Folkeskolen nr. 22, 2017

Page 25

D E B AT

Lad os så komme i gang! DLF MENER AF ANDERS BONDO CHRISTENSEN FORMAND FOR DANMARKS LÆRERFORENING (DLF)

Alle organisationer på det offentlige arbejdsmarked har som bekendt meddelt arbejdsgiverne, at forhandlingerne om Overenskomst 18 sættes på standby. Begrundelsen er, at der endnu ikke er realitetsforhandlinger om en egentlig arbejdstidsaftale for de lærere, hvis arbejdstid i dag bliver reguleret af lov 409. Budskabet er, at det er uacceptabelt, at så væsentlig en del af arbejdsbetingelserne nu på femte år reguleres af en lov og ikke af en overenskomst. Tak for det – tusind tak! I foråret meldte arbejdsgiverne klart ud, at der ikke kunne røres ved arbejdstidsreglerne. Reglerne fastlagt i lov 409, der afsluttede fire ugers lockout, skulle fortsat være gældende. Alle ved i dag, at der forud for lockouten på intet tidspunkt var tale om forhandlinger, og alle ved, at loven 100 procent imødekom arbejdsgivernes (og regeringens) krav. Af den grund arbejder lærerne i dag under regler, der er betydeligt ringere end for andre ansatte i stat, kommuner og regioner. Det er en kolossal støtte for os, at de andre organisationer nu så klart melder ud, at der skal gøres op med den urimelighed. Det har stor betydning for os, men det har også stor betydning for alle andre ansat i den offentlige sektor. Det er tankevækkende at konstatere, at KL i forhold til en række organisationer stiller krav om justeringer af arbejdstidsaftalen. Kravene er forskellige fra organisation til organisation, men retningen er tydelig: Det er forringelser i forhold til lokale aftalemuligheder, opgørelsesperioder og planlægningsbestemmelser. Det er netop de 26 /

områder, hvor lov 409 er langt ringere end de generelle aftalte vilkår. Står vi ikke sammen om at forsvare bestemmelserne i de nuværende overenskomster, risikerer vi, at lov 409 bliver den nye standard på det offentlige arbejdsmarked. Det skal ikke have lov til at ske. De andres organisationers historiske støtte forpligter. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at komme i mål med en aftale. Vi er helt klar

Står vi ikke sammen om at forsvare bestemmelserne i de nuværende overenskomster, risikerer vi, at lov 409 bliver den nye standard på det offentlige arbejdsmarked. Det skal ikke have lov til at ske.

BEKLAGELSE Redaktionen beklager, at anmelderen af antologien »Læremidlernes danskfag« omtalte Anna Skyggebjergs udvælgelse af eksempler som »uvidenskabelig«. Redaktionen ønsker, at anmeldere på Folkeskolen har fuld frihed til at bidrage med deres faglige vurderinger, men lige præcis udtrykket »uvidenskabelig« kan af en forsker opfattes som ærekrænkende. Derfor beklager vi udtrykket.

over, at vi ikke bare kan kræve guld og grønne skove og på den måde misbruge de andre organisationers opbakning. Og vi er helt klar over, at vi ikke skal acceptere en aftale, der ikke modsvarer de rettigheder, andre offentligt ansatte har, fordi vi på den måde kommer til at underminere de øvrige organisationers aftaler. I et fælles indlæg i Jyllands-Posten i sidste uge skrev arbejdsgiverne: »Det overordnede mål er at sikre, at de offentlige overenskomster på bedst mulig måde støtter, at de offentlige arbejdspladser, ledere og offentligt ansatte kan løse deres kerneopgaver optimalt til gavn for velfærdssamfundet«. Lad det være vores fælles udgangspunkt, og lad os så komme i gang med at forhandle arbejdstid!

FOLKESKOLEN / 22 / 2017

149535 p26-27_FS2217_Debat.indd 26

18/12/17 15.43


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.