rapporteret Snart slukker Hans Ole Frostholm lyset på det kontor, der har været hans i de 27 år, han har været chef i Danmarks Lærerforenings sekretariat.
Fire årtier i skolens tjeneste Som ung lærer nedlagde han arbejdet i protest. Nu har han gennem 37 år været ansat i Danmarks Lærerforening, først som sagsbehandler, siden som sekretariatschef. 28. november går Hans Ole Frostholm på pension.
Tekst
Lise Frank
Foto
bo Tornvig
H
ans Ole Frostholm er som ung, nyuddannet lærer netop blevet valgt som tillidsrepræsentant på Højene Skole i Hjørring i marts 1973, da den daværende økonomiminister Per Hækkerup går på tv og siger, at lærerne skal til at undervise noget mere. Fra 27 lektioner a 50 minutter skal lærerne nu levere 30 lektioner a 45 minutter, lyder det ud igennem fjernsynsskærmene fra økonomiministeren i Anker Jørgensens socialdemokratiske regering.
22 /
40 år senere har Hans Ole Frostholm ikke glemt, hvad den udtalelse satte i gang. Fra sit hjørnekontor på fjerde sal i Danmarks Lærerforening med udsigt over de københavnske hustage husker sekretariatschefen tværtimod tiden meget klart. »Hækkerups udmelding gjorde simpelthen, at vi nedlagde arbejdet på min skole. Vi kunne ikke forstå argumentet om, at man skulle forberede sig mindre til 45 minutter end til 50. Slet ikke. Vi argumenterede for det modsatte. 45 minutter med eleverne ville kræve en endnu strammere planlægning af undervisningen. Ergo ville man have brug for mere forberedelsestid«, fortæller han. Strejken varede ikke mere end to-tre dage, men det var helt uhørt, at de tjenestemandsansatte lærere overhovedet nægtede at gå på
arbejde. Ikke desto mindre fulgte flere andre skoler i Hjørring og Hirtshals trop og nedlagde ligeledes arbejdet i protest mod udsigterne til mindre forberedelsestid. Så vidt Hans Ole Frostholm husker, var der også lærere fra blandt andet Herning og Ballerup, der blev hjemme fra arbejde i foråret 73, og det slår ham, at det må have været den første arbejdsnedlæggelse i Danmarks Lærerforenings historie. »Som ung lærer og nyvalgt tillidsrepræsentant var det jo helt exceptionelt at være med til. Om det var båret af en fællesskabsfølelse, ja måske. Vi formulerede det ikke så tydeligt dengang, men det var ligesom et forsvar for, at der skal være mulighed for at yde en god undervisning«. Hans Ole Frostholm er tavs et kort øjeblik og ser tænksom ud, før han igen tager ordet:
folkeskolen / 20 / 2013
139316 p22-25_FS2013_Frostholm.indd 22
18/11/13 12.51
