PLC
F O L K E S KO L E N . D K / P L C
PLC-medarbejder fik eleverne til at danse i affaldskostumer Dorthe Bøgh fra Arden Skole fik kursus i at trække kunst og kultur ind i skolen. Det gav ideen til et kulturprojekt om affaldssortering.
38 /
FOLKESKOLEN / 21 / 2019
TEKST
STINE GRYNBERG
I starten af juni fik beboerne på plejehjemmet Myhlenbergparken en oplevelse ud over det sædvanlige. Indskolingseleverne fra Arden Skole dansede nemlig hele vejen gennem byen i kostumer af affaldsmaterialer for at spille sambarytmer på hjemmelavede genbrugsinstrumenter uden for plejehjemmets vinduer. Optoget var kulminationen på næsten et halvt års arbejde med at lære eleverne at sortere affald og samtidig bringe kulturlivet ind i skolen. »Vores skole har det dogme, at praksisfaglighed er ligestillet med andre fagligheder«, fortæller Dorthe Bøgh, Arden Skoles PLCmedarbejder (pædagogisk læringscenter). Hun
er initiativtager til sambaoptoget og det meste af affaldssorteringsprojektet. »Det er noget af det, jeg som PLC-medarbejder arbejder efter, sammen med en tro på at skolens brug af kulturtilbud skal tænkes ind i en sammenhæng med elevernes læring«. Arden Skoles projekt var en del af professionshøjskolen UC Syds netop afsluttede projekt »Oplevelser og udtryk i nuet - Kvalificering af formidling af kunst og kultur til børn i skolen«. I projektet samarbejdede 15 skoler med fire kulturinstitutioner om at uddanne PLC-medarbejderne til at understøtte og kvalificere deres opgave med at formidle kunst og kulturtilbud og kvalificere elevers møde med professionel kunst og kultur i skolen. Dorthe Bøgh var en af dem, der fik glæde af den uddannelse.