919 indlæg på folkeskolen.dk i november Skriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusive mellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolen nummer 01/2015 skal være redaktionen i hænde senest fredag den 19. december klokken 9.00. Kamilla Holse Palbjørn-Pedersen, lærer, Nordre Skole, Viborg
Er jeg den eneste, der kan levere god undervisning og er glad for mit job? Jeg er glad for at være lærer, og jeg er glad for de muligheder, reformen og lov 409 giver mig. Når jeg åbner Folkeskolen, bliver jeg træt – træt af, at mit fagblad er domineret af depression og frustration. Reformen er kommet for at blive, det samme er lov 409, og de forsvinder ikke, fordi fagbladet foretrækker at publicere artikler til grundlag for en solid vinterdepression. Jeg underviser mange timer i understøttende undervisning (usu), og når jeg læser i Folkeskolen nummer 19, at 44 procent af lærerne ved, hvordan understøttende undervisning praktiseres på deres skole, så er jeg imponeret. Vi er halvvejs i skoleåret, og næsten halvdelen af lærerne har allerede regnet den ud. Hvorfor skal man absolut tage fat i den dårlige historie? Usu er et fag i udvikling, og det er flot, at 44 procent af lærerne ved, hvordan den enkelte lærer praktiserer sine usu-timer. Har I forsøgt at gennemføre en undersøgelse blandt matematiklærere over, hvordan musik bliver praktiseret på deres skole? Det ville måske også give 56 procent på svaret »ved ikke«. Jeg kunne godt tænke mig, at Folkeskolen
satte fokus på de 44 procent, der har fanget den, frem for de 56 procent, der ikke har. Jeg er enig med DLF’s hovedstyrelse i, at sammenhold er vigtigt (Folkeskolen nummer 19, »Nyt fra hovedstyrelsen«, redaktionen), men det kunne være rart at bygge sammenholdet op om en lysere fremtid, hvor vi debatterer, hvordan vi bedst inspirerer hinanden til god undervisning, frem for frustrationen over en reform og en arbejdstidslov, der er et vilkår. Jeg føler mig forberedt og mener, at reformen bliver håndteret flot. Jeg er imponeret over, hvor gode mine kollegaer er til at udnytte reformens muligheder og umuligheder. Giv spalteplads i Folkeskolen til dem, der ikke er frustrerede og utilfredse. Dem er vi altså også nogle af!
Svar: Kære Kamilla Holse Palbjørn-Pedersen Tak for dine relevante overvejelser. For et optimistisk gemyt som undertegnede er det også deprimerende. Du gør os dog en lille
smule uret, for vi har faktisk haft flere positivt vinklede historier, og det vil vi også have fremover. Men da vi så resultatet af en repræsentativ undersøgelse, vi gennemførte lige før efterårsferien, måtte vi erkende, at på det tidspunkt kunne otte ud af ti lærere ikke nå deres opgaver i arbejdstiden. Der var 58 siders kommentarer, som stort set alle var triste, opgivende og på ingen måde opmuntrende. Det er den p.t. mørke virkelighed, vi viser. Men vi leder bestemt efter de gode eksempler. Dem skriver vi gerne. I øvrigt er det 36 procent og ikke 44 procent, som synes, at de godt kan finde ud af understøttende undervisning. Der er en ved ikke-gruppe på otte procent. Men kontakt os gerne og fortæl, hvad du gør. Det kan være, at det kan inspirere andre. Mange hilsener Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør
FILM OG TV I KULTURFAGENE Kineserne kommer, Berlinmurens fald, Sokrates om selvtillid Gør din undervisning i historie, samfundsfag og kristendomskundskab levende med film og tv. Gennem CFU kan du streame en lang række dokumentarfilm og tv-udsendelser direkte ind i klassen – en del af dem med pædagogiske vejledninger.
CFU servicerer grundskoler og ungdomsuddannelser med læremidler, vejledning og kurser.
Læs mere om streaming på cfu.dk
Kineserne kommer, DR
Find dit lokale CFU på cfu.dk
folkeskolen / 21 / 2014 /
141970 p24-27_FS2114_Debatteret.indd 25
25
01/12/14 16.20