elite substantiv, fælleskøn BØJNING -n, -r, -rne UDTALE [e′li:d ] OPRINDELSE fra
fransk élite, egentlig »det udvalgte«, afledt af élire, fra latin eligere, »udvælge« Betydning: gruppe mennesker, som hører til de bedste eller mest privilegerede inden for et bestemt område, for eksempel i kraft af deres evner, uddannelse, magt eller rigdom.
14 /
Kilde: Den Danske Ordbog
FOLKESKOLEN / 22 / 2017
149535 p14-18_FS2217_Herlufsholm_bredformat.indd 14
18/12/17 14.50
