BLOGS F O L K E S KO L E N . D K / P L C
Er du udbuds- eller efterspørgselsstyret? Det kan være interessant at se på mængden af vejlederes udbud til kolleger og kollegernes efterspørgsel. Endnu mere interessant bliver det, hvis vejledere og PLC går undersøgende til værks og stiller sig selv det spørgsmål; Hvad udbydes, og hvad efterspørges?
›C HRISTEL AULKÆR MOLL LEDELSESKONSULENT OG UNDERVISER VED UCL ERHVERVSAKADEMI OG PROFESSIONSHØJSKOLE INDLÆG PÅ BLOGGEN: CHRISTEL AULKÆR MOLL
Mikroøkonomisk teori handler om udbud af og efterspørgsel efter varer på et marked med fuldkommen konkurrence. Teorien bruges til at forklare og forudsige, hvor meget købere er villige til at købe en vare til en given pris. I skolen køber og sælger vejledere ikke varer. De leverer vejledningsydelser til kolleger, og det interessante er ikke kun, hvor meget en vejleder udbyder, men også hvor meget der efterspørges af kollegerne. Der er skoler, hvor vejledere har ganske få timer at gøre godt med, og skoler, der har både fem og ti fuldtidsansatte vejledere. Det siger sig selv, at mange vejledertimer alt andet lige giver mange udbudte vejledningsydelser til kolleger. Men er det altid de rette ydelser, vejledere udbyder? Hvilke former for vejledning efterspørger kollegerne? Sørger vejledere og PLC (pædagogisk læringscenter) for løbende at 40 /
FOLKESKOLEN / 21 / 2019
spørge kolleger om, hvad de har behov for lige nu og fremover kunne tænkes at få brug for? Og er det, kollegerne efterspørger, altid det, der er brug for at udvikle på skolen? Hvem skal vurdere det? Jeg har besøgt skoler, hvor vejledere udbød faglige kurser ind i undervisningen,
Sørger vejledere og PLC for løbende at spørge kolleger om, hvad de har behov for lige nu og fremover kunne tænkes at få brug for? Christel Aulkær Moll
vejledning om både sproglig udvikling og Aula samt tilbud om sparringssamtaler i rigelige mængder. Og det uden at disse ydelser på nogen måde var efterspurgte. Ligeledes har jeg mødt skoler, hvor kolleger i stor stil efterspurgte vejledning i ovenstående og alt muligt andet relevant, men aldrig fik den, da vejlederne ikke tilbød den. Årsagerne til skævhed i udbud af og efterspørgsel efter vejledning kan være mange. Ofte kan det være en ide at gå nysgerrigt og systematisk til værks og tage temperaturen på skolens læringskultur. For på den måde får man et billede af virkeligheden, der kan bruges til at få øje på årsagerne til skævheden. Måske er der økonomiske forhold, der begrænser timetallet til vejledere, måske handler det om ledelsesmæssige prioriteringer i forhold til vejledernes opgaver. Men det kan også handle om manglende kendskab til kollegers kompetencer som vejleder og underviser, manglende tillid til, at kolleger kan tilføre ens undervisning kvalitet gennem vejledning og dialog, eller en læringskultur, hvor kolleger ikke stiller hinanden spørgsmål, der begynder med »hvorfor«. Udbud og efterspørgsel kan handle om alt muligt. Hvad handler det om på din skole? folkeskolen@folkeskolen.dk
