Bevar roen • • • •
Charlotte Andersen 130 sider 275 kroner Dafolo
n ADHD
Læs den i weekenden – brug den mandag Vil du have en kort indsigt i, hvordan du forstår børn med ADHD og handler pædagogisk og læringsmæssigt med denne viden, er bogen her noget for dig. Om end den ikke helt lever op til sin titel. ○ AnmeldT AF: flemmInG PlATz
Kolding, der med bogen »Strikkede striber – Jul« virkelig lægger op til en inspirerende balance mellem gedigen begynderstrik og yarnbombing af noget så traditionelt som julepynt og -gaver. Alle, der kan lide at strikke eller kunne tænke sig at begynde på det, kan være med. Her er julekugler, kræmmerhuse og sukkerstænger – strikkede forstås. Her er julestjernen, guirlanden og såmænd også adventskransen strikket i festlige rød-hvide striber. Når så træet er pyntet, er der selvfølgelig også plads til gaver i form af for eksempel en hue, et tørklæde eller et slips eller, for de lidt mere øvede, et par hyggelige strikkede hjemmesko eller ditto vanter. Set strikketeknisk på sagerne er der måske ikke så meget nyt – der er masser af retstrik og enkle ind- og udtagninger, men pædagogisk er det befriende at møde så legende en tilgang, at selv den mest nørdede lille WOW-knægt vil kunne finde noget sjovt at kaste sig over i kampen for at få lært kunststykket med to pinde og to farver garn.
Denne bog er en af den stribe af bøger, der søger at klæde lærerne på til at inkludere. Temaet i bogen er at give praksisanvisninger på, hvordan man metodisk inkluderer børn med ADHD. Det er en af de store udfordringer i skolevæsenets normalområde. De første to kapitler giver kort grundlaget for diagnosen, en forståelse af den og dens udtryksformer. De to kapitler fylder ikke mere end ti sider, hvorefter bogens hovedområde gennemskrives: Praksis i dagligdagen. Det kan derfor heller ikke undre nogen med specialpædagogisk praksiserfaring, at kapitlet med relationsarbejde er det næste emne. Dette efterfølges af struktur/organisering, undervisningssituationer og sidst forældresamarbejde. For dem, der arbejder med specialpædagogik til daglig, er anvisningerne i bogen kendt viden om dagligdagen i specialklassen. Men for førstegangslæseren og den førstegangsinkluderende lærer er der gode redskaber til at forstå børn med ADHD og handle passende. Bogens force er her, at den leverer indsigter om børn med ADHD i en lettilgængelig form, især når det drejer sig om handicapforståelse og dagligdagen. Der er løbende casebeskrivelser, som relaterer til kapitlets emner. Der er opsummeringer efter hvert kapitel og omfattende bilag med tjeklister med, hvad man skal gøre. Disse tjeklister
er der også refereret til i kapitlerne. Så det er en håndbog, hvor man hurtigt kan danne sig et overblik, vende tilbage til og bruge direkte i praksis. Tjeklisterne og bilagene fungerer godt, da der refereres hertil løbende i teksten. I umiddelbar sammenhæng med det teoretiske stof, så det giver mening. Det er altså en god metodebog til at kunne rumme børnene, men omvendt ser jeg den ikke som en metodebog til at inkludere børnene i hele det sociale fællesskab og læringsfællesskabet. På den led lever bogen ikke op til titlen. Hvis man ville leve op til titlen, kunne man med fordel have ladet det fylde lidt mere med selve inklusionen. Profiterer børn i normalområdet for eksempel også af de faste rammer, relationer og støttesystemer? Endvidere, hvis der skal inkluderes, skal der tages hensyn til, at eleven socialt og fagligt skal indgå på lige vilkår med de andre elever uden at skille sig ud. Altså være en ligeværdig del af klassen. Men omvendt er bogen lettilgængelig og har det væsentlige med omkring problematikkerne ved ADHD. Så man kan læse den en weekend uden at blive overrumplet og bruge den allerede mandag morgen.
Læs artiklen af Helle Lauritsen fra side 12.
folkeskolen / 22 / 2012 /
136681 p38-41_FS2212_Publiceret.indd 39
39
03/12/12 15.36
