så begrænset. Det syntes ledelsen heldigvis ville være en rigtig god ide«, siger hun og under streger, at det er nødvendigt med en god ledelse, hvis eleverne skal nå omkring alle de elementer, som efterhånden er puttet ind under håndværk og design-faget. Helle Laura Thomsen ved godt, at det langtfra er alle lærere, som bliver imødekom met på samme måde, og hun anser sig selv og sine elever som heldige. »Vi gør brug af storbyens muligheder for at komme ud og få materialerne og håndværket

mellem hænderne, som når vi for eksempel besøger Dansk Arkitektur Center (se repor tage næste side, redaktionen). Det er synd, at alle skoler i Danmark ikke kan det samme. Det er guld værd i den her situation«.

Fest eller aflysning?

Fællesnævneren for de fire lærere er, at de har været skuffede over den mangelfulde kommunikation fra Børne- og Undervisnings ministeriet. Men de er også på linje, når det gælder om at give eleverne den bedst mulige oplevelse til eksamen. Dem får de nemlig mange af i fremtiden, og det skal ikke begyn de med en øv-oplevelse. Tina Kejlberg underviser i valgfaget billed kunst på Vestskolens afdeling Nordskov i Ha slev, og selv om hun også har været træt af, at informationerne om eksamen er kommet dumpende efterhånden, så vender mundvi gene ikke nedad. »Jeg glæder mig helt vildt til at skulle til eksamen med mine elever i billedkunst. Selv følgelig bliver det anderledes, end det ellers havde været. Men vi har ikke noget at sam

menligne med, så vi kan lige så godt tage det som en fest, kan vi ikke?« Tina Kejlberg fortæller også, at hun fra starten har fortalt sine elever, at det med eksamen bliver noget helt fantastisk. »Jeg tror på, at alting skal sælges. Vi glæder os til eksa men hos os«, siger hun. Musiklærer David Kosteljanetz kan også nikke genkendende til den optik: »Det handler i virkeligheden bare om, at eleverne skal have en god oplevelse med eksamen, og så skal det hele nok gå. Vi har et stykke tid endnu«. Madkundskabslærer Linett Mertz har også planlagt en slutspurt fuld af kreativitet og fri hed for eleverne. »Vi rykker udenfor, og så prøver vi at få mik set alt for mange faglige emner ind i bålmad og frostgrader«, fortæller hun med et grin. »Og hvorfor har vi så travlt med den her eksamen? Jeg ved, at jeg ikke står alene. Men nu er det på med arbejdshandskerne og fatte sytråden, og så klarer vi det her«, siger Helle Laura Thomsen og tilføjer så: »… men udsæt det nu bare!« caj@folkeskolen.dk

FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

HÅNDVÆRK & DESIGN F O L K E S KO L E N . D K / H Å N D VÆ R K & D E S I G N

Verdens fedeste legetøj TEKST: CAMILLA JØRGENSEN FOTO: SARA GALBIATI

To 8.-klasser fra Den Classenske Legatskole og Engskolen er mødt op ved Blox i København på årets første kolde efterårsdag. De skal have håndværk og design - og i dag står fagfolk fra Dansk Arkitektur Center bag undervisningen. Folkeskolen fik lov til at være med.

FÅ STYR PÅ DIT HÅNDVÆRK

• Forløbet for 7. og 8. klasser med valgfag i håndværk og design er kendetegnet ved elevinddragelse, hvor eleverne arbejder med cases, som skal sikre en kobling mellem teori og praksis. Tilbuddet imødekommer desuden håndværk og design-lærernes udfordringer med manglende værkstedsfaciliteter. • Elever og deres lærere deltager i tre moduler: Det første er en byvandring, hvor der kigges på arkitektur med sanserne, og en workshop med design og bygning af små modeller. Det andet modul er artiklens fokus, hvor eleverne bygger møblerne og får lov til at håndtere forskelligt værktøj. Sidste modul omhandler præsentation, formidling i billeder og fotografi af håndværket, som forbereder eleverne til eksamen i faget. • Formålet med forløbet er at give eleverne kompetencer inden for håndværk og design og åbne deres øjne for de muligheder, der ligger i håndværksfag som karrierevej.

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

Foto: Camilla Jørgensen

• »Håndværk i fremtidens arkitektur« er et toårigt gratis undervisningsprojekt skabt af Dansk Arkitektur Center. De første 250 elever byggede over to uger syv byrumsmøbler, som blev udstillet for offentligheden i uge 42 og nu skal stå permanent på skoler rundtom i København.

Helle Laura Thomsen underviser i håndværk og design på Den Classenske Legatskole i København. I dag har hun taget sit valgfagshold fra 8. årgang med på tur. »Jeg er storforbruger af udeskolen og gør alt, hvad jeg kan for at komme ud af huset med mine elever. Det er bare ikke altid nemt, for alle vil gerne have deres fag prioriteret. Vi er lidt desperate i denne tid«. Hun sætter pris på, at der findes muligheder som disse i byen. »Vi får lov til at arbejde med træ og værktøj med professionelle folk, og eleverne elsker det jo. Alle burde have muligheden«.

Ivrige elever. »Det er altså sjældent, at jeg får lov til sådan noget her«. Sådan starter Østen (forrest) fra Engskolen på 13 år samtalen. »Her får jeg lov til at save og bore. Det er bare verdens fedeste legetøj«, jubler han og viser stolt den boremaskine frem, som håndværkeren Nicolai har lånt ham. »Når jeg bliver stor, så vil jeg gerne være håndværker. Jeg vil gerne bygge skure og garager og sådan noget«, fortæller Østen med et stort smil.

F O L K E S KO L E N . D K / H Å N D VÆ R K & D E S I G N

Aurora og Emilia sliber kanterne på en bjælke. De er fra Den Classenske Legatskole, og i dag er de her med deres valgfagshold i håndværk og design. Aurora på 14 år (til venstre) elsker at være udenfor med vennerne. »Jeg kan godt lide at bruge mine hænder og være kreativ. Vi laver noget andet end normalt, det er altid dejligt«, fortæller hun. Det er Emilia på 14 år (til højre) helt enig i. »Det er sjovt ikke at være indenfor. Vi sidder bare og kigger i en bog eller skriver på computeren«, siger Emilia. »Jeg tror, eksamen bliver spændende. Det er det fag, som jeg helst vil op i«, fortsætter hun.

Dansk Arkitektur Center har indgået et samarbejde med det professionelle håndværkerteam fra By-RumSkole, som medbringer værktøj og materialer til dagen. »Sammen føler vi, at vi gør en forskel og hjælper børnene i de praktiske fag«, fortæller Luise J. Holm-Rathje, der er undervisningsansvarlig hos Dansk Arkitektur Center. Også håndværkerne er glade for det forløb, som de i fællesskab har fået skruet sammen. »Vi elsker at se eleverne shine og ikke mindst hjælpe dem. Man skal ikke kunne se, at møblerne er produceret af børn. Men det er de«, fortalte de.

10 /

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

folkeskolen.dk/fag

VÆR MED I FÆLLESSKABET Det faglige netværk for håndværk og design er for alle, som underviser i faget eller har interesse i det. I netværket får du ny faglig viden og inspiration til undervisningen. Ligesom du kan dele erfaringer og holdninger til håndværk og design med de 1.183, der allerede er tilmeldt. folkeskolen.dk/håndværk&design

Bæredygtigt byggeri. Under forløbet på Dansk Arkitektur Center skal elever sammen med fagfolk bygge forskellige byrumsmøbler ud fra et bæredygtighedsprincip. Træet er bæredygtighedscertificeret, og der anvendes ikke lim, plasticmaling eller søm i processen, som foregår på pladsen uden for centret.

Frikvarter. Sandpapir og skruemaskiner blev i et ubevogtet øjeblik skiftet ud med en tommestok, så eleverne på skift kunne måle, hvem der var klassens højeste. Heldigvis var det helt i orden at prøve det spændende og medbragte grej af, og så kunne eleverne også få en velfortjent pause fra håndværkerjobbet. . FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

TEAMSAMARBEJDE

12 /

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

Coronatræthed får konflikter til at bryde ud Lærernes teamsamarbejde er sat under voldsomt pres af coronakrisen, som for længst er holdt op med at være ny og spændende. Det fortæller erhvervspsykolog og forfatter Stine Reintoft.

TEKST: ANDREAS BRØNS RIISE ILLUSTRATION: LOUISE HAUGAARD NIELSEN

a foråret bød på først fjernundervis ning, sidenhen anderledes nødun dervisning på skolerne, stillede det store krav til lærernes omstillingsevne, og det var ikke kun af det onde. Det kan nemlig give energi pludselig at skulle gøre alt på nye måder. Men i løbet af efteråret er coronakri sen for længst holdt op med at være ny og spændende. Coronatrætheden har meldt sin ankomst, og det sætter teamsamarbejdet ude på sko lerne under voldsomt pres mange steder. Det fortæller erhvervspsykolog og konsulent Stine

Reintoft, der er aktuel med bogen »Kort & godt om samarbejde«. »Første halvår af coronakrisen havde et akut præg, hvor lærerne brugte megen men tal energi på at orientere sig i det nye og om stille sig hurtigst muligt. Det hele blev vendt på hovedet, og det er både enormt overvæl dende og nyt og spændende at skulle gøre alt på nye måder«, siger hun og tilføjer: »Det, der sker nu, er, at det akutte præg er aftaget, og man har fundet ud af, at vi er ude på et maraton i stedet for et 100-meterløb. Jeg kan se, at der mange steder begynder at FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

TEAMSAMARBEJDE

TRE GODE RÅD 1. Tal om elefanten i rummet. Nogle team tager et lidt længere møde, hvor medarbejderne samles til en snak om coronatiden og den aktuelle situation – eventuelt under ledelse af en konsulent udefra – for at få luftet ud og give næring til det gode samarbejde. Andre tager det som en hurtig runde på teammøderne. »Det vigtige er, at man anerkender, at mange er påvirkede af dette lange seje træk. At det er i rummet«, forklarer erhvervspsykolog Stine Reintoft.

indtræffe en coronatræthed, -udmattelse eller -mæthed. Kald det, hvad du vil«.

Sætter holdånden under pres

Nogle steder har coronakrisen styrket sam menholdet i teamet, fordi lærerne er »rykket sammen i bussen« og har være fælles om at skabe noget nyt i en svær situation. Andre steder har den slidt godt og grundigt på rela tionerne, fortæller Stine Reintoft. Hun oplever for eksempel, at der mange steder indgås aftaler om, at man ikke vil lade de coronabetingede omstændigheder fylde i hverdagen, når man alligevel ikke har indfly delse på dem. »Men så kommer de alligevel til at fylde, og det fører til dobbeltfrustration. De fru strerede føler ikke, at deres frustration tages alvorligt, og de resterende frustreres over, at man alligevel taler om corona, når man har aftalt at lade være«, siger hun. Forskelligheder som disse kan være ilten, der puster til konflikter i teamet, som måske har ligget og ulmet lige under overfladen, for tæller erhvervspsykologen. »Lige nu ser vi nogle nye reaktioner, der opstår efter en tid med konstante tilpasninger og hurtige forandringer. Det handler om, at der er brugt rigtig mange mentale resurser på at tilpasse sig, og nu indfinder der sig en slags coronahverdag, samtidig med at tanken er ved at være tom. Det kan gøre, at konflikter bryder ud i lys lue«, siger Stine Reintoft. På sine besøg på danske skoler og arbejds pladser observerer psykologen flere konflikter nu, der bunder i uretfærdighedsfølelser. »Nogle føler, de har trukket et større læs i 14 /

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

foråret end andre, fordi de har nogle særlige kompetencer. For eksempel i forhold til det digitale. Det kan føre til dømmende tanker og tale om kollegaerne, som virkelig kan splitte et team«, siger hun.

Følelserne er under pres

Det vil uværgerligt også sætte aftryk på team samarbejdet, hvis teamets medlemmer har haft meget forskellige følelsesmæssige reak tioner på coronapandemien, påpeger Stine Reintoft: »Der er nogle, der har været under et voldsomt følelsesmæssigt pres, fordi de med god grund har været meget bekymrede. Det kan for eksempel være lærere i risikogruppen eller lærere, hvis nærmeste er i en udsat posi tion. Andre har måske syntes, at forholdsreg lerne er gået over gevind«. Folk har haft det meget forskelligt med retningslinjerne, og det er en udfordring for mange ledere at håndtere, påpeger psykolo gen, men også for medarbejderne selv. Nogle lærere har oplevet, at det var fan tastisk at lave mere udeundervisning og få mere bevægelse ind i undervisningen. De har måske ligefrem syntes, at coronaskolen var bedre end den normale. »Andre har følt, at det var en kæmpestor udfordring at skulle navigere i digitale møder og alle de andre ændringer. Særligt måske den ældre generation, der ikke føler sig så hjemmevant i det digitale, og som er mere helbredsmæssigt udsatte. Det kan ovenikøbet være de selvsamme, som måske stadig ikke helt har fundet sig til rette med dele af skole reformen endnu«, siger Stine Reintoft.

2. Giv plads til den uformelle samtale. Alt det uden om arbejdet har trange kår i coronatiden, og nogle savner den sociale dimension på arbejdet mere end andre, påpeger Stine Reintoft. »For nogle er det sociale samvær på arbejdet enormt vigtigt og energigivende. Andre finder forsøgene på at genetablere det enormt påklistret, fordi omstændighederne er, som de er. Så man bør også snakke om, hvordan det sociale kit kan se ud under corona«. 3. Acceptér, at I føler forskelligt. Nogle er coronatrætte, nogle er bekymrede for smitte, andre er mere upåvirkede. Nogle er udfordrede af de konstante forandringer, andre synes, de er et krydderi i hverdagen, som ovenikøbet giver spændende muligheder. Lad forskellighederne stå så vidt muligt. Undlad for og imod diskussioner, og søg at rumme hinanden, råder Stine Reintoft.

»Desuden har nogle en meget engageret fagpolitisk holdning til vilkårene, mens andre har en mere pragmatisk tilgang til, at det er en ekstraordinær situation. Der er alskens muligheder for, at coronasituationen kan blive en affyringsrampe til holdningsdiskus sioner, der kan udvikle sig i en skinger eller polariseret retning. Det kan i værste fald gå ud over samarbejdsklimaet i teamet«.

Plads til usikkerhed giver tillid

Hvis teamsamarbejdet skal tilbage på rette spor, er det derfor først og fremmest vigtigt at give plads til at dele den faglige usikkerhed, nogle har ved at begå sig i så store omvæltnin ger, påpeger erhvervspsykologen. Også selv om det ved første øjekast kan virke som brok over noget, man alligevel ikke har indflydelse på. »Det gode team er ofte kendetegnet ved, at man formår at opbygge en tillid til hinanden. Ikke den slags tillid, hvor man kan dele alt om sit privatliv. Det handler mere om, at man føler sig i stand til at dele faglig tvivl og usik kerhed. Hvor man er tryg ved at søge hjælp hos og rumme hinanden, også når man begår fejl. Det er vigtige dyder for team i krisetider«, siger Stine Reintoft.

Usikkerhed og uvished er et fælles vilkår i denne tid. Stine Reintoft, erhvervspsykolog

»Usikkerhed og uvished er et fælles vilkår i denne tid. Hvis man i teamet kan tillade, at vi har det forskelligt med at leve i uvisheden og arbejde under de foranderlige vilkår, så kan vi måske få en god snak om, hvordan vi giver plads til alle forskellighederne«. Det er vigtigt, at teammøderne ikke drukner i samtaler om drift og konkrete lo gistiske opgaver, understreger hun. Der skal være plads til, at man lige får vendt, hvor dan man har det lige nu, uden at man søger en enighed: »Det behøver ikke at være noget tungt og stort, som fører til lange drøftelser eller velmenende gode råd. Man kan med fordel etablere nogle lettere drøftelser, hvor man får tjekket ind med hinanden, hvordan situationen opleves lige nu. Kunsten er at lade det stå bagefter. Vi behøver ikke at søge konsensus her«. Det vigtige er at få øjnene op for, at der under det, der ved første øjekast kan virke som kort lunte og retningsløse frustrationer, ofte ligger gode grunde hos hvert enkelt teammedlem til det reaktionsmønster, siger Stine Reintoft. abr@folkeskolen.dk

FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

TEAMSAMARBEJDE

Lærere savner det sociale på jobbet T E K S T: A N D R E A S B R Ø N S R I I S E · F O T O : T H O M A S A R N B O

» DET ER BLEVET LIDT KEDELIGT«

»VI ER HELDIGVIS RET ENIGE«

» MÆRKER ET STORT AFSAVN«

Anne Marie Dela Skole: Rødovre Skole (Rødovre Kommune) Funktion: Lærer

Danny Lauvik Mathiasen Skole: Vadgård Skole (Gladsaxe Kommune) Funktion: Lærer

Christine Kvist Meldgaard Skole: Lystrup Skole (Aarhus Kommune) Funktion: Lærer

»Vi er tilbage til at holde skemalagte teammøder, som vi altid har gjort, og den eneste forskel er egentlig, at når vi skal planlægge undervisning, skal der tænkes mindre i at lave holddeling på tværs af klasserne. Stemningen i vores team er fin, men på skolen som arbejdsplads generelt er der en fornemmelse af, at den uformelle sociale kontakt med kollegaerne har trange kår. Vi sidder på faste pladser ved siden af de samme kollegaer. Møderne foregår på Teams. Forvaltningen aflyste julefrokosten i september. Vores halvårlige bankoarrangement er røget. Der er ikke noget med lige at drikke et glas vin efter fyraften om fredagen. Alt sådan noget er væk. Det er blevet lidt kedeligt. Det er supervigtigt, at det er ledelsen, der skaber tryghed ved at melde tydeligt ud, hvordan man tackler tingene, og det har vores heldigvis gjort. Vi har haft fire udbrud af corona på skolen, og derfor kører det helt på skinner med procedurer og retningslinjer efterhånden. Hvis ledelsen ikke er tydelig, bliver coronausikkerheden den enkelte lærers hovedpine, og så fylder det nok også mere i teamsamarbejdet. Det har jeg ikke oplevet hos os«.

»Jeg er en del af et rigtig godt team, som har haft et meget velfungerende samarbejde hele vejen gennem coronakrisen. Jeg har et tæt samarbejde med min kollega, der har dansk i parallelklassen, og det har kørt uhindret videre. Under nedlukningen sørgede vi for, at alle elever havde kontakt med en lærer hver dag, og det har krævet noget ekstra teamsamarbejde, men det har jeg primært oplevet som positivt. Jeg kan godt mærke metaltrætheden sætte ind i forhold til at få eleverne til at overholde retningslinjerne. Men vi har i teamet haft en ret ens reaktion på coronasituationen og er generelt enige om, hvordan vi skal få tingene til at køre. Men jeg kan sagtens sætte mig ind i, at hvis man for eksempel er virkelig uenige om, hvor stringent man skal følge retningslinjerne, så kan der virkelig opstå spændinger. Der har vi heldigvis også været ret enige. I forhold til det sociale har vi droppet vores faste volleyballtræning for lærerne om fredagen, sommerfesten blev aflyst, og det samme er stort set alle andre sociale fællesarrangementer. Det er meget forskelligt, hvordan man bliver påvirket af det. Det skal bestemt ikke forstås sådan, at jeg ikke savner det sociale, men jeg har også været glad for i stedet at bruge mere tid sammen med familien«.

»Da vi kom tilbage på skolen efter nedlukningen i foråret, var klasserne delt i to, og det gjorde teamsamarbejdet vanskeligt, fordi vi også var meget opdelt som lærere. Efter sommerferien har jeg ikke oplevet nogen nævneværdig forringelse af teamsamarbejdet. Det er ikke for at sige, at det er problemløst, men vi er gode til i fællesskab at løse de udfordringer, der opstår. Der er restriktioner i forhold til for eksempel holddeling, der besværliggør visse ting, men jeg oplever det ikke som noget større benspænd, end at vi alle kan affinde os med det, uden at det får lov at fylde det store. Vi har fast teamtid, vi har fået udstukket ganske faste retningslinjer, som alle bakker op om, og vi er gode til at afstemme i forhold til hinanden. Som samlet lærerkollegie var vi før coronakrisen gode til at afholde fredagsbar og andre ting, der kan binde en personalegruppe sammen, og det kan vi ikke længere. Der mærker jeg et stort afsavn, og det er vi gode til at tale om som samlet lærergruppe. Det er træls, men sådan er det jo alle steder«.

16 /

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

BLOGS F O L K E S KO L E N . D K / B L O G S

Den sunde uenighedskultur Forskellige holdninger til didaktik, mødestruktur og klasseledelse kan ofte udmønte sig i vigtige diskussioner. Men hvordan forholder vi os til den hårde tone, der nemt kan opstå, når der er uenighed på skolen?

› TRINE HEMMERHANSEN LÆRER OG FOLKESKOLENS FAGLIGE DANSKRÅDGIVER

findes tusind forskellige måder. Derfor vil der også være mange holdninger til alt fra undervisning til planlægning og struktur.

Struktur på møderne

Disciplin er et kodeord, når vi mødes. På et møde kræves der enormt mange overvejel ser af den enkelte, men de fleste ting kan trænes. Man skal kunne vurdere, hvornår Bølgerne kan nogle gange gå højt rundtom på personalemøderne. Vi er langtfra altid enige – og det skal vi bestemt hellere ikke være. Men når uenigheden så opstår, skal vi sikre os optimale forhold, så vi kan disku tere og få lov til at ytre holdninger frit. Vigtigheden i både at kunne ytre sig og at kunne lytte til andres argumentationer er altafgørende for en sund mødekultur. Vi ser forskelligt på tingene, ofte fordi vi medbrin ger forskellige følelser med ind i diskussions punkterne. Til tider »blotter« vi os selv via snakken om klasserumsledelse, pædagogik og didaktik. Og det kan få følelserne uden på tøjet. Vi må gerne være uenige, men vi skal kunne præsentere vores argumenter på en sådan måde, at vi professionelt kan stå på mål for dem. Det er meget forbundet med personlighed at undervise. Læreren skal »fange« en klasses opmærksomhed, og der

For at kunne skabe en sund debatkultur skal vi kunne skille vores følelser fra det professionelle. Trine Hemmer-Hansen

det giver mening at byde ind med udsagn, om det, man har, er relevant, og om tingene overhovedet er til diskussion. Når der så er mulighed for diskussion, skal vi for at kunne skabe en sund debat kultur kunne skille vores følelser fra det professionelle. Det er nemmere sagt end gjort, for er der pres på i særlige kroge af lærerværelset, kommer både parader og mindre pæne ord hurtigt op som værn mod diskussionspunkter. Derfor tænker jeg, at vi skal blive gode til at kunne diskutere pædagogik og didaktik ud fra overbegreber frem for dagligdag på møder, hvor alle lærerne er til stede. Hvis vi skal forholde os til vores deciderede hverdag, bliver diskussionerne hurtigt emotionelle, mens vi ved hjælp af termer som »fravær«, »elever på gangene«, »frikvar terer« eller lignende kan tale mere frit og konstruktivt. Hvis vi forholder os til konkrete tilfælde, har de fleste vanskeligt ved at frigøre sig fra det følelsesmæssige, og derfor kan det være godt at træne begreber og temaer i stedet. Her kan vi nemmere tale frit, uden at nogen føler sig trådt på – for vi taler nemlig ikke om enkelte klasser eller elever, men om et tema. folkeskolen@folkeskolen.dk

FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

K L I P F R A NETTET

29. oktober 2020 | kl. 12.58

Se forældretilfredsheden med din skole 170.584 Antal svar

Meget tilfreds

4.0 Gennemsnit

Meget utilfreds

Foto: Social og Indenrigsministeriet

Den første brugertilfredshedsundersøgelse af folkeskolen viser, at 74,2 procent af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med undervisningen. Men forskellene er store fra skole til skole. »Resultatet af undersøgelsen er en cadeau til de lærere, pædagoger og skoleledere, der hver dag gør en kæmpe indsats for at give børn og unge en god skolegang og en god tid i skolefritidsordningen. Men

18 /

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

undersøgelsen viser også, at der er forskel på brugertilfredsheden fra kommune til kommune og fra skole til skole. Vi skal derfor bruge undersøgelsen til at lære af hinanden, så vi i fællesskab – både politikere, ledere, medarbejdere og forældre – kan skabe en endnu bedre folkeskole og skolefritidsordning«, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en kommentar til offentliggørelsen af brugerundersøgelsen. 170.000 forældre svarede i løbet af foråret på spørgsmål om deres tilfredshed med deres børns skole og skolefritidsordning. På en skala fra 1 til 5, hvor 1 er »meget

utilfreds«, og 5 er »meget tilfreds«, giver forældrene både skoler og skolefritidsordninger 4,0 i gennemsnit på spørgsmålet om samlet tilfredshed. Tilfredsheden varierer dog mellem de enkelte kommuner og skoler. Formand for KL, borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard, siger: »Jeg håber, at man lokalt vil bruge undersøgelsens resultater til at fortsætte arbejdet med kvaliteten. Det er vigtigt, at kommunalpolitikerne overordnet bruger afsættet her i kommunens samlede kvalitetsarbejde, samtidig med at man på den enkelte skole ser på sine egne resultater og sætter ind dér, hvor der er behov«. kra@folkeskolen.dk

FIK DU Indstil din kollega til pris i naturfag LÆST: Find håndbog og podcast via linket www.folkeskolen.dk/1857507

28. oktober 2020 | kl. 12.02

27. oktober 2020 | kl. 05.00

27. oktober 2020 | kl. 10.31

21. oktober 2020 | kl. 13.16

Ghettopakken: 28 skoler risikerer udvidet tilsyn

Ulovligt elevfravær falder efter indførelse af straf

Mere end hver tiende elev dumpede sprogtest

DLF vil udbyde efteruddannelse

Som følge af ghettopakken er 28 folkeskoler nu udtaget og skal give en redegørelse, som kommer til at afgøre, om de kommer under »skærpet tilsyn« og i sidste ende risikerer at blive lukket. Skolerne skal senest midt i november redegøre for, blandt andet hvad de gør for at mindske andelen af elever, som ikke består dansk ved folkeskolens afgangseksamen i dansk, hvordan de arbejder med at nedbringe fravær blandt elever, og hvordan de bekæmper negativ social kontrol eleverne imellem.

Den omstridte fraværslov, der gør det muligt for kommunerne at stoppe børnechecken, ser ud til at have en effekt. I landets to største byer, København og Aarhus, er både antallet af sanktioner og antallet af elever med ulovligt højt fravær faldet markant. Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener, at der kan være flere ting, som spiller ind på, at fraværstallene falder. Han mener, at nogle skoler måske er blevet bedre til at registrere fravær, fordi konsekvenserne for forkert registrering er store.

I år var første år med stopprøver for børnehaveklassebørn på 40 skoler i ghettoområder. 128 elever dumpede tre sprogprøveforsøg sidste skoleår. Yderligere syv elever dumpede, efter at de havde taget det frivillige fjerde forsøg. Det viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet, som folkeskolen.dk har fået indsigt i. I alt blev der testet 1.100 elever. Det vil sige, at cirka 12 procent af eleverne dumpede. Corona har betydet en midlertidig lovændring, således at en dumpet sprogprøve i år ikke har forhindret elever i at fortsætte i 1. klasse.

DLF’s hovedstyrelse har besluttet at sætte gang i et treårigt forsøg med Lærerforeningen som udbyder af efteruddannelse til lærerne. Det første punkt i forsøget bliver at ansætte en konsulent, som kan søge fondsmidler og stå for at få afklaret, præcis hvad indholdet kan være. Blandt ideerne er et samarbejde med professionshøjskolerne om at udbyde diplomuddannelser på lærernes kerneområder. At udvikle efter- og videreuddannelse på nicheområder, som ikke løftes godt nok i dag – igen i samarbejde med professionshøjskolerne.

3. oktober 2020 | kl. 15.24

Kommunerne skal nu betale i gennemsnit 42.000 kroner mere om året for skole-hjem-platformen Aula, som samlet bliver 50 millioner kroner dyrere end hidtil beregnet, oplyser Kombit. »Som I alle ved, har debatten omkring indholdet i Aula længe gået højt, og input fra jer og jeres kolleger i kommunerne og fra andre brugere af Aula viser, at der er forventninger til, dels at Aula udvikles med flere funktioner, dels at flere af de funktioner, som alle-

Foto: Scanpix Ritzau

Prisen for Aula stiger med 50 millioner rede er sat i drift, bliver forbedret«, skriver Aula-teamet i det kommunale it-fællesskab Kombit i et nyhedsbrev til de kommunale Aulaprojektledere, som folkeskolen.dk er kommet i besiddelse af. »For at dette skal blive en realitet, er det nødvendigt at tilføre mere kapital til projektet«, lyder forklaringen. Samtidig forlænges og præciseres bindingsperioden fra otte til ti år, så tilslutningsaftalen nu udløber den 27. april 2030.

FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

K L I P F R A NETTET

2. september 2020 | kl. 14.40

TEMA CORONA

Sundhedsministeriet: Lærere kan bruge visir i skolen En række kommuner forbød lærerne at bruge mundbind eller visir i undervisningen. Men nu er formuleringerne om værnemidler i undervisningen ændret. På ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, herunder læreruddannelsen, skal de studerende fra torsdag 29. oktober bruge mundbind, når de bevæger sig rundt på uddannelsesstedet, for eksempel på gangene og i kantinen. De behøver ikke at have det på i klasselokalerne, men undervisere, der underviser i mere end to klasser eller hold i løbet af en dag, skal bære mundbind eller visir. I folkeskolen og på daginstitutionsområdet har vurderingen fra sundhedsmyndighederne

pandebånd og dækker hele ansigtet, men er gennemsigtige. Lærer Anna Ida Hedaa har tidligere på folkeskolen.dk fortalt, at hun har valgt at bruge visir i sin undervisning på Skolen ved Sundet i København: »Jeg

synes, at en fordel med visiret er, at der kan børnene rent faktisk se mine ansigtstræk. Rent pædagogisk synes jeg, at det giver mere mening, at de kan fornemme, om jeg er sur eller glad«. kra@folkeskolen.dk

28. oktober 2020 | kl. 05.00

20. oktober 2020 | kl. 04.52

165 skoler har haft mindst én klasse hjemsendt

Lærere smittes mindre med corona end andre faggrupper

På landsplan har 165 skoler haft mindst én klasse hjemsendt siden august. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Aalborg Kommune er en af de kommuner, der lige nu oplever en stigning i smittetallene, og det kan også mærkes på kommunens skoler. »Vi har 52 skoler i Aalborg Kommune, og 35 af dem har på nuværende tidspunkt

20 /

hidtil været, at der ikke var behov for værnemidler, og det har kommuner som blandt andre Høje-Taastrup, Ishøj, Holbæk og Aalborg brugt som argument for at sige blankt nej, hvis lærere ønskede at sikre sig selv og eleverne ved at undervise bag mundbind eller visir. Men med de nye retningslinjer for brugen af værnemidler står der nu: »Lærere og pædagoger i grundskolen og daginstitutioner kan bære visir«. Mundbind er altså fortsat ikke nævnt, men i stedet plasticvisirer, som sidder fast i et

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

haft smittetilfælde. Vi er oppe på omkring 27 medarbejdere, der dækker over både lærere, pædagoger og rengøringsassistenter, som har været smittet med corona. Det samme gælder cirka 64 elever, og så har over 1.000 været hjemsendt for at blive testet«, fortæller kommunens skolechef, Mads Jørgensen.

Lærere er en af de faggrupper, der smittes mindst med corona, viser tal fra Statens Serum Institut. Af tallene ses det, at der er mere coronasmitte i Danmark i blandt andet transportsektoren og hotel- og restaurationsbranchen. Undervisningssektoren derimod befinder sig i den lavere ende af

opgørelsen, når man kigger på andelen, der er testet positiv for corona, inden for faggrupper. »Når man kigger på den internationale litteratur, så er det det samme mønster, man ser, nemlig at der altså ikke er nogen øget risiko for lærerne«, lyder det fra Allan Randrup Thomsen, professor i virologi.

25. oktober 2020 | kl. 16.29

Minister: Der skal gøres ekstra rent på skolerne Eleverne må ikke blandes på tværs af klasser – bortset fra valghold. Og der skal gøres ekstra rent for at forebygge smitte. Sådan lyder det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet), der nu sender breve til skoler og kommuner for at understrege, at retningslinjerne skal overholdes. Hun kommer også med en løftet pegefinger til kommunerne, når det gælder ekstra fokus på rengøring og hygiejne på skolerne: »Pengene til ekstra rengøring er bevilget. De penge skal ud at arbejde på skoler og institutioner, fordi det er afgørende for at mindske smittespredningen«. 23. oktober 2020 | kl. 08.34

Sådan får du som lærer hurtigere svar på coronatest Foto: Thomas Arnbo

Lærere, der har været i tæt kontakt med elever eller kolleger, som er blevet smittet med corona, kan blive testet som »nære kontakter« og dermed få kortere ventetid. DLF har bedt Sundhedsstyrelsen præcisere, hvordan medlemmerne skal booke en test uden at skulle vente i flere dage. Lærere kan, når de betragtes som nære kontakter, blive testet i et andet system end almindelige coronatest, og forløbet skulle her være kortere, står der i en meddelelse, som DLF har sendt til de lokale lærerkredse. Nære kontakter skal testes to gange. Hvis den første test er negativ, og man ikke har nogen symptomer på covid-19, kan man gå på arbejde efter første test.

Målrettet 3.-5. klasse »For at få en fast track-testtid er det nødvendigt at bestille test via coronaopsporingsenheden på telefon 32 32 05 11 og ikke via coronaprøver. dk. Der er ikke tale om, at nogle faggrupper qua deres funktion eller stilling kan komme foran i køen. Det afgørende er, at man vurderes som værende en nær kontakt til en smittet«, forklarer fra DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.

20. oktober 2020 | kl. 04.52

Trods corona: Ingen udsving på trivselsmåling Selv ikke en måneds hjemmeundervisning og indførelse af håndvask- og afspritningsregimer har kunnet påvirke den årlige nationale måling af folkeskoleelevernes trivsel, der har ligget stabilt over årene. Overordnet set er resultaterne fra trivselsmålingerne på trods af ændringerne som følge af covid-19 på niveau med de foregående år, skriver undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til Folketingets Børne- og undervisningsudvalg. Elevernes trivsel er på samtlige parametre stort set uændret i sammenligning med de tidligere år. Som tidligere har flere elever

Buggi kobler eleven med den helt rigtige bog fra skolens PLC

både en højere social og en højere faglig trivsel, når forældrene har en videregående uddannelse. Flere elever med indvandrerbaggrund har en højere trivsel sammenlignet med elever af efterkommere og elever med dansk herkomst, når man kigger på den trivselsindikator, som kaldes »støtte og inspiration«. Men ser man på »social trivsel«, er der flere elever med dansk herkomst, der har en højere trivsel. For den generelle trivsel er der ikke nogen forskel i forhold til elevernes herkomst, viser det notat, undervisningsministeren har sendt til Folketinget.

Legende let søgning med emojis Årsabonnement kun 950,- ex moms Læs mere på dbc.dk/ produkter/buggi

PRØV SELV PÅ buggi.dk

FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

IT-SIKKERHED

INGEN GRÆNSER FOR DELING AF ELEVDATA Gennem ti års skolegang er der indsamlet, delt og sandsynligvis samkørt massive mængder data om Christian Wadskovs datter, uden at han er spurgt om samtykke. Helt lovligt, men stærkt bekymrende, mener han. Formanden for Dataetisk Råd er enig.

TEKST: ANDREAS BRØNS RIISE ILLUSTRATION: BO LUNDBERG

22 /

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

»D

er er masser af fokus på, hvordan man be skytter sine data mod Facebook og Google. Dem kan man i det mindste sige nej til. Det kan man ikke til staten. Når man indskriver sit barn i den danske folkeskole, giver man implicit samtykke til massiv dataindsamling og -samkørsel. Og man skal ikke engang oplyses om det«. Sådan lyder det fra Christian Wadskov. Da hans dat ter i sommer gik ud af folkeskolen efter ti års skolegang i Brøndby Kommune, søgte han aktindsigt i, hvilke data om hende der er samlet og delt mellem myndigheder og institutioner. Nu har han fået resultatet, og det er med hans egne ord »bekymrende, men desværre ikke overraskende«. »Man har altid samlet data. Men i dag er mængderne så store og mulighederne for samkørsel så mangfoldige, at jeg synes, man har et politisk forklaringsproblem. Og det bakker aktindsigten i mine øjne op om«, siger Chri stian Wadskov. Aktindsigten viser, at der af kommunen er indsamlet blandt andet helbredsoplysninger og oplysninger om datterens religiøse og filosofiske overbevisninger. Både følsomme og ikkefølsomme personoplysninger om dat teren ligger i dag på servere i i alt 15 forskellige lande fra Japan i øst til Argentina i vest. Oplysningerne er delt med andre kommuner, mini sterier, styrelser og private aktører som for eksempel leverandører af digitale læremidler. Alt sammen uden at Christian Wadskov på noget tidspunkt har skullet give samtykke eller er blevet oplyst om opsamling og deling af data. Han arbejder til daglig med programmering og it og beskriver sig selv som »langtfra nogen maskinstormer«. Han understreger desuden, at der i hans øjne intet ulov ligt afsløres i aktindsigten. »Men hvis man vil forstå, hvorfor jeg mener, at det er så problematisk, giver det mening at starte her«, siger

han og sætter en finger på den del af aktindsigten, hvor Brøndby Kommune begrunder dataindsamlingen.

Kommunen henviser til formålsparagraf

Ifølge lovgivningen skal myndighederne kunne angive, hvilken myndighedsopgave det er nødvendigt at indsamle data til for at kunne løse. I svaret på Christian Wadskovs aktindsigtsanmodning har Brøndby Kommune kort og godt henvist til paragraf 1 i folkeskoleloven – den såkaldte for målsparagraf, som udstikker de helt overordnede rammer for, hvad meningen er med, at eleverne går i folkeskole. Blandt andet at skolegangen skal give dem basale faglige kundskaber, fremme deres almene dannelse og forberede dem på at indgå som borgere i et demokratisk samfund. Desuden er der i svaret en linje med fra paragraf 2, der slår fast, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for elevernes skolegang. »Så må man bare konstatere, at så er der virkelig vide rammer. Det åbner i mine øjne en ladeport, for så er der vel ikke de data, man ikke kan indsamle«, siger Christian Wadskov. Den vurdering deler formand for It-Politisk Forening Jesper Lund. Foreningen arbejder for at sætte fokus på bor gernes rettigheder i informationssamfundet. »Bare at henvise til formålsparagraffen mener vi ikke er acceptabelt og heller ikke foreneligt med ordlyden i EU’s persondataforordning, GDPR. I den står, at det skal være klart, tydeligt og forudsigeligt for de berørte, hvilke personoplysninger der indsamles. Det kan man ikke sige, at det er her«, siger han. Jesper Lund understreger, at det offentlige som udgangs punkt er fritaget for at indhente samtykke til at indsamle data. Derfor påhviler der dem et ansvar for at være meget skarpe på at kunne påpege, på hvilket lovgrundlag det sker. »GDPR er som sådan set god nok, men problemet er, at holdningen til at begrunde sin dataindsamling i den of fentlige sektor ofte er meget laissez faire. Det er det her et FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

SÅDAN ER KOMMUNENS DATAFLOW

KOMMUNEN DELER PERSONDATA MED

Andre kommuner, Aula, digitale læremidler, IST, Meebook, Speedware, Ungsys, Danmarks Statistik, fælles bibliotekssystemer, KMD, Kombit, Rambøll, ministerier og styrelser, Systematic, KMD Nova, Tabulex SFO, Taxa, TEA.

Aktindsigt viser, hvilke personoplysninger Brøndby Kommune samler om børn og unge, og hvem de bliver delt med.

PERSONOPLYSNINGER OPBEVARES I 15 LANDE 24 /

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

USA Argentina Polen Ungarn Tyskland

Rumænien Tjekkiet Slovakiet Irland Storbritannien

Frankrig Holland Japan Danmark Sverige

KOMMUNEN INDSAMLER PERSONDATA OM

Navn, fødselsdato, køn, nationalitet, hjemadresse, helbredsoplysninger, cpr-nummer eller pasnummer, sprogpræferencer, civilstand, uddannelsesmæssige oplysninger, oplysninger vedrørende religiøs eller filosofisk overbevisning, foto og video.

VIRKSOMHEDER FÅR PERSONDATA

Private firmaer med databehandleraftale med Brøndby Kommune har indsamlet data om eleven. Systematic A/S KMD A/S Rambøll Meebook Speedware Google G Suite Digitale læremidler IST ApS Kombit A/S

FØLGENDE SYSTEMER UNDERSTØTTER DATABEHANDLINGEN Det vil sige, at data flyder igennem dem, men ikke lagres:

KMD Nova Tabulex Aula Meebook

TEA Digitale læremidler Fælles bibliotekssystem FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

IT-SIKKERHED

glimrende eksempel på, og dem ser vi mange af«, siger han.

Skolen er datasuperspreder

I aktindsigten har Christian Wadskov spurgt til, med hvilket lovgrundlag data om datteren er blevet samlet, og med hvilken hjemmel de er delt med andre myndigheder, institutioner og aktører. Det er i virkelighe den det sidste spørgsmål, han synes er mest interessant. »At dataene ligger i 15 lande, skyldes sand synligvis, at firmaer har udviklere og servere i de lande. Er der indgået en databehandleraf tale, er det fuldt lovligt. Det mest imponerende er egentlig mængden af lande«, siger Christian Wadskov, »og der kan altså ske fejl, så data pludselig er offentligt tilgængelige. Det er set før. Jo flere steder data er spredt, jo større er risikoen for det naturligvis«. »Men jeg er egentlig mere interesseret i at få at vide, hvordan dataene er brugt i Danmark. Hvordan de er flydt videre fra Brøndby Kom mune over i styrelser og ministerier og samkørt på kryds og tværs med andet data«. Brøndby Kommune har delt data med en række private og statslige aktører. Det frem går desuden af aktindsigten, at kommunen ikke har brugt dataene i egne forskningspro jekter. Men det betyder ikke, at de ikke kan være brugt til forskning i det hele taget, for de er delt med ministeriet, og her bliver spo ret koldt. I henhold til databeskyttelsesloven er mi nisteriet nemlig ikke forpligtet til at oplyse, hvordan det har behandlet og delt data, hvis det er gjort for at udøve forskning og udarbej de statistik med samfundsmæssig interesse. 26 /

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

»I mine øjne er enhver brug af personlige data et indgreb«. Johan Busse, formand for Dataetisk Råd

Det sker blandt andet ved, at man i højere og højere grad samkører data fra forskellige re gistre, der hører under forskellige ministerier og kommuner. Og det synes Christian Wad skov er bekymrende. »Algoritmer og kunstig intelligens udvikler sig så hurtigt i disse år, at det åbner for helt nye muligheder og faldgruber, når det kom mer til samkøring af registre«, siger han og fremhæver den såkaldte Gladsaxe-model som skrækeksempel. Her samkørte den sjællandske kommune personlige data om en række personlige for hold og brugte kunstig intelligens til at pege på tidlige indikationer på, i hvilke familier børn senere kunne blive særligt udsatte. Projektet blev efter massiv kritik stoppet i februar 2019.

Samme eksempel fremhæver formand for Dataetisk Råd Johan Busse som en af grundene til, at rådet i år netop sætter fokus på samkøring af data fra offentlige registre. Målet er, at arbejdet i løbet af efteråret skal munde ud i et redskab, myndighederne kan bruge til at vurdere de eventuelle etiske pro blemer ved den praksis. »Samkørsel af data i det offentlige er et af de knudepunkter, hvor samfundets brug af data ændrer sig meget hurtigt«, fortæller rådsformanden. »Vi ser, at der i stigende grad bliver udviklet ting uden politisk overvågning. Også tiltag, der i mine øjne er så indgribende, at de ikke bør eksistere, uden at der er taget politisk stilling til dem«. »I tilfældet med Gladsaxe-modellen er vi i hvert fald så langt ude, at der skal træffes po litisk beslutning om det. Og det er ikke givet, at vi her snakker om kommunalt niveau. Det kan godt være, at det skal op på folketingsni veau. Det skal i hvert fald ikke besluttes i en it-afdeling«, siger Johan Busse, der ud over at være formand for Dataetisk Råd er cand.jur. med erfaring fra stillinger i Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, for Folketingets Ombuds mand, som landsdommer i Østre Landsret og foreløbig 15 år som borgerrådgiver i Køben havns Kommune.

Frygter overstyring

Men hvad er egentlig problemet i, at der ind samles data, hvis det kan være med til at kva lificere grundlaget, man udvikler skolen og undervisningen på? Christian Wadskov peger på to problemstillinger. For det første mener han ikke, at da taene er særlig anvendelige på elev- eller

skoleniveau. Som eksempel peger han på de nationale test. De blev indført som både et redskab for politikerne og forvaltningerne til at holde øje med det faglige niveau i skolen og et pædagogisk redskab for lærerne til at få oplysninger om den enkelte elevs niveau på forskellige fagområder. Testene har dog vist sig at måle så usikkert på den enkelte elevs faglige niveau, at flere eksperter påpeger, at de reelt ikke kan bruges af lærerne som pædagogisk redskab. »Og så tjener det kun ét formål: Nemlig at være styringsredskab«, siger Christian Wad skov, som tilføjer: »Et andet godt eksempel er, at hvis en elev svarer i trivselsmålingen, at hun har ondt i maven, så er skolen faktisk forpligtet til at reagere på det. Men det kan den ikke, fordi målingerne er anonyme. De er dog ikke mere anonyme, end at man kan samkøre besva relserne med andre registerdata og afsløre, at elever med ondt i maven får dårligere karakterer. Det kommer næppe som en over raskelse for nogen«. Samme eksempel tjener ifølge Christian Wadskov som advarselslampe for, at bred dataindsamling kan ende med at erstatte indi viduel sagsbehandling. »Tankegangen er, at data får øje på afvigel ser fra normalen tidligere end mennesker, og jo tidligere man sætter ind, jo større udbytte. Det er teoretisk set fint nok, men omvendt er risikoen, at man giver store populationer samme tilbud, fordi data viser, at det gennem snitligt set har størst effekt. Mens man skruer ned for den individuelle sagsbehandling, som man reelt har krav på«, siger han.

Helliger målet midlet?

Fra både politisk og administrativt hold er der store forventninger til, at ny teknologi kan effektivisere den offentlige sektor og bruges til at blive klogere på sammenhænge, man ellers ikke ville få øje på, fortæller Johan Busse. Formålene er i og for sig gode nok, men det er ikke altid, at udbyttet står mål med de etiske problemstillinger, der opstår ved at indsamle og samkøre data, mener han. »Nu taler jeg muligvis ikke på hele rådets vegne, men i mine øjne er enhver brug af personlige data et indgreb. Hver gang man laver sådan et, skal man gøre sig meget klart, om målet helliger midlet. Om det er vigtigt nok, simpelthen«, siger Johan Busse. Som offentlig myndighed har man en sær ligt betroet rolle, der giver en lov til at for lange data, men som også forpligter en til at

have en høj grad af ordentlighed i omgangen med dem, påpeger rådsformanden. Ellers mi ster befolkningen tilliden, som er afgørende for, at vi kan opretholde samfundet, som vi kender det, mener han. »Man skal i udgangspunktet lade data ligge, medmindre man har gjort sig klart, at der er rigtig gode grunde til ikke at gøre det«, siger Johan Busse. Som far håber Christian Wadskov, at der kommer mere fokus på området fra politisk hold, og at lovgivningen bliver kigget efter i sømmene. Han frygter, at den i sin nuvæ rende form ikke er et tilstrækkeligt værn mod techgiganter som Google og Facebook. »Når først data er indsamlet, bliver de ikke slettet igen. En ting er, hvad det offentlige gør med vores børns data. Vi danskere er ham rende attraktive for firmaer, der lever af data, fordi vi har samlet persondata på entydigt kvantificerbare cpr-numre i 50 år. Det er en sjældenhed på verdensplan«, siger han. »Det eneste værn, man har mod misbrug, er en lovgivning, der kan ændres, uden at man af den grund er forpligtet til at slette data. Og så en fernis af anstændighed hos de ansvarlige, men den kan hurtigt blive slidt, når der bliver lagt pres på fra de store tech giganter«. Hvad synes du, at lærerne skal tage med sig? »Det er ikke lærerne, der indsamler data, og både høsten og den videre brug er lige så skjult for dem, som den er for forældrene. Men det ville være fantastisk, hvis flere blev op mærksomme på, hvor meget lærerne og skolen egentlig er med til at fodre maskinen«.

KOMMUNE OVERVEJER AT ÆNDRE PRAKSIS I et svar til Folkeskolen skriver Brøndby Kommune blandt andet: »Når det i fortegnelsen (i aktindsigten, redaktionen) er nævnt, at der behandles oplysninger om børn og unges religiøse overbevisning, skyldes det, at skolerne er nødt til at vide, hvilke børn der går til konfirmationsundervisning i skoletiden. Og der kan være andre konkrete situationer, hvor forældre selv giver oplysninger om familiens religiøse tilhørsforhold, fordi man ønsker, at der tages hensyn hertil. Når vi i fortegnelsen over behandlingsaktiviteter citerer formålsparagraffen i folkeskoleloven, er det ikke udtryk for, at vi opfatter formålsparagraffen som det retlige grundlag for behandling af personoplysninger. Det er blot for at give en overordnet beskrivelse af den samlede myndighedsopgave, som kommunerne har i forhold til at drive folkeskoler. Vi vil dog overveje at opliste de mere specifikke myndighedsopgaver i en fremtidig revidering af fortegnelsen for at undgå misforståelser«.

abr@folkeskolen.dk Både datteren og skolens navn er redaktionen bekendt, redaktionen

FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

IT-SIKKERHED

Forsker:

Alt for blind tillid til data »Letkøbt«. Sådan beskriver forsker i per sondataret ved Syddansk Universitet Ayo Næsborg-Andersen Brøndby Kommunes henvisning til folkeskolens formålsparagraf som begrundelse for at indsamle personlige oplysninger om eleverne. »Ideelt set skal man hver gang sætte sig ned og overveje, hvorfor man har brug for data, inden man indsamler dem. Og der kan være mange gode grunde«, siger hun. »For eksempel giver det mening at indsam le elevernes adresse for at finde ud af, hvilket skoledistrikt de bor i. Der er faktisk som regel en konkret grund til, at man indhenter forskellige typer af oplysninger. Men den skal gerne konkretiseres mere end ’vi skal kunne drive en folkeskole’, som jo reelt er begrun delsen her«. Ifølge Ayo Næsborg-Andersen er begrun delsen udtryk for en generel tendens, hvor myndighederne som udgangspunkt hellere indsamler for meget data end for lidt. »Min personlige oplevelse er, at der er en alt for blind tillid til, at mere data kan løse flere problemer. Det kan det i nogle tilfælde, men ikke i alle. Og man er nødt til at blive skarpere på, hvornår mere dataindsamling reelt er svaret på et problem«, siger hun. 28 /

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

»Der er en alt for blind tillid til, at mere data kan løse flere problemer«. Ayo Næsborg-Andersen, forsker i persondataret

»For det første kræver det, at man har resurserne til at følge op. For det andet er problemet ofte ikke, at man har for lidt data, men nærmere at man ikke ved, hvordan man skal løse problemet. Og hvorfor vil man så pege på det? Fokus er simpelthen på det forkerte led i kæden«. Ifølge det såkaldte officialprincip i for valtningsloven skal en sag være belyst så vidt muligt, inden man træffer afgørelse. Det kan man vel bedre sikre med mere data end med mindre? »Forvaltningsloven er skrevet i 80’erne og bygger på principper fra enevældets

indførelse. Man havde næppe Big Data med i overvejelserne«, siger Ayo NæsborgAndersen. »Dengang var oplysninger besværlige at skaffe og resursekrævende at opbevare. I dag er det vendt på hovedet. Det er supernemt at indsamle og opbevare data. Vi er nødt til at overveje, hvad vi gør med de muligheder, der ikke var taget højde for, da vi indrettede sam fundet, som vi kender det i dag«. Forskeren deler Christian Wadskovs bekymring for, at bred dataindsamling kan ende med at gå ud over den individuelle sagsbehandling. »Jo mere præcise algoritmerne bliver på normgruppen, jo mere upræcise bliver de på randgrupperne. Det kan godt være, man bliver bedre til at hjælpe flertallet, men dårligere til at hjælpe dem, der virkelig har brug for det«, siger hun. »Mange kommuner vil nok takke ja til et system, som med 80 procents nøjagtighed kan forudsige, hvem der vil have gavn af et specifikt tilbud, der kan afhjælpe, at de senere bliver langtidsledige. Men kan vi som samfund leve med, at en ud af fem af en al goritme får udpeget det forkerte tilbud?« abr@folkeskolen.dk

Foto: iStock

SPOT

V E D CA M I L L A J Ø R G E N S E N / CA J @ F O L K E S KO L E N . D K

ØKOLOGISK GÅRDLIV PÅ AFSTAND Kunne du og dine elever tænke jer at komme på besøg på en vaskeægte bondegård med svineproduktion? Så er et virtuelt undervisningstilbud fra Hestbjerg Økologi måske noget for dig og din klasse. I kan få onlinebesøg fra gården, hvor der vil være fokus på

produktion af fødevarer i Danmark, udfordringerne ved at arbejde med levende dyr, og hvordan Hestbjerg Økologi sikrer det gode dyreliv. På deres hjemmeside kan I se, hvordan I bestiller et besøg, og hvordan I kan få tilsendt undervisningsmateriale.

Bliv opfindere med »Matematikkens Dag«

Læs mere: dkmat.dk/konkurrencen-matematikkens-dag-2020/

Komiker sætter fokus på internetkulturen Foto: C:ntact

Foto: Forlaget Matematik

I forbindelse med »Matematikkens Dag« den 12. november kan dine elever deltage i en sjov konkurrence, hvor de skal opfinde et nyt spil eller en ny sport. Skolen skal udvælge en vinderidé inden for både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, så alle elever kan være med. Enhver sportsgren har sine egne regler, og dem skal i skrive ned og indsende til Danmarks Matematiklærerforening senest den 18. november. Eleverne må gerne tegne tegninger eller tage billeder, som understøtter ideen. Kan I måske inddrage matematik eller et andet fag i jeres idé?

Book tid: hestbjerg.dk

Internettet optager en større og større del af unge menneskers liv og virkelighed. I projektet »Had ved første klik«, som er produceret af medie- og teaterorganisationen C:ntact, sættes der fokus på de negative aspekter af internetkulturen – og ikke mindst hvilke konsekvenser ens handlinger kan have. Projektet består af tre formater: et standupshow med komiker Martin Nørgaard, YouTube-videoer om unges adfærd på nettet og undervisningsmateriale med øvelser om faktuel viden vedrørende internetkultur målrettet elever i udskolingen. Showet med Martin Nørgaard er gratis, og tilmelding foregår via booking@contact.dk. Se mere: contact.dk/forestilling/had/

FRA 70KR. MASSER AF SJOV OG LÆRING I 2021

PR. ELEV/LÆRER INKL. ENTRÉ & TURPAS

Brug Danmarks største klasselokale Du kan allerede nu booke undervisningsforløb og Faglige Dage. Tilrettelæg selv dagen for din klasse til Faglige Dage, hvor du vælger opgaver i vores app eller på tivoli.dk. Vælger du et vores mange motiverende forløb, giver Tivolis undervisere dine elever et helt nyt syn på emner som energiformer, 1800-tallet, PH og hans lamper og meget mere. Tilmeld din klasse på

WWW.TIVOLI.DK/DA/SKOLER Orienter jer også her om Tivolis Covid-19 tiltag

WWW.TIVOLI.DK/DA/PRAKTISK/PAS+PAA+HINANDEN

“DER ER RIGTIG MANGE AF DE FORSØG ELEVERNE LAVER HERINDE, MAN KAN BRUGE DIREKTE I UNDERVISNINGEN.” Lærer, Ådalens Skole

FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

DEBAT Drop »understøttende« undervisning DLF MENER REGITZE FLANNOV FORMAND FOR DLF’S UNDERVISNINGSUDVALG

Hvad er god, gedigen og motiverende under visning? Vi har i vores folkeskoleideal formu leret det som en undervisning, der er mang foldig, og som gennem forskellige arbejdsfor mer skaber rum for fordybelse, eksperimenter, samtale, undren, refleksion og erkendelse. En undervisning, der med udgangspunkt i fagene udvikler elevernes teoretiske, kropslige, prakti ske og æstetiske erkendelse. Idealet er en nærværende og engageret un dervisning, som giver mening, og som er et rigtig godt udgangspunkt for, at alle elever bli ver udfordret og har mulighed for at udvikle deres fulde potentiale. En fornuftig vekselvirk ning mellem teori og praksis, der understøtter mangfoldighed, nysgerrighed og variation, og som bygger på gode relationer mellem lærere og elever samt et stærkt klassefællesskab. En undervisning med gæster, besøg til erhverv og kultur, kreativitet, bevægelse og meget andet. Men har vi de rette betingelser for at levere den undervisning, som er beskrevet i idealet? Når eleverne efterspørger praksisnær og vari eret undervisning, og når vi som lærere efter spørger bedre muligheder og øget professionelt råderum, må vi finde svar i fællesskab og ska be rammer for, at lærerne – med øje for formå let med undervisningen – har frihed til at bruge deres faglighed og professionelle dømmekraft. Hvis vi skal understøtte det, må vi bruge de begrænsede resurser bedst muligt. Man kunne for eksempel hente resurser til undervisnin gen ved at afskaffe den »understøttende« un dervisning. Det er en kunstig opdeling af un dervisningsbegrebet, som i værste fald har un 30 /

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

derstøttet en stereotyp opfattelse af, at såkaldt »almindelig« undervisning er en teoretisk, lidt kedelig størrelse, og så skal det spændende foregå i den »understøttende« undervisning. Intet kunne være mere forkert, jævnfør oven stående ideal for god og motiverende under visning. Vi skal gøre op med den kunstige og forkerte opdeling og bruge resurserne på målrettet at sikre mulighederne for den gode undervisning, som alle parter omkring skolen efterspørger.

Det er en kunstig opdeling af undervisningsbegrebet, som i værste fald har understøttet en stereotyp opfattelse af, at såkaldt »almindelig« undervisning er en teoretisk, lidt kedelig størrelse.

Muhammedtegningerne i skolen »Når emnet er ytringsfrihed, taler man vel også om billedpornografiens frigivelse i 1969. Formodentlig uden at vise pornofilm?« Lars Pedersen, kredsformand, Haders lev Lærerforening »Jeg læser ikke om politikere, som er klar til at give os bevæbnede vagter på skolerne, skudsikre veste og andet isenkram, nu hvor vi åbenbart skal tage kuglerne for deres ideologiske korstog ...«. Per Frederiksen (specialklasselærer) »Hvis der ikke er et pædagogisk, fag ligt og didaktisk råderum på skolerne og for lærerne, hvilken skole får vi så?« Leif Plaugborg, kredsformand, Randers Lærerforening Kommentarer på folkeskolen.dk til artiklen: »Lærerformand om Muhammed-tegninger: Ikke noget, man skal afgøre på Christiansborg«.

NYHED Studietur til Bornholm 5 dg./4 nt fra kr 2.090

Deltag i debatten Du kan selv lægge debatindlæg på folkeskolen.dk/debat. Du kan også sende dit indlæg (højst 1.750 tegn) til fagbladet Folkeskolen på folkeskolen@folkeskolen.dk. Skriv debatindlæg i emnefeltet. Debat fra folkeskolen.dk og indlæg sendt på mail optages i bladet, i det omfang der er plads. FORDELE: • Dag-til-dag program • Fast ‘grøn dag’ • Forslag til aktiviteter

Efteruddannelse: Ja tak til, at DLF tager medansvar

Udfordr jer selv med rappelling og klatring på klipperne og styrk teamånden. Hæng ud ved røgerierne i fiskerlandsbyer, smag Bornholms grønne omstilling – og tag på cykeltur dybt ind i Bornholms indre. Dag til dag program Dag 1: Ankomst til Bornholm Dag 2: Grøn dag: Bæredygtighed, klima m.m. Dag 3: Akademisk dag (valgfrit) Dag 4: Eventyr & Team building (valgfrit) Dag 5: Hjemrejse fra Bornholm Prisen er en FRA-pris i kr./person inkl. 4 nt. på Gudhjem Hostel eller lign. | Alle måltider | Rengøringsgebyr | Transfer til/fra Rønne | Grøn dag (dag 2): Hamp & Gårdbesøg & guidede cykelture | Cykelleje

Studietur til København fra kr. 1.855,-

Jan Frejlev, lærer og tillidsrepræsentant, København

Ring 65 65 65 63 | group@benns.dk Jeg synes, at det er en god ide, at DLF tager medansvar for, at medlemmerne kan blive efteruddannet. Alt for mange lærere må nøjes med at gøre sig dygtigere via egen praksis og kollegasamarbejde. Det kommer man langt med. Over tid skal der også hældes ny viden, nye tankerredskaber og metoder ind i selv den bedste lærer. Kommunerne forstår ikke, at efteruddannelse er en del af en god per sonalepolitik på skoleområdet. Det kommer ikke til at ændre sig. Det vil være bedst, hvis DLF udbyder kurser, som har så meget faglig tyngde, at det giver ECTS, fordi det både dokumente rer den faglige tyngde i kurserne og giver et lille lønløft. Kommunerne har alt for længe forsømt at opdatere lærernes faglige niveau. Alt for man ge penge er spildt på effektløse kurser. Jeg har været lærer i mere end ti år, og jeg har fået et ekstra linjefag og et årskursus i forrige årtu sinde. Ved siden af har jeg været privilegeret

og i perioder været tillidsrepræsentant for kolleger. De kurser, som jeg deltaget i i DLFregi, har suverænt været de bedste kurser i min lærertid. Der er ingen tvivl om, at DLF har viden og indsigt til at løfte opgaven. Selvfølgelig har jeg også deltaget i en per lerække af korte inspirationskurser, hvor ind holdet sjældent kunne bruges i virkeligheden, fordi kurset var kort og indholdet overfladisk. Især i årene omkring iværksættelsen af sko lereformen stak det helt af. Enorme summer blev spildt på kurser, som primært havde den effekt, at politikerne kunne dokumentere, at de investerede i et fagligt løft af lærerne. Jeg ønsker ikke at hænge nogle kursusudbydere ud, for de tilbød blot det, som kommunerne havde bestilt. Det vil være spild af medlem mernes penge, hvis DLF går ind i markedet for korte kurser. Det marked er mættet. Min konklusion: Ja tak til DLF-kurser med faglig tyngde. Nej tak til flere små kurser. Ja tak til DLF-kurser for alle medlemmer over tid.

Fuld tryghed på studieturen Tag en uforpligtende snak med vores erfarne rejserådgivere om de store fordele ved at booke studieturen hos os.

I en tid med flere spørgsmål end svar sidder vi klar til at hjælpe! Hos os er gode råd gratis.

Kontakt en rejserådgiver på 70 22 88 70

alfatravel.dk

FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

DEBAT

SERIE

INTEGRATION I SKOLEN

Gør brug af elevernes motivation

Elever af anden etnisk herkomst end dansk er generelt ivrige efter at lære og har en positiv oplevelse af undervisningen og lærerne i folkeskolen. Alligevel halter de fagligt efter elever med dansk baggrund, viser den seneste rapport fra Pisa Etnisk. I denne serie taler Folkeskolen med praktikere og forskere om, hvordan vi hjælper integrationen på vej i skolen. Dette blad: Unge med indvandrerbaggrunds drivkraft i forhold til skole. Nr. 18: Farlige fordomme i skole-hjemsamarbejdet. Nr. 17: Eksemplets kraft gennem den gode lærer-elev-relation.

Unge med indvandrerbaggrund har på mange områder dårligere forudsætninger for at klare sig godt fagligt i skolen end unge uden indvandrerbaggrund. Men de har også nogle fordele, viser resultater fra Pisa Etnisk 2018. KRONIK LOUISE BEUCHERT, PH.D. OG FORSKER, OG SIDSEL VIVE JENSEN, PH.D. OG FORSKER, VIVE – DET NATIONALE FORSKNINGS- OG ANALYSECENTER FOR VELFÆRD

Siden 2000 har Danmark deltaget i den inter nationale Pisa-undersøgelse af 15-årige skole elevers faglige kompetencer. Selv om hoved vægten ligger på de faglige kompetenceområ der, indeholder Pisa også andre mål end de strengt faglige. I den seneste Pisa-rapport om elever med indvandrerbaggrund har vi ved hjælp af nogle af de ikkefaglige mål under søgt, hvordan elevernes tilgang til læring er. Her klarer elever med indvandrerbaggrund sig gennemsnitligt bedre på flere områder end elever uden indvandrerbaggrund. Pisa vurderer elevernes tilgang til læring ud fra tre mål: motivation, ambition og indsats. Her viser en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) af danske elever, at elever med indvandrerbag grund i gennemsnit er mere motiverede for at opbygge deres kompetencer end elever uden indvandrerbaggrund. De svarer for eksempel i højere grad bekræftende på, at de finder glæde 32 /

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

ved at arbejde så hårdt, de kan, og at de bliver ved, til de er færdige, når først de er begyndt på en opgave. De er i gennemsnit også mere ambitiøse end elever uden indvandrerbag grund. De svarer for eksempel i højere grad be kræftende på, at deres mål er at lære så meget som muligt og blive rigtig gode til det, de lærer i timerne. Ser vi på elever med sammenligne lige socioøkonomiske baggrunde, udtrykker elever med indvandrerbaggrund også i højere grad, at det er vigtigt at gøre sig umage i skolen. Lignende forskelle fremgår af en rapport om unges uddannelsesvalg, som Danmarks Evalue ringsinstitut (Eva) har udgivet i 2018: Unge med ikkevestlig baggrund oplever generelt en stær kere motivation for skolearbejdet og er mere vedholdende end andre unge. Hverken Pisa eller andre undersøgelser har forklaret, hvorfor elever med indvandrerbaggrund skiller sig posi tivt ud på disse områder, men en del af årsagen skal formodentlig findes hos forældrene. Både

Evas rapport og en SFI-rapport fra 2017 om unge med anden etnisk baggrund i Danmark viser, at forældre med indvandrerbaggrund tillægger skole og uddannelse større betydning end forældre uden indvandrerbaggrund.

Nyttig viden for lærere

De unges motivation for at gøre sig umage i skolen er med stor sandsynlighed påvir ket af forældrenes syn på uddannelse som betydningsfuld og afgørende for kvaliteten af de unges fremtidige voksenliv. Denne for tolkning understøttes af Pisa Etnisk-undersø gelsen, hvor vi ser en sammenhæng mellem niveauet af oplevet forældrestøtte og niveauet af motivation og ambition: Jo højere støtte fra forældrene, desto højere motivation og ambi tion har de unge med indvandrerbaggrund. Uanset årsagen til, at elever med indvan drerbaggrund har denne positive tilgang til læring, bør det alt andet lige være en fordel, at de generelt set er ambitiøse og motiverede for at lære. Motivation og indsats hænger sammen med læsekompetence. Det viser Pisa Etnisk: Jo vigtigere eleverne mener, det er at gøre sig umage i skolen, og jo mere motiverede de er for at arbejde for at opnå et godt resultat, desto bedre er deres læsekompetencer.

Illustration: Peter Berke

For lærere kan dette være nyttig viden: Unge med indvandrerbaggrund synes at have en vilje og en drivkraft i forhold til skole og uddannelse, som ser ud til at have en positiv indflydelse på deres faglige kompetencer. Kan den drivkraft forløses bedre? Her

spiller undervisere og andre fagprofessio nelle, der beskæftiger sig med unge med indvandrerbaggrund, en afgørende rolle. I Pisa Etnisk finder vi forskellige tegn på, at der er plads til forbedring på dette område. For elever med indvandrerbaggrund oplever

i mindre grad end elever uden indvandrer baggrund at få støtte fra læreren, for eksem pel i form af at læreren bliver ved med at undervise, indtil eleverne forstår. Samtidig ses en svagere sammenhæng mellem lærer støtte, motivation, ambition og indsats for elevgruppen med indvandrerbaggrund end for den øvrige elevgruppe (se også Folkesko len nummer 17, redaktionen). Der er altså grund til at undersøge nærmere, om elever med indvandrerbaggrund støttes passende og tilstrækkeligt. Selv om forskellene i tilgangen til læring hviler på elevernes egne vurderinger, er det høje niveau af motivation og ambition hos ele ver med indvandrerbaggrund bemærkelses værdigt og bør give stof til eftertanke. Netop fordi elever med indvandrerbaggrund ofte skiller sig negativt ud i sammenligning med elever uden indvandrerbaggrund, kan elever nes personlige ambitioner og motivation være en styrkeposition, hvorfra de kan udvikle sig. Det er under alle omstændigheder væ sentligt, at vi bliver opmærksomme på, at elever med indvandrerbaggrund – på trods af deres gennemsnitligt dårligere udgangspunkt i kraft af deres opvækstvilkår – også i nogle tilfælde har fordele i forhold til andre elever. Måske kan disse fordele i endnu højere grad sættes i spil for at understøtte elevernes faglige udvikling og uddannelsesmæssige muligheder. Vive udgiver en særskilt Pisa-rapport med fokus på elever med indvandrerbaggrund: Pisa Etnisk 2018 (udkom i juni 2020). I Pisa henviser ind vandrerbaggrund til elever, hvor begge forældre er født uden for Danmark. I Danmark udvælges en større gruppe af elever med indvandrerbag grund til at deltage i Pisa-undersøgelsen, så det er muligt at udarbejde særskilte analyser af denne elevgruppe. I alle analyser er elevernes besvarelser vægtet, så svar fra elever med ind vandrerbaggrund kun udgør et repræsentativt udsnit af alle elever. I alle Pisa Etnisk-analyser klarer elever med indvandrerbaggrund sig dårligere fagligt (både i dansk, matematik og naturfag) end elever uden indvandrerbaggrund. Forskellen mindskes, men forsvinder ikke helt, når man tager højde for, at elever med indvandrerbaggrund har en gen nemsnitligt svagere socioøkonomisk baggrund end elever uden indvandrerbaggrund. Pisa 2018 er finansieret af Børne- og Under visningsministeriet og gennemført i samarbejde mellem Vive, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og Danmarks Statistik. FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

AFGANGSPRØVER

SÅDAN ÆNDREDE KARAKTERERNE SIG, DA SKOLEN BLEV PRØVELØS Flere elever fik høje snit

Andelen af forskellige karaktersnit Under 2

2-3,99

4-6,99

7-9,99

10-12

2020

2017-2019 2,1 %

17,1 %

1,3 %

9,4 %

15,5 %

29,8 %

32,1 %

41,7 % 41,6 %

Færre elever dumpede skolens to største fag

Andel af elever med karakter under 2 i både dansk og matematik

7,2 % 2019

34 /

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

4,2 % 2020

Skriftlige karakterer er rykket op i top-10

Andel af 12-taller i mundtlige og skriftlige prøver

Mere ligelig fordeling af topkarakterer

Karakterfordelingen ved de skriftlige og mundtlige prøver

Top-10 (2020) %

2017-2019

2020

Mundtlig engelsk 17,6 Mundtlig dansk 15,2 Matematik med hjælpemidler

14,1

Matematik uden hjælpemidler

13,2

Skriftlige

-3 Mundtlige

Historie (mundtlig) 12,5

0,1 % 0,2 % 0,1 % 0,2 %

Mundtlig fransk 12,5 Skriftlig engelsk 11,7 Samfundsfag (mundtlig)

11,6

Mundtlig matematik

10,6

Skriftlig fysik/kemi

10,5

Top-10 (2017-2019)

Kristendomskundskab (mundtlig)

27,3

Skriftlige

00 Mundtlige

Skriftlige

02 Mundtlige

Mundtlig dansk 26,5 Historie (mundtlig) 26,2 Samfundsfag (mundtlig)

26,0

Mundtlig engelsk

25,6

Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi (praktisk/mundtlig)

23,1 18,1

Mundtlig fransk

15,5

Mundtlig tysk

12,6

1,6 % 2,2 % 1,9 %

9,8 % 7,7 % 10,0 % 7,9 %

24,4 %

Skriftlige

20,7 %

18,3 %

Mundtlige

Idræt (fagspecifik) 22,5 Mundtlig matematik

3,5 %

19,3 %

34 %

Skriftlige

34,6 %

23,4 %

Mundtlige

31,2 %

20,6 %

Skriftlige

SÅDAN GJORDE VI

Sammenligningen bygger på både de lovbundne prøver og udtræksprøverne. Data stammer fra Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus.

21,4 %

Mundtlige

Fagbladet Folkeskolen har undersøgt, hvilke karakterer der er givet ved alle de mundtlige og skriftlige afgangsprøver i årene 2017, 2018 og 2019. Prøvekaraktererne er derefter sammenlignet med dette års karaktergivning, som alene bygger på elevernes sidste standpunktskarakterer.

25,1 %

26,6 %

Skriftlige

12 Mundtlige

7,7 % 10,1 % 24,6 % 12,9 %

FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

AFGANGSPRØVER

12.000 FÆRRE 12-TALLER Årets afgangselever forlod folkeskolen uden at have været oppe til en eneste afgangsprøve. Det gav 23 procent færre 12-taller end normalt. Til gengæld var karakterfordelingen for en gangs skyld på linje med intentionen bag karakterskalaen – og formentlig mere retvisende for elevernes niveau, mener eksperter. TEKST: SEBASTIAN BJERRIL

raværet af afgangsprøver betød et voldsomt fald i antallet af 12-taller på elevernes eksamensbeviser. Folke skolen har regnet på årets karakterer i Børne- og Undervisningsministeriets data varehus, og her viser det sig, at der i år blev givet 12.448 færre topkarakterer sammenlignet med sidste år. Det svarer til en nedgang på 23,1 procent, hvis man sammenligner med gennemsnittet af 12-taller fra de seneste tre år med prøver. Regeringen valgte tilbage i foråret at aflyse alle sommerens prøver i folkeskolen og betrag te elevernes standpunktskarakterer som årets prøvekarakterer. Ved første øjekast så aflysnin gen ud til slet ikke at have rykket ved noget. Karaktergennemsnittet var præcis det samme som sidste år. Men Folkeskolens beregninger viser, at der under overfladen gemmer sig et markant andet karaktermønster end normalt. Den massive nedgang i 12-taller viser sig alene at skyldes fraværet af de mundtlige prø ver. Beregningerne viser nemlig, at det er her, eleverne normalt henter langt hovedparten af deres topkarakterer. I årene 2017, 2018 og 2019 var 24,6 pro cent af de mundtlige prøvekarakterer karak terskalaens højeste, mens kun 7,7 procent af de skriftlige prøvekarakterer var 12-taller. I år blev fordelingen af mundtlige og skriftlige topkarakterer langt mere ligelig. I sommerens 36 /

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

eksamensbeviser var der halvt så mange mundtlige 12-taller som normalt, mens ti pro cent af de skriftlige karakterer landede på et 12-tal.

Årets resultat tæt på det ønskede

Ifølge to eksperter, der begge står bag sidste års evaluering af 7-trinsskalaen – som var startskuddet til, at der politisk er planer om at justere skalaen – er det på ingen måde hensigten, at der skal være forskel på mulig hederne for at score et 12-tal, alt efter om det er en skriftlig eller mundtlig prøve. »Det er på ingen måde intentionen. Det virker til at være et emne, der ikke har været så langt fremme i diskussionerne om evalu eringen, selv om det faktisk er skrevet frem i evalueringens hovedrapport. Det ændrer dog ikke ved, at det ikke er meningen«, fortæller seniorkonsulent hos Danmarks Evalueringsin stitut (Eva) Mathias Tolstrup Wester. Seniorforsker hos Det Nationale Forsk nings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) Tine Louise Mundbjerg Eriksen er enig. »Ideen har været, at karaktererne over tid ville følge en normalfordeling, og hvis der blev givet for mange 12-taller, så skulle man justere fagets læringsmål. Karakterkommis sionen forestillede sig oprindeligt, at der ville være en forskel på de skriftlige og mundtlige karakterer, men jeg tror ikke, at de havde

forestillet sig, at den ville være så stor«, siger hun med henvisning til den kommission, der i 2005 foreslog 7-trinsskalaen. »Man har haft meget fokus på, at der bliver givet for mange 12-taller på de videre gående uddannelser, men her har man typisk ikke både en skriftlig og mundtlig eksamen. Så dér kan vi ikke rigtigt sammenligne de to prøveformer«, tilføjer hun.

Der er brug for at se på forskellen på de mundtlige og skriftlige karakterer. Peter Allerup, professor

Kommissionen introducerede ved indførelse af 7-trinsskalaen, at elevernes karakterer fremover skulle følge en såkaldt »normalfordeling«, der skulle sikre en be stemt fordeling af karaktererne overalt i ud dannelsessystemet. Med denne fordeling for

Sig din mening øje er det meningen, at hver tiende karakter skal være et 12-tal. Derfor er andelen af 12-taller i år faktisk langt tættere på det ønskede end normalt, fortæller Mathias Tolstrup Wester.

Mundtlige kontra skriftlige prøver

Begge peger på, at de høje mundtlige prøve karakterer formentlig skyldes, at den mundt lige prøveform ikke giver samme muligheder for at teste eleverne bredt i fagenes mål. »20 minutter er meget kort tid at vurdere eleven på, og du kan slet ikke komme rundt om faget. Og det er også meget kort tid til at vurdere, om eleven for eksempel ligger til et 10- eller 12-tal. Det tror jeg er de største årsa ger til, at vi ser de her ekstreme karakterer, som vi kalder yderkaraktererne. De skriftlige prøveformer kommer lettere omkring flere dele af faget, så bedømmerne har flere infor mationer at bedømme på. Derfor er det let tere at manøvrere rundt i karaktererne, fordi de vurderer eleverne på et bredere grundlag«, siger Tine Louise Mundbjerg Eriksen. Mathias Tolstrup Wester peger desuden på, at det kan være svært at finde det rette bedømmelsesniveau fra start ved de mundt lige prøver. »Der er en fare for, at du kommer til at starte for højt. Hvis de efterfølgende elever er endnu dygtigere, så kan du jo ikke efter følgende nedjustere karakteren for dem, der startede. Med de skriftlige prøver er der et større sammenligningsgrundlag, hvilket så omvendt kan betyde, at man kommer til at bruge karakterskalaen relativt, hvilket faktisk heller ikke er meningen«, siger han. Professor emeritus i pædagogisk statistisk Peter Allerup peger på endnu en helt afgøren de forskel på de skriftlige og mundtlige karak terer. Han mener, at hovedforklaringen er, at man som noget helt særligt for grundskoleni veau regulerer de skriftlige prøvekarakterer. »De skriftlige karakterer reguleres via en indledende stikprøve, som giver mulighed for at lave en omsætningstabel, hvor man så flyt ter grænserne for, hvad der skal til for, at man regner med at kunne ramme for eksempel de cirka ti procent 12-taller. Det gør man kun på grundskoleniveau«.

Er standpunktskarakterer mere fair?

Men selv om karakterfordelingerne viser, at der er langt større sandsynlighed for at opnå topkarakterer ved de mundtlige prøver, mener eksperterne ikke, at man nødvendigvis kan tale om, at de mundtlige prøver er for lette. »Selv om der bliver givet for mange 12-tal ler ved de mundtlige prøver, er det ikke nød vendigvis udtryk for, at det ikke er retvisende. Det kan være et resultat af, at eleverne er rig tig gode til at gå op i lige præcis det, de træk ker«, siger Mathias Tolstrup Wester og peger på, at dette års karakterer formentlig gav et bedre billede af elevernes generelle faglige niveau, fordi de bygger på et langt bredere informationsniveau end et øjebliksbillede til en prøve. Ingen af de tre anbefaler på baggrund af årets karaktergivning helt at kvitte de almin delige afgangsprøver. Men de peger på, at årets karakterer kan give anledning til at gen tænke prøverne og karakterernes generelle betydning. »Et vigtigt element i at sikre en fair karak tergivning er, at eleverne skal til eksamen og få en uvildig bedømmelse af andre end deres egne lærere. Omvendt kan vi også se, at færre elever i år har fået under 02 i dansk og ma tematik, hvilket jo er rigtig positivt. Så vi skal også være opmærksomme på, hvad det er for et pres, vi udsætter børnene for, når de går til eksamen. Så måske det er værd at overveje, om adgangskravet til deres videre færd i ud dannelsessystemet alene kunne være deres standpunktskarakterer«, siger Tine Louise Mundbjerg Eriksen. Ifølge Peter Allerup bør en kommende justering af karakterskalaen byde på tydeli gere rammer for, hvad folkeskoleelevernes prøvekarakterer er til for. »Man bør være mere klar på, hvad det er, man vil bruge karaktererne til. Skal de bruges til at kunne sammenligne fagligheden år for år? Eller skal det bare være en medde lelse hjem til forældrene? Eller skal de mest være et adgangskrav til videre uddannelse for øje? Og så synes jeg, at der er brug for at se på forskellen på de mundtlige og skriftlige karakterer«.

Du er lærer. Du har holdninger til dit fag og skolen. Så vil Folkeskolen gerne høre din mening. Meld dig til Folkeskolens lærerpanel. Det sagde lærerpanelet:

38 %

betaler for materialer til klassen af egen lomme

Lige nu søger vi nye medlemmer til Folkeskolens lærerpanel. To til tre gange om året udsender vi en kort undersøgelse på mail, hvor vi spørger til lærerpanelets mening om aktuelle skolepolitiske emner eller hverdagen som lærer i folkeskolen. Du kan tilmelde dig på folkeskolen.dk/lærerpanel

bje@folkeskolen.dk

FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

LÆRERPROFESSION.DK

Her er årets nominerede Lærerprofession.dk nominerer hvert år en række bachelorprojekter fra læreruddannelserne og pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet. I år uddeles også en særpris. Vinderne findes den 20. november. Se her, hvem de nominerede er. TOP 3

PROFESSIONSBACHELORPROJEKTER

DANSK

MATEMATIK

DANSK

At åbne elevernes ører for lydfortællingen

Diagnostisk matematik

»Skam« – med »Skam« får eleverne rødder og fødder

Helle Videbæk og Josefine Køhrsen fra læreruddannelsen i Silkeborg ved professionshøjskolen Via bygger deres projekt på et forløb i dansk på 7. årgang. De underviste i seks uger og ønskede, at eleverne skulle stifte bekendtskab med lydfortællingsgenren ved at lytte til og analysere udvalgte lydfortællinger. De mener, at eleverne skal undervises i lyttestrategier for at udnytte lydfortællingernes potentiale i danskfaget. Afsluttende stiller de også spørgsmålet, om man overhovedet kan forsvare ikke at inddrage lyddannelse i folkeskolen.

Helle Jørgensen fra læreruddannelsen i Aarhus ved professionshøjskolen Via undersøgte, hvordan og med hvilken effekt man kan implementere diagnostisk matematikundervisning i folkeskolen. Hun skriver blandt andet, at ved at tilrettelægge undervisningen, så den kaster lys over elevernes begrebsforståelse i matematik, kan lærere opdage elevernes misopfattelser. Opmærksomheden på den diagnostiske undervisning håber hun vil skubbe til den dominerende diskurs i faget og åbne op for diskussionen om alternative strategier til at imødekomme matematikvanskeligheder.

Josephine Møllenbach fra læreruddannelsen på professionshøjskolen Absalon ønskede at undersøge, hvordan arbejdet med den norske tv-serie »Skam« som æstetisk tekst i danskundervisningen kan medvirke til kvalificering af udskolingselevers identitetsdannelse. Hun argumenterer blandt andet for en danskundervisning, der åbner for fiktion som for eksempel »Skam«. Serien behandler mange dilemmaer, som unge kan møde i hverdagen, og hermed kan eleverne blive klogere på deres egen og andres virkelighed og identitetsdannelse.

OM LÆRERPROFESSION.DK

• Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Folkeskolen og professionshøjskolerne. • Formålet er at støtte videndeling og inspirere studerende og undervisere til at fokusere på sammenhæng mellem uddannelse og skolehverdag, mellem teori og praksis og mellem forskning og lærerpraksis.

38 /

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

• Eksaminatorer og censorer kan indstille bachelorprojekter fra læreruddannelsen og pædagogiske diplomprojekter. Tre uafhængige dommergrupper med lærere, skoleledere, skolechefer, universitetsforskere og undervisere fra læreruddannelsen nominerer og udpeger derefter vinderne.

• Foruden de to priskategorier uddeler Lærerprofession.dk i år også en dannelsessærpris, og Folkeskolen uddeler også en formidlingspris. • Prisfesten finder i år sted fredag den 20. november. Du kan følge med på lærerprofession.dk

ØVRIGE

DANSK SOM ANDETSPROG

BIOLOGI

DANSK

Litteratursamtalen som værktøj i DSA-undervisningen

Se, hvad jeg tænker!

Mundtlighed blandt stille elever

Tilde Dahlmann fra læreruddannelsen i Aalborg ved professionshøjskolen UCN har undersøgt, hvordan litteratursamtalen kan bidrage til tosprogede elevers kendskab til dansk sprog og kultur. Når flygtningebørn har svage sproglige kompetencer, kan det påvirke udbyttet af fagene i skolen og dermed også deres mulighed for videreuddannelse. Hun fandt ud af, at det kan styrke elevernes tilegnelse at arbejde med multimodale tekster, da eleverne kan afkode illustrationerne samtidig med læsningen, og at man gennem litteratursamtalen kan styrke deres kulturforståelse og gøre ordforrådet mere produktivt.

Joan Randrup fra læreruddannelsen i Aalborg ved professionshøjskolen UCN ville udfordre de sejlivede hverdagsforestillinger inden for forskellige fagområder i biologi hos elever i 7.-9. klasse. Ifølge hende bør biologilærere bruge tid på elevernes forforståelser, så de kan gennemføre en undervisning, der udfordrer og modificerer hverdagsforestillingerne til naturvidenskabelige forståelser. De kan nemlig ifølge Joan Randrup være til hinder for at lære naturvidenskab, da eleverne kan kæmpe imod at acceptere, lære og huske, når hverdagsforestillingerne ikke udfordres i folkeskolen.

Andrea Thoft Riis fra læreruddannelsen i Aalborg ved professionshøjskolen UCN stillede spørgsmålet om, hvorledes dansklæreren gennem en narrativ tilgang og feedbackorienteret mundtlighedsdidaktik kan kvalificere stille elevers mundtlige kompetencer og deltagelsesmuligheder. Hun fandt frem til, at de stille elevers tavshed baserer sig på utryghed og forestillinger om omgivelsernes krav og reaktioner. Det er derfor afgørende, om omgivelserne formår at skifte syn på den stille elevs adfærd gennem en narrativ tilgang, hvor læreren stiller flere handle- og deltagelsesmuligheder til rådighed for at motivere eleven.

UNDERSØGENDE MATEMATIK

MADKUNDSKAB

DANSK

Overgangsproblem mellem folkeskole og erhvervsuddannelse

En undersøgelse af maddannelsesidealet

Klasserumssamtaler i litteraturundervisningen

Karoline Dyppel og Nadia Reinhold Nielsen fra læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole har i deres bachelorprojekt undersøgt, hvilke didaktiske faktorer madkundskabsfagets ideal om maddannelse faciliterer, og hvordan det kan gøres i praksis. På baggrund af deres analyse præsenterer de en »værktøjskasse« med ni råd til, hvordan man kan opbygge og udforme sin undervisning, så eleverne flytter sig på deres maddannelsesrejse.

Mathilde Kuntz Jensen og Michelle Jacqueline Gorgulla Pedersen fra læreruddannelsen på UC Syd i Haderslev undersøgte, hvordan man som underviser kan understøtte litteraturundervisningen ved brug af flere typer af klasserumssamtaler. Det kan man ifølge de to bachelorer blandt andet gøre ved at inddrager skriftlige elementer som redskaber til at fremme det mundtlige. Derudover skal man som underviser være bevidst om sin handling i klassen for at understøtte litteraturundervisningen, ikke dominere klasserumssamtalerne og være en del af det dialogiske aspekt.

Anne Rasmussen og Jeppe Lind Søndergaard fra læreruddannelsen i Aalborg ved professionshøjskolen UCN har undersøgt, hvordan lærere kan tilrettelægge og gennemføre matematikundervisning i folkeskolen, som vil mindske det faglige overgangsproblem i forhold til erhvervsuddannelserne. De fandt ud af, at eleverne har brug for, at undervisningen er konkretiseret og kan relateres til virkeligheden. Det vil i større grad indfri elevernes faglige potentiale, hvis undersøgende og anvendelsesorienteret matematikundervisning implementeres i folkeskolen.

FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

LÆRERPROFESSION.DK ENGELSK

Queering af sprog- og kulturundervisningen Paula Marie Tebbens fra læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole sætter i sin opgave fokus på, i hvilken grad forløbet

»First Love« fra Gyldendals engelskportal inkluderer diverse kønsidentiteter, og hvilke aspekter det er vigtigt at have i baghovedet, når man arbejder med interkulturalitet, køn og seksualitet i kultur- og fremmedsprogsundervisningen. Hun mener, at forløbet giver et snævert billede af kønsidentiteter, og så håber hun på en større diversitet i de kønsopfattelser, eleverne møder i engelskundervisningsmaterialet.

TOP 3

PÆDAGOGISKE DIPLOMPROJEKTER

MATEMATIK

FRAVÆR

MATEMATIK

Professionelle læringsfællesskaber

En fortælling om fravær

Elever med særlige forudsætninger i matematik

Louise Nielsen Mejlholm undersøgte en skoles arbejde med professionelle læringsfællesskaber, PLF, for at udvikle matematiklærernes fagdidaktiske kompetencer og derigennem elevernes læring. Hun satte fokus på forventningsafstemning mellem ledelse og personale i arbejdet med PLF, hvordan det bliver brugt som personaleudviklende værktøj, og hvilke udfordringer der måtte være i forbindelse med det. Der er gode udviklingsmuligheder i professionelle læringsfællesskaber, men lærerne må tage ansvar, og ledelsen skal slippe tøjlerne og lade være med at være så bureaukratisk, skriver hun i sit projekt.

Svend Merring Madsen har i sit projekt beskæftiget sig med, hvordan han som vejleder kan facilitere en udviklingsproces, der styrker læreres og pædagogers udvikling af den pædagogiske og didaktiske praksis og samtidig mindsker elevernes ulovlige fravær. Han skriver blandt andet, at det pædagogiske personale gerne vil gøre en forskel i forhold til elevernes fravær, men at det er uvant for dem, hvordan de skal gøre. Desuden lægger han vægt på en spændende og varieret undervisning samt gode relationer til elever og forældre, hvis man vil komme fraværet til livs.

Carina Larsen og Pi Monica Lysemose blev en del af skolens matematikvejlederteam, og de fik til opgave at sætte matematik på dagsordenen. I begyndelsen havde de fokus på at løfte de elever, der havde udfordringer med faget, men med tiden fik de tilføjet en ny opgave: At skabe grundlag for, at de dygtigste elever bliver udfordret og forløser deres særlige forudsætninger. Lærerne skal blive bedre til at identificere elever med særlige forudsætninger og tilrettelægge undervisning, der udfordrer dem. Dygtige elever, der ikke udnytter deres potentiale, kan blive underydere, skriver de i projektet.

ØVRIGE TRIVSEL

Gode relationer åbner for trivsel, læring og livet Stine Lyders Larsen stiller spørgsmålet, hvordan skolen kan fremme elevens trivsel og læring

40 /

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

gennem en styrkelse af lærer-elev-relationen. Hun er optaget af, hvordan vi påvirker hinanden til at blive dem, vi er på vej til at blive. I sit projekt beskriver hun blandt andet, at det ikke er et mål i sig selv at have gode relationer, men lærere og ledere skal udvikle et fælles sprog for, hvad professionel relationskompetence er.

SPECIALPÆDAGOGIK

DANSK

Udviklingsretning for den specialpædagogiske profession

Inkluderende skriftsprogsundervisning

Tina Humlebæk og Tina Weng undersøger i deres projekt, hvordan de kan bidrage til en udvikling, der optimerer den specialpædagogiske indsats i forhold til normaltbegavede børn med autismespektrumforstyrrelser. Feltet rummer en lang række dilemmaer og udfordringer, der er svære at løse for den enkelte. Lærere og pædagoger på det specialpædagogiske område er pressede og ikke klædt fagligt godt nok på til at forstå og hjælpe børn med autismespektrumforstyrrelser, skriver Tina Humlebæk og Tina Weng.

Rikke Beith undersøger i sit projekt, hvordan dansklæreren kan bygge en stilladserende og inkluderende skriveundervisning op, så ordblinde elever ikke mødes med reducerede krav og lavere forventninger. Det gør hun med henblik på at styrke og motivere ordblinde elever i deres skriveudvikling. Opgaven har fokus på læsevejlederens og lærerens opgave med at inkludere alle elever i grundskolen, og på baggrund af det anbefaler hun blandt andet, at lærerne har årlige obligatoriske vejledninger med en læsevejleder.

Årets nominerede til særprisen Lærerprofession.dk uddeler i år en særpris, der analyserer og diskuterer grundskolens muligheder for og udfordringer med at bidrage til elevernes dannelse. Her er de nominerede projekter:

DANSK

IDRÆT

EFTERSKOLE

Dannelse i litteraturen

Idrætsfagets bidrag til skolens dannelsesopgave

Efterskolelærerens intentionelle arbejde med dannelse

Kristian Yilmaz fra Via University College Silkeborg undersøger dannelsesforståelse af litteraturundervisning og afsøger nye dannelsesforståelser inden for denne disciplin.

Simon Kammersgaard Back fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole kommer med ny viden om, hvordan idrætsfaget bidrager til skolens dannelsesopgave. Skolen har en dannelsesopgave, og alle fag skal bidrage til denne.

Emilie Pedersen og Ane Christine Knudsen fra læreruddannelsen i Aarhus undersøger med udgangspunkt i efterskolepraksis, hvorvidt og hvordan skolen og lærerne arbejder intentionelt med dannelsesopgaven i skolens forskellige rum.

MADKUNDSKAB

En undersøgelse af maddannelsesidealet Karoline Dyppel og Nadia Reinhold Nielsen fra læreruddannelsen på Københavns Professi-

onshøjskole undersøger i deres bachelorprojekt madkundskabsfagets ideal om maddannelse, og hvordan de som kommende madkundskabslærere kan planlægge og udføre deres madkundskabsundervisning, så den understøtter maddannelsesprocessen.

FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

ANMELDELSER Karakterer er ikke bare karakterer Letlæst, underholdende, nuanceret, forskningsmæssigt velunderbygget. Det er nogle af de nøgleord, der kan karakterisere denne bog, der giver sine svar på centrale spørgsmål om karaktergivning.

KARAKTERER

FAQ om karakterer Karen Egedal Andreasen 150 kroner 159 sider Serie: FAQ Hans Reitzels Forlag

42 /

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

○ ANMELDT AF: HELGE CHRISTIANSEN

»Hvad er egentlig en karakter?« er et af spørgsmålene i bogen »FAQ om kararterer«. Karakterer kan ikke kun defineres ud fra en leksikalsk betydning. De har også en symbolsk betydning i den kulturelle sammehæng, de indgår i. De er symboler, hvis betydning afhænger af, hvilken kulturel tradition de bruges i. I skolen har de tendens til at være et symbol på skolernes samlede kvalitet. De er også en måde at kommunikere om undervisningen på både indadtil og udadtil. Karakterer må også ses i den kontekst, de forekommer i: I hvilken skala, i hvilket karaktersystem indgår de? Skal de bruges til selektion af elever, til eksklusion eller til at markere, at man er kvalificeret til et bestemt job? Hvilken funktion har de i det hele taget i elevernes dannelse og uddannelse? Karakterer er også noget relationelt. Der er en bedømmer og en, der bliver bedømt, og kommunikationen er derfor præget af et magthierarkisk system. Endelig er karakterer noget subjektivt og personligt. De har stor betydning for den enkelte elevs identitetsudvikling, selvopfattelse og selvtillid og kan præge de valg, han træffer i fremtiden, for eksempel med hensyn til uddannelse. Efter årtusindskiftet er debatten om karakterer og evaluering blevet mere og mere hidsig, blandt andet i forbindelse med de internationale undersøgelser, brugen af nationale test, adgangsbegrænsning til uddannelser og ranking af skoler

»Bogen kan anbefales til alle, der er interesserede i undervisning. Også til politikere og forældre til elever og studerende, da den er skrevet i et beundringsværdigt klart, varieret, levende og letforståeligt sprog«. via karaktergennemsnit. I et historisk perspektiv gennemgås forskellige samfunds forholden sig til karakterer og forsøg med helt at afskaffe karakterer, eksempelvis i forbindelse med Deweyinspirerede skoler i USA og Vanløse-forsøgene. Andre aktuelle spørgsmål rejses i de sidste kapitler. Er der en sammenhæng mellem social arv og karakterer? Ved at læse dette afsnit mindes vi igen om, hvor mange selektionsmekanismer der findes i folkeskolen i dag for at lede eleverne på den rette vej. Der er standpunktskarakterer, prøvekarakterer, nationale test, vurdering af uddannelsesparathed, uddannelsesplaner og så videre. Til slut rejser forfatteren spørgsmålet, om karaktererne er nødvendige i vores samfund. Kan karaktererne erstattes af en eller anden form for formativ evaluering, der bevirker, at de negative virkninger af karaktergivningen undgås? Selv om forfatteren er redelig i sin tilgang til emnet, skinner det dog alligevel igennem, at hun kunne tænke sig mere formativ og mindre summativ evaluering, færre karakterer og udvikling af mere tidssvarende evalueringsformer.

Tilpas forstyrrelse Bogen præsenterer aspekter af skolens, lærernes og elevernes virkeligheder ved at zoome ind på forhold, man som studerende bør kende og forholde sig kritisk, analyserende og reflekteret til.

PÆ D A G O G I K

Skolens pædagogiske praksis Tekla Canger, Lise Aagaard Kaas 300 kroner 226 sider Hans Reitzels Forlag

○ ANMELDT AF: CHRISTINA HOSTRUP

»Skolens pædagogiske praksis« er en introduktion til skolens praksis. Forfatterne tager læserne – de lærerstuderende – ved hånden gennem et nuanceret hjælpestillads af nærværende spørgsmål og øvelser. Bogen indledes med en casebeskrivelse, hvor vi følger Smilla, Hussein og deres klasse gennem et helt skoleforløb i en nutidig dansk folkeskole. Herefter følger ni kapitler inddelt i tre dele: skolen, læreren og eleven. Hvert kapitel skitserer og diskuterer relevante betydningsfulde forhold i skolen. Bogen kommer således omkring skolens organisering, lærerens praksis og elevernes deltagelsesmuligheder. Den bærende fortælling om Smilla og Hussein binder gennem kapitlerne sløjfer, så perspektiverne konkretiseres og levendegøres. Det giver et særligt liv og nærvær i indholdet, og man motiveres helt naturligt til at hoppe om bord i de tilhørende øvelser, opgaver og refleksioner. I bogens sidste del introduceres en refleksionsmodel, som de studerende kan bruge som et redskab til en reflekteret analyse af pædagogiske forhold med henblik på at fremhæve og synliggøre de nuancer og den kompleksitet, der lever i enhver pædagogisk praksis. Modellen systematiserer de observationer og overvejelser, der indgår i en pædagogisk analyse i en dybtgående og grundig form.

Forfatterne ønsker blandt andet: »... at illustrere, at lærerens betingelser for at udføre sit arbejde ikke blot er defineret ud fra eksempelvis skolens virkelighed eller elevernes livsverden, men i lige så høj grad er betingelser, der skal finde deres eksistensberettigelse i eksempelvis professionens selvforståelse og det samfund, som professionen på nuværende tidspunkt er en del af«.

»Man motiveres helt naturligt til at hoppe om bord i de tilhørende øvelser, opgaver og refleksioner«. Jeg synes, at forfatterne kommer godt i mål med deres ønske. Det er en relevant og vedkommende bog til de studerende på første del af læreruddannelsen. En bog, der kan være med til at dagsordensætte vigtige refleksioner over skolelivet og lærerprofessionens udfordringer på godt og ondt. En professionssti, som de studerende forsigtigt er begyndt at betræde – og som gerne skal føre til stærke og stolte professionelle. »En sådan venden verden på hovedet kan bidrage til, at man ser muligheder for forandring, at man ser muligheder for udvikling, og at man forholder sig kritisk, analytisk og reflekteret til det, som man som udgangspunkt har taget for givet«.

FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

ANMELDELSER Håndsrækning til valgfagslærere i håndværk og design Med denne bog kan såvel den erfarne som den uerfarne håndværk og design-lærer få tips og tricks til valgfaget og en kærkommen hjælp til prøveafviklingen. Bogen er fuld af gode fif til strukturering af undervisningen og prøveoplæg.

H Å N DVÆ R K O G D E S I G N

Håndværk & design – Håndbog til valgfag og prøve Rikke Hyldahl Homann, Marlene Muhlig 480 kroner 110 sider Meloni

44 /

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

○ ANMELDT AF: HELENE ANDREASSON TORNØE

Rikke Hyldahl Homann og Marlene Muhlig har med deres bog »Håndværk & design – Håndbog til valgfag og prøve« givet håndværk og designlærere landet over en tiltrængt håndsrækning til prøven i valgfaget håndværk og design. Bogen er udgivet i et lækkert layout med masser af nyttige modeller til brug i undervisningen og flotte billeder, som illustrerer de forskellige forløb og prøveoplæg. Bogen er inddelt i to dele. Første del omhandler håndværk og design som valgfag. Her gives der masser af eksempler på undervisningens tilrettelæggelse, relevante temaer, designprocessen og undervisningsforløb til aldersgruppen. Det hele er set ud fra et didaktisk perspektiv. Den erfarne håndværk og design-lærer vil måske ikke kunne hente så meget ny viden i denne del, men der er dog gode bud på arbejdet med designprocessen, og hvordan der kan arbejdes med portfolio i faget. Jeg tænker derfor, at denne del især henvender sig til nye lærere i faget og ikke mindst til lærerstuderende. Bogens anden del har fokus på prøven i håndværk og design. Og det er her, jeg ser bogens helt store styrke. Forfatterne formår med stor

»Bogens anden del har fokus på prøven i håndværk og design. Og det er her, jeg ser bogens helt store styrke«.

grundighed at gøre prøven i håndværk og design meget overskuelig. Alt fra prøvens opbygning til indretning af prøvelokalet, vurderingskriterier og prøvedagens forløb bliver godt beskrevet. Og så er der tilmed fem forskellige prøveoplæg, som er lige til at kopiere og anvende. Og dette har manglet. Efter samtaler med adskillige håndværk og design-lærere, som er mere eller mindre usikre på prøvedelen i faget, er det min klare opfattelse, at denne bog virkelig bidrager til en større overskue lighed over prøven, men også den undervisning, der efter to år skal bringe eleverne frem til prøven på en kompetent og velforberedt måde. »Håndværk & design – Håndbog til valgfag og prøve« kan derfor på det kraftigste anbefales til alle lærere og studerende, som underviser eller skal undervise i håndværk og design som valgfag.

folkeskolen.dk/fag folkeskolen.dk/fag

VÆR MED I FÆLLESSKABET OM

HÅNDVÆRK OG DESIGN Lærere deler undervisningstips, faglig viden og holdninger. Netværket har også artikler om faget, anmeldelser af læremidler og den nyeste forskning.

Tilmeld dig dit faglige netværk og få en mail med nyt om dit fag.

folkeskolen.dk/h&d Tip os: Pernille Aisinger, ansvarlig for det faglige netværk Håndværk og design pai@folkeskolen.dk

Kvik-nr. 81315895

JOBANNONCER

Glostrup Kommune, 2600 Glostrup

Hospitalsskolen søger leder § Ansøgningsfristen er den 17. Nov. 2020

FRA LÆRERJOB.DK

Kvik-nr. 81319759

Bakkeskolen, 8362 Hørning

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kvik-nummeret. Så kommer du direkte til annoncen. De farvede blokke henviser til tre kategorier:

Lederstillinger

Lærerstillinger

Pædagogisk leder til Bakkeskolen i Hørning § Ansøgningsfristen er den 19. Nov. 2020

Øvrige job

Kvik-nr. 81294864

Danmarks Lærerforening, 1467 København K.

Erfaren chef til Økonomi og Administration § Ansøgningsfristen er den 20. Nov. 2020 Kvik-nr. 81195092

Kvik-nr. 81328919

Busses Skole, 2820 Gentofte

Odense Kommune, 5000 Odense

VICESKOLELEDER TIL BUSSES SKOLE

Visionær skoleleder til Rosengårdskolen

§ Ansøgningsfristen er den 08. Nov. 2020

§ Ansøgningsfristen er den 29 Nov. 2020

Kvik-nr. 81244033

Kvik-nr. 81328921

Sengeløse Skole, 2630 Taastrup

Københavns Kommune, 2100 København

Afdelingsleder til Specialafdelingen Øtoften

Ambitiøs og synlig skoleleder til Randersgades

§ Ansøgningsfristen er den 11. Nov. 2020

Kvik-nr. 81286274

§ Ansøgningsfristen er den 27 Nov. 2020

Kvik-nr. 81271735

Børn, Uddannelse og Sundhed, 6400 Sønderboerg

Helsingør Rusmiddelcenter, 3000 Helsingør

Humlehøj-Skolen søger ny skoleleder

Vi søger lærer til Helsingungs Dagteam

§ Ansøgningsfristen er den 24. Nov. 2020

Kvik-nr. 81290721

§ Ansøgningsfristen er den 13. Nov. 2020

Kvik-nr. 81286932

Paarup Skole, Odense Kommune, 5000 Odense

Johannesskolen, 2000 Frederiksberg

Afdelingsleder til Børnemiljø/SFO

Vi søger lærer til håndværk & design og dansk

§ Ansøgningsfristen er den 09. Nov. 2020

Kvik-nr. 81299118

§ Ansøgningsfristen er den 05. Nov. 2020

Kvik-nr. 81299840

Holte Skole, Rudersdal Kommune, 2840 Holte

Antvorskov Skole, 4200 Slagelse

Vi søger passioneret pædagogisk afdelingsleder

Indskolingslærere i dansk og/eller matematik

§ Ansøgningsfristen er den 19. Nov. 2020

Kvik-nr. 81299265

46 /

§ Ansøgningsfristen er den 20. Nov. 2020 Kvik-nr. 81302927

Sports Academy Denmark, 5200 Odense V

Vindinge Skole, 4000 Roskilde

Sports Academy Denmark søger forstander

Matematikvejleder søges til Vindinge skole

§ Ansøgningsfristen er den 23. Nov. 2020

§ Ansøgningsfristen er den 22. Nov. 2020

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

Kvik-nr. 81302929

Kvik-nr. 81323812

Kornmarksskolen afd. Skævinge, 3320 Skævinge

Marie Kruses Skole, 3520 Farum

Lærer til udskoling på Kornmarksskolen

Linjefagsuddannet tysklærer til udskolingen

§ Ansøgningsfristen er den 19. Nov. 2020

§ Ansøgningsfristen er den 13 Nov. 2020

Kvik-nr. 81312172

Kvik-nr. 81324232

Sankt Knud Lavard Skole, 2800 Kongens Lyngby

Basen Skole & Dagbehandling, 3460 Birkerød

Sankt Knud Lavard Skole søger lærer

Dansk underviser til mellemtrin og udskoling

§ Ansøgningsfristen er den 11. Nov. 2020

§ Ansøgningsfristen er den 20 Nov. 2020

Kvik-nr. 81315527

Kvik-nr. 81328083

Den dansk-franske Skole, 2400 København NV

Høng Efterskole, 4270 Høng

Engageret og genial lærer søges

Efterskolelærer / barselsvikar

§ Ansøgningsfristen er den 26. Nov. 2020

§ Ansøgningsfristen er den 21 Nov. 2020

Kvik-nr. 81323852

Kvik-nr. 81316211

Bakkeskolen, 8362 Hørning

Vindinge Skole, 4000 Roskilde

Lærer med humanistisk profil søges

Læreruddannet AKT-/inklusionsvejleder søges

§ Ansøgningsfristen er den 15. Nov. 2020

§ Ansøgningsfristen er den 17 Nov. 2020

Kvik-nr. 81315530

Kvik-nr. 81263203

Humlebæk Skole, 3050 Humlebæk

Vordingborg Kommune, 4760 Vordingborg

Dansklærer til Humlebæk Skole

Tale-Hørekonsulent søges til PPR

§ Ansøgningsfristen er den 12. Nov. 2020

§ Ansøgningsfristen er den 09. Nov. 2020

Kvik-nr. 81253027

Kvik-nr. 81287073

Tølløse Slots Efterskole, 4340 Tølløse

Johannesskolen, 2000 Frederiksberg

Barselvikar til Tølløse Slots Efterskole

Johannesskolen søger børnehaveklasseleder

§ Ansøgningsfristen er den 08. Nov. 2020

§ Ansøgningsfristen er den 05. Nov. 2020

Kvik-nr. 81244032

Kvik-nr. 81294748

Strandgårdskolen, 2635 Ishøj

Frederikshavn Kommune, 9900 Frederikshavn

En lærer til Strandgårdskolens gruppeordning

Tale- hørekonsulent med koordinatorfunktion

§ Ansøgningsfristen er den 22. Nov. 2020

§ Ansøgningsfristen er den 06. Nov. 2020

Kvik-nr. 81328924

Kvik-nr. 81294964

Frederikssund Kommune, 3600 Frederikssund

Lions Quest Danmark, 7900 Nakskov

Dygtig matematik- og naturfagslærer søges

Holdning og Handling - Lions Quest

§ Ansøgningsfristen er den 23 Nov. 2020

§ Ansøgningsfristen er den 30. Nov. 2020

Næste nummer udkommer torsdag den 19. november FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest Annoncer bragt her i bladet kan ses i deres fulde længde på folkeskolen.dk

BAZAR Klik din annonce ind, når det passer dig – folkeskolen.dk er åben hele døgnet. Priser fra 410 kroner inklusive moms – betal med kort. Se priser på folkeskolen.dk

Ansvarsfraskrivelse Aftaler indgået mellem annoncører og læsere via fagbladet Folkeskolens Bazar og på folkeskolen.dk/bazar er et direkte mellemværende mellem annoncøren og kunden, som vælger at respondere på annoncen. Folkeskolen, Danmarks Lærerforening og MediaPartners kan ikke drages til ansvar for de annoncer, der er indrykket i Bazar – og vi kontrollerer ikke de annoncerede oplysninger.

Sommerhus i Odsherred.

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

• Sputnik • Basen • Skolen ved Sorte Hest. • Isbryderen • Vikasku Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Udlejes i efterårsferien samt udvalgte uger. Helårsisoleret. 3 sovevær. med 2 senge i hver, 90m2 beboelse. Telefon: 28566225

DEADLINES FOR STILLINGSANNONCER 2020

NUMMER 20: Tirsdag 10. november 2020 kl. 12 NUMMER 21: Tirsdag 24. november 2020 kl. 12 NUMMER 22: Tirsdag 8. december 2020 kl. 12

Materiale sendes til: stillinger@media-partners.dk

RUBRIKANNONCER SKOLEREJSE I DET NYE SKOLEÅR?

Nyt katalog på gaden!

HAMBURG fra kr. 895,med bus, 3 dg/2 nt

Lejrskole i Sønderjylland

BERLIN fra kr. 850,-

Universe, 1864 og Tyskland

med bus, 5 dg/2 nt

PRAG fra kr. 1.365,med bus, 6 dg/3 nt

48 /

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

Tlf. 98 12 70 22 • www.eurotourist.dk

www.6401.dk

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

DANMARKS LÆRERFORENING Vandkunsten 12 1467 København K Telefon 3369 6300 dlf@dlf.org www.dlf.org FORMAND Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale. SEKRETARIATSCHEF Bo Holmsgaard SEKRETARIATET Sekretariatet har telefontid mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30 Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30. Fredag kl. 9.00-14.30.

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00 Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere. Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønog arbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og nyhedsbrevet Plenum+.

Lærerstuderendes Landskreds

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening. Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier, og chefredaktøren har ansvar for alt indhold. REDAKTIONEN ANBEFALER OGSÅ SIDE 38

SE ÅRETS BEDSTE BACHELOROPGAVER FA G B L A D F O R U N D E R V I S E R E

Vandkunsten 3 3. sal, 1467 København K. Telefon 3393 9424, ll@llnet.dk • www.llnet.dk Forperson Lærerstuderende Rasmus Holme Nielsen, 3092 5515, LLforperson@dlf.org Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

NR. 19

5 . N OV E MBE R

20 20

CORONA:

LÆRERE SAVNER FREDAGSHYGGEN LÆS SIDE 16

12.000 FÆRRE 12-TALLER LÆS SIDE 34

SKOLEN ER EN SUPERSPREDER

Aktindsigt afslører, hvordan en elevs persondata spredes fra kommunen til 15 lande. LÆS SIDE 22

Forside illustration: Bo Lundberg

WWW.LPPENSION.DK

Folkeskolen er fremstillet hos Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. 137. årgang, ISSN 0015-5837

SERVICELINJEN, telefon 3369 6300 Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre. Servicelinjen er åben mandagtorsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30. MEDLEMSHENVENDELSER Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlems administration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse. KONTINGENTNEDSÆTTELSE ELLER -FRITAGELSE kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

Layout og grafisk produktion Boy & Son ApS Kontrolleret oplag 2019: 75.459 (Danske Mediers Oplagskontrol) Læsertallet for 2019 er 153.000. Index Danmark/Gallup.

Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf: 7010 0018 www.laka.dk

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Hovedkontor Kompagnistræde 32 1208 København K Tlf: 7010 0018 Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.laka.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Abonnement Se oplysninger om abonnement på: folkeskolen.dk/abonnement Udebliver dit blad Klik på »Klag over bladleveringen« nederst på folkeskolen.dk. For ændringer vedrørende fremsendelse af bladet send en email til medlemsservice@dlf.org eller ring til 33 69 63 00 Henvendelser til redaktionen Adresse: Kompagnistræde 34 3. sal, 1208 København K Post: Postboks 2139 1015 København K Telefon: 33 69 63 00 E-mail: folkeskolen@folkeskolen.dk Cvr-nummer: 36968559

Pernille Aisinger, (orlov) pai@folkeskolen.dk Sebastian Bjerril, bje@folkeskolen.dk Freja Grooss Jakobsen, fgj@folkeskolen.dk Camilla Jørgensen, caj@folkeskolen.dk Helle Lauritsen, hl@folkeskolen.dk Erik Bjørn Møller, ebm@folkeskolen.dk Andreas Brøns Riise, abr@folkeskolen.dk Maria Becher Trier, mbt@folkeskolen.dk Anmeldelser Stine Grynberg Andersen, redaktør af anmeldelser, sga@folkeskolen.dk, telefon: 33 69 64 04 Faglige netværk Cathrine Bangild, community manager af folkeskolen.dk/fag, debat@folkeskolen.dk Lærerprofession.dk De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk

Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018

Du kan også sende en besked via hjemmesiden

LÅN Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Redaktionen Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør, ansvarshavende, hjo@folkeskolen.dk Anne-Christine Pihl, chefsekretær, acp@folkeskolen.dk Peter Leegaard, ansvarlig for forretningsudvikling, ple@folkeskolen.dk telefon: 33 69 64 17 Mette Schmidt, bladredaktør, msc@folkeskolen.dk, telefon: 33 69 64 01 Karen Ravn, webredaktør, kra@folkeskolen.dk, telefon: 33 69 64 06

København Hestemøllestræde 5 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 9.00–15.30 Fre: 9.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

153.000 LÆSERE ANNONCERING Media-Partners, Niels Bohrs Vej 23, DK-8660 Stilling Tel.: +45 2967 1436 / +45 2967 1446 Forretningsannoncer: annoncer@media-partners.dk Stillings- og rubrikannoncer: stillinger@media-partners.dk Forretnings- StillingsUdgivelser annoncer annoncer Udkommer Folkeskolen nr. 19 20. oktober 27. oktober 05. november Folkeskolen nr. 20 03. november 10. november 19. november Folkeskolen nr. 21 17. november 24. november 03. december

FOLKESKOLEN / 19 / 2020 /

USKOLET VED MORTEN RIEMANN

Skoler i Esbjerg og Holbæk hylder S for at friholde dem for socialdemokratisk politik

DEN HER SPONSOREREDE ARTIKEL HANDLER OM ET

PRAGTFULDT PRODUKT FRA MIT FIRMA

GRATIS WEBINAR

DET ER SØRME DA PÅ HØJE TID

Den socialdemokratiske regering har besluttet at friholde folkeskolerne i de to kommuner Esbjerg og Holbæk for stort set al statslig indgriben, lovgivning, regulering og kontrol de næste tre år. Den beslutning, som statsministeren selv har kaldt »en vild ide«, er blevet varmt modtaget blandt lærere i de berørte kommuner. »Socialdemokratiet er yderst populært her i området for tiden, det er der vist ingen tvivl om«, fortæller en lærer, som ser frem til hurtigst muligt at afskaffe stolte socialdemokratiske

mærkesager som lange skoledage, elevplaner og nationale test. »Tænk, hvis flere partier på samme måde turde udfærdige og fremlægge en politik – og så efterfølgende friholde befolkningen for den? Det er jeg sikker på ville være et hit blandt vælgerne og garanteret hjælpe til, at vi kom af med noget af al den politikerlede«. I landets resterende 96 kommuner hersker en stemning af udpræget misundelse.

Nej, lad os nu ikke hænge os så meget i, at artiklen er sponsoreret. Vi har jo gjort os umage for at få den til at ligne et meget personligt blogindlæg. Og det firma, jeg repræsenterer, har endda betalt for at få den puttet ind mellem alle de journalistiske artikler, så man næsten ikke kan se forskel, hvis man har lidt travlt, det er smart. For alle. Så får jeg nemlig lejlighed til at fortælle om mit firmas pragtfulde produkt, som vil gøre dit lærerliv meget nemmere og temmelig sikkert også fuldende dine elevers undervisningsoplevelse. Lige nu kan vi ovenikøbet tilbyde eksklusiv deltagelse i et webinar, hvor vi lovpriser vores produkt endnu mere

HELT GRATIS!

Og hvis alt dét stadig ikke har gjort dig imponeret, så tjek lige det herlige tyve år gamle iStock-foto, som vi har sat på artiklen. Det forestiller en amerikansk gennemsnitsmodel, som skal spille en interesseret lærer, der hjælper en smilende amerikansk elev, det er da ikke til at stå for?

Uskolet er Folkeskolens bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

SÅ KAN DE LÆRER DET / 205

Tegning: Craig Stephens

50 /

FOLKESKOLEN / 19 / 2020

Afgjort. Men hvordan ved du, at det ikke bare bliver ved snakken? Du kan vælge en bank, der er dybt forankret i de fællesskaber, der gør Danmark til et af de mindst korrupte lande i verden. Vi investerer med stort fokus på bæredygtige virksomheder, som har god moral og etik i højsædet. Lån & Spar er ejet af bl.a. DLF. Er du medlem, ejer du os. Derfor får du højere rente, bedre vilkår og en ejerkreds, der er valgt til at varetage dine interesser. Giver det mening? Ring 3378 1930 – eller gå på lsb.dk/dlf og book et møde.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Skal din bank handle etisk og ansvarligt?

Al henvendelse til:

Postboks 2139 1015 København K

“Bisidderen kunne forklare mig om systemet, og hun var på min side. Det er jeg glad for.” Alma, 13 år

Kender du et barn, der skal til børnesamtale i kommunen eller Familieretshuset? Hvis ja, så vil Børns Vilkårs bisiddere meget gerne hjælpe. For langt de fleste børn og unge er der en stor tryghed i at have en bisidder med, når de skal til møde med myndighederne. Mange børn vælger at have et familiemedlem, en lærer eller en pædagog med som bisidder. Men det kan ofte være svært for barnet, at tale åbent om sine bekymringer, da barnet ved, at der også er en hverdag efter samtalen, hvor barnet skal leve med de ubehagelige ting, der kan blive sagt. Ligeledes kan det også være ubehageligt for en lærer eller pædagog at have denne viden, som de ikke efterfølgende kan dele med nogen. Børns Vilkår bisidder børn til børnesamtalen i kommunen og Familieretshuset. Vi forbereder barnet til møderne og er en tryghed for barnet både før, under og efter børnesamtalen. Bisidderne kender til systemet og har erfaring i at arbejde med børn og unge. Bisidderen hjælper barnet til at fortælle det, der kan være svært og sørger for at barnet får en stemme i sin egen sag.

Du kan hjælpe barnet med at få en bisidder.

Ring til bisidderafdelingen på tlf. 35 55 55 59, eller læs mere på bornsvilkar.dk/bisidning